Beretningerne om overgreb og seksuelt grænseoverskridende adfærd begået af en centralt ansat ved Københavns Domkirke får nu de første konsekvenser.
Den pågældende medarbejder, der har en ledende funktion i kirken, er således ikke at finde i domkirken den »næste tid«, mens anklagerne undersøges.
Det oplyser Hanne Sundin, der er næstformand ved menighedsrådet for Vor Frue Kirke og dermed ansvarlig for personalesager.
»Jeg kan ikke komme det nærmere,« siger Hanne Sundin til Berlingske på spørgsmålet om baggrunden for den ansættes fravær.
Berlingske erfarer fra anden side, at den pågældende blev fritaget fra tjeneste allerede lørdag i kølvandet på Berlingskes forelæggelse af sagen for menighedsrådet. Desuden har kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bedt Vor Frue Sogns Menighedsråd om en redegørelse for forløbet.
I en pressemeddelelse udsendt mandag eftermiddag oplyser Kirkeministeriet desuden, at advokatfirmaet Kromann Reumert skal foretage en større afdækning af sagen, herunder undersøge om der er andre tilfælde af krænkende adfærd ved kirken i den periode, hvor den pågældende har været ansat.
Den pågældende mand blev i 2014 politianmeldt for overgrebet på en 12-årig dreng tilbage i 1990erne. Sagen blev henlagt på grund af forældelse. Manden har siden beholdt sin stilling i kirken, hvor han blandt andet har nær kontakt til unge i samfundstjeneste – på trods af, at både menighedsrådet og Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift, var bekendt med sagen og politianmeldelsen.
»Ud fra de informationer, der var tilgængelige for menighedsrådet dengang, og de var få, gik den daværende ledelse til politiet med en forventning om, at politiet afklarede, hvad der var op og ned. Det må jeg bakke op om,« udtalte næstformand ved menighedsrådet Hanne Sundin til Berlingske søndag.
Også biskop Peter Skov-Jakobsen henviser over for Berlingske til politiets behandling af sagen som et af argumenterne for, at han dengang ikke foretog sig yderligere over for den pågældende mand.
Selvom biskoppen fører tilsyn med menighedsrådene, ville det formelt have været en opgave for menighedsrådet at beslutte eventuelt at afskedige vedkommende, da han organisatorisk refererer til rådet.
Ansat burde være undersøgt
Ifølge en juridisk ekspert kunne – og burde – domkirken, allerede da kirken blev bekendt med anklagerne om overgreb mod et barn, have reageret over for den pågældende ansatte.
Der var således grundlag for at tage den ansattes seksuelle relation til en mindreårig mere alvorligt og iværksætte en undersøgelse. Også selvom relationen lå langt tilbage i tid, og dermed i juridisk forstand var forældet.
Det påpeger lektor Natalie Videbæk Munkholm, der forsker i ansættelsesret ved Aarhus Universitet.
»En klage af så alvorlig karakter bør naturligvis politianmeldes, men den bør også undersøges på anden vis, hvis politiet ikke forfølger sagen strafferetligt,« siger Natalie Videbæk Munkholm.
»Ledelsen i kirken har efter det oplyste ikke reageret korrekt i forhold til de informationer, som den fik adgang til. Hverken i forhold til kirkens rolle som institution i samfundet, i forhold til den krænkede person, eller overfor den ansatte, der blev beskyldt for at have begået et overgreb. Kirken har ansvar både overfor ‘kunderne’ og overfor sine ansatte,« siger hun.
Hun forklarer, at man med så alvorlig en anklage imod en navngiven medarbejder burde have suspenderet vedkommende eller have fritaget vedkommende for al kontakt med børn og unge, mens en undersøgelse stod på.
Hvis det herefter viste sig, at der ikke var hold i anklagen, kunne den ansatte have fortsat arbejdet som ellers.
»Hvis det derimod viste sig, at der var hold i klagen, og at der var foregået noget seksuelt over for en mindreårig, kunne det have været nødvendigt som kirkelig institution, at man skred til opsigelse. Det afgørende ville her være, at der var tale om mindreårige, og at kirken er en institution, hvor der kommer mindreårige mange gange i løbet af deres børne- og ungdomsliv,« siger Natalie Videbæk Munkholm.
Netop fordi anklagerne gælder en ansat ved en kirke, skal der ifølge eksperten »ikke meget til«, før der kan rejses så stor tvivl om den ansatte adfærd over for mindreårige, at det kan udgøre fyringsgrund.
»Det er ikke afgørende, hvorvidt det foregående også er strafbart. Den strafferetlige og den arbejdsretlige standard vurderes forskellig,« forklarer Natalie Videbæk Munkholm.
Dato for anklager betyder intet
Berlingske har forelagt sagens faktuelle omstændigheder for Maria Reimer Rasmussen, der er advokat ved HK og bestyrelsesmedlem i foreningen Ansættelsesadvokater.
Hun har specifikt beskæftiget sig med sager om seksuel chikane på arbejdspladser.
Maria Reimer Rasmussen kommenterer ikke den konkrete sag, men forklarer, at udgangspunktet er, at man som arbejdsgiver godt kan reagere, selvom anklager imod en medarbejder er af ældre dato.
Det afgørende for arbejdsgiveren er, hvornår arbejdspladsen får viden om sagen.
»Generelt skal en arbejdsgiver sikre et chikanefrit miljø for de ansatte og her kan gamle sager – også selvom de er forældet efter for eksempel straffelovens regler – godt give anledning til både en undersøgelse af de faktiske forhold og, alt afhængigt af hvad undersøgelserne viser, også til en reaktion fra arbejdsgiverens side i form af en advarsel, opsigelse eller en bortvisning,« siger Maria Reimer Rasmussen.
Hun peger yderligere på, at en sådan undersøgelse kan vanskeliggøres af, hvor gammel sagen er.
Berlingske har forelagt eksperternes synspunkter for Hanne Sundin fra menighedsrådet ved Vor Frue Kirke.
Hun svarer kortfattet:
»Hvis det er eksperternes vurdering, må jeg stole på det.«
Berlingske har valgt at anonymisere navne på ofre og krænker. Den pågældende mand har ikke ønsket at udtale sig om forholdene.
Lyt til dette afsnit af »Pilestræde«, der handler om sagen i Københavns Domkirke.
