Udlændingepolitikken havde i årtier martret Socialdemokratiet.

Men med udspillet »Retfærdig og Realistisk« fra februar sidste år fik Socialdemokratiet overhånden. Med forslag om et stop for asylbehandling i Europa, flere krav til udlændinge og et loft over den ikke-vestlige indvandring satte partiet pludselig dagsordenen på udlændingeområdet.

»Vi kommer til at gå til valg på det her, og jeg håber på danskernes opbakning til et stærkt mandat,« sagde Socialdemokratiets partiformand Mette Frederiksen ved præsentationen af udspillet 4. februar sidste år.

Det er halvandet år siden. Dengang var Socialdemokratiet oppositionsparti. Nu har partiet regeringsmagten, men centrale dele af udlændinge-udspillet er siden blevet hældt ned af brættet, fordi det vurderes som grundlovsstridigt. Det drejer sig blandt andet om et forbud imod muslimske friskoler.

Andre elementer har S siden fået vedtaget med hjælp fra den tidligere borgerlige regering. Igen er der tiltag i udspillet, som hidtil har ligget i skuffen, men som støttepartierne nu lægger afstand til.

I forbindelse med Socialdemokratiets kongres her i weekenden har Berlingske gennemgået partiets store udlændingeplan punkt for punkt.

Lunken modtagelse af udspillets kronjuvel

»Vi er langt fra hinanden,« siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund.

»Vi mangler stadig nogle skridt, kan man roligt sige,« lyder det indledningsvist fra Radikale Venstres udlændingeordfører Andreas Steenberg, der ligesom Rosa Lund og SFs udlændingeordfører Carl Valentin har læst udlændingeudspillet for Berlingske.

En  række af forslagene fra Socialdemokratiets udlændingeudspil blev en del af forståelselsespartiet fra juni i år. Heraf fremgår det blandt andet, at afviste asylansøgere skal søge hjem, at partierne ønsker en »revision« af Schengen-samarbejdet, at det illegale arbejdsmarked skal bekæmpes, og at man vil arbejde for »et mere humant asylsystem«.

Det sidste punkt var den store sællert ved lanceringen af udlændingeudspillet sidste år. Her fortalte Socialdemokratiet, at man ønskede at stoppe asylbehandlingen i Europa. I stedet skulle der oprettes modtagelejre i Afrika.

Så detaljeret er det ikke beskrevet i forståelsespapiret, og Enhedslistens Rosa Lund forklarer da også, at hendes parti er imod forslaget, som det oprindeligt er tænkt fra Socialdemokratiet.

»Det har jeg meget svært ved at se for mig. Det giver for mig ikke rigtigt nogen mening, at vi skal placere regningen for asylansøgere i Afrika, når de er kommet til Danmark,« siger Rosa Lund.

SFs Carl Valentin og Radikale Venstres Andreas Steenberg fortæller, at de er enige i tankegangen bag kronjuvelen i udlændingeudspillet. Men de er begge skeptiske i forhold til, om Danmark kan gå enegang i oprettelsen af et afrikansk modtagecenter, som Socialdemokratiet har åbnet for.

»Vi tror kun på, at det kan lade sig gøre med andre EU-lande,« siger Andreas Steenberg.

Kritik af at udlændinge skal optjene ret til ydelser

En anden af hjørnestenene er, at udlændinge skal optjene ret til at modtage ydelser ligesom at optjene ret til folkepension, som Socialdemokratiet forklarer det i udspillet. Præcis hvordan det skal foregå, har Socialdemokratiet endnu ikke beskrevet en model for.

Men det er heller  ikke noget, som møder opbakning hos støttepartierne.
»Som udgangspunkt mener vi ikke, at man skal optjene sin ret til ydelser,« siger Carl Valentin, der gerne vil se en konkret model, før SF svarer endeligt på spørgsmålet.

Enhedslistens Rosa Lund er lodret imod ideen:

»De ydelser har man ret til. Det gælder særligt for børnefamilier,« siger hun.

Omvendt er alle tre partier åbne for at tale om udformningen af den 37-timers aktiveringsplan, som Socialdemokratiet har foreslået for alle flygtninge og indvandrere herhjemme.

»Det er vi med på at diskutere,« siger de Radikales Andreas Steenberg.
»Ligesom alle andre skal flygtninge selvfølgelig bidrage på arbejdsmarked i det omfang, de er i stand til det,« siger Carl Valentin.

Det lyder symbolsk

Til gengæld er der umiddelbart ikke stor forståelse for Socialdemokratiets tanke om at fratage statsborgerskabet for personer, der har begået enten alvorlig personfarlig kriminalitet eller narkokrimianlitet.

Andreas Steenberg, udlændingeordfører, Radikale Venstre

»Hvis du er dansk statsborger og slår en ihjel, er det vigtigste, at du ender i fængsel«

---

»Det er alvorligt at fratage folks statsborgerskab,« siger SFs Carl Valentin, der ligesom Rosa Lund og Andreas Steenberg tvivler på, at det kan lade sig gøre inden for rammerne af Danmarks internationale konventioner og Grundloven. Dette har Socialdemokratiet da også selv betinget sig af i udspillet.

»Det lyder mest som noget, der er i den symbolske afdeling. Hvis du er dansk statsborger og slår en ihjel, er det vigtigste, at du ender i fængsel. Det er klart, at det kan lade sig gøre at tage statsborgerskabet, hvis man begår terror, men ellers mener jeg ikke, at det kan lade sig gøre inden for Grundloven,« siger Andreas Steenberg, som får opbakning fra Rosa Lund.

»Det er fuldstændigt langt ude. Vi kan ikke tage statsborgerskabet fra mennesker i Danmark. Så skal vi også tage tage statsborgerskabet fra Peter Lundin og ubåds-Madsen,« siger Rosa Lund.

»Mange gode overskrifter«

Rosa Lund forklarer, at Enhedslisten er enige med Socialdemokratiet i nogle af de mål, der udstikkes i udlændingeudspillet.

»Der er mange gode overskrifter,« som hun formulerer det. Eksempelvis ønsker Enhedslisten også at støtte den frihedskamp, som Socialdemokratiet lægger op til i de muslimske miljøer, hvor begge partier vil den negative sociale kontrol til livs. Men partierne er uenige i metoden. Socialdemokratiets meget omtalte forslag om at fratage statstilskuddet for muslimske friskoler, hvor mere end halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, vil Enhedslisten aldrig kunne støtte, siger Rosa Lund.

»Det er et grundlæggende opgør med friskoletraditionen at ville lukke nogle bestemte friskoler, men jeg kan godt være enig i, at vi skal have nogle mere blandede skoler,« siger Rosa Lund.

Andreas Steenberg henviser igen til Grundloven i sin afvisning af forslaget om at lukke muslimske friskoler.

»Grundloven har en paragraf om, at man  ikke må forskelsbehandle på baggrund af blandt andet etnicitet, men vi er enige i, at eleverne kan fordeles bedre,« siger han.

Der er ifølge lektor Henrik Bech Seeberg, der forsker i partikonkurrence ved Aarhus Universitet, lagt op til nogle interessante finanslovsforhandlinger i efteråret. Her er det ventet, at Socialdemokratiet og støttepartierne blandt andet skal diskutere udlændingepolitik.

»Min egen vurdering er, at Socialdemokratiet kan give sig på nogle symbolske punkter, men støttepartierne får ikke deres idealpunkter igennem. Socialdemokratiet har lagt så meget kapital i udlændingespørgsmålet og sagt, at de vil videreføre den brede udlændingepolitik.
Så de kan ikke rokke sig afgørende, men på det sociale område kan der ske nogle ting,« siger Henrik Bech Seeberg.

Tesfaye: Vores ambition er at komme igennem med det hele

Det lader altså til, at det kan blive svært for Socialdemokratiet at finde flertal for flere af deres udlændingepolitiske mærkesager i rød blok, og Dansk Folkeparti har  allerede sagt, at man ikke vil holde hånden over Socialdemokratiet i forhold til de udlændingepolitiske snubletråde, der kunne komme hen ad vejen.

Heldigvis for Socialdemokratiet har partiet allerede fået vedtaget nogle af forslagene fra udlændingeudspillet sammen med den daværende borgerlige regering. Det gælder blandt andet strammere regler for familiesammenføring og forskellige tiltag imod parallelsamfund. Her iblandt tvungen vuggestue i udsatte boligområder.

Berlingske ville gerne have forholdt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til de konkrete forslag fra udlændingeudspillet, der endnu ikke er gennemført, men i stedet har avisen fået et kort skriftligt citat fra ministeren:

»Det er fortsat vores ambition at gennemføre de forslag, vi lagde frem i vores udspil. Vi har allerede taget en række skridt før valget. Vi er nu ved at tage nogle flere. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er særligt opmærksom på udsendelsesområdet. Der er i dag for mange, der opholder sig ulovligt i Danmark, og som ikke vil forlade landet. I løbet af efteråret vil vi derfor kigge nærmere på, hvordan vi kan få flere af dem sendt hjem,« lyder det fra Tesfaye.