Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.
Godmorgen til endnu en dag med flot vintervejr.
Rigsretssagen mod ekspræsident Donald Trump nåede lørdag aften et kaotisk klimaks, Danmarks statsminister taler nu om, hvordan fremtiden kommer til at se ud med – ikke uden – covid-19, og grundvandet stiger og truer med at gøre mange danske byer uegnet til boligbyggeri.
Det er ikke ligefrem opmuntrende, men solen kommer igen til at skinne fra en frostklar himmel, så lad os dvæle ganske kort ved vejret.
Politiet har travlt med at dele bøder ud til danskere, der ikke kan holde sig fra isen på landets søer. »Vandet er stift!« som Stampe sagde til Bambi. Politiet måtte også gribe ind over for et uofficielt DM i langrend ved Odense. Det havde nu ikke noget med tynd is at gøre, men derimod de det forsamlingsforbud, som er en del af nedlukningen af Danmark på grund af covid-19.
Apropos covid-19 er smittetallene de laveste i fem måneder. De er lige her.
Læg mærk til, at 3,85 procent af danskerne er blevet vaccineret. Det tal fortæller noget om, hvor langt der er til en nogenlunde normal tilværelse. Der er langt, og det er ikke engang sikkert, at verden bliver normal, når tallet er 100 procent. Og lige netop det forholder statsminister Mette Frederiksen (S) sig nu til.
I et stort interview i Berlingske erkender Mette Frederiksen, at det ikke kan blive ved. Nedlukning af samfundet har vist sig som et effektivt værn mod covid-19, men fremkomsten af nye mutationer, som måske underminerer forestillingen om vacciner som mirakelkuren, der kan bringe verden af i går tilbage, har fået statsministeren til at tænke over, hvordan det danske samfund skal se ud i en fremtid med covid-19. Ikke uden, men med.
Interviewet er foretaget inden Berlingskes afsløring af, at regeringen var bevidst om, at Statens Serum Instituts forsøg med og advarsel imod mutationen i mink var blevet skudt ned af forskere fra Københavns Universitet, så statsministeren har stadig til gode at reagere på afsløringen og de voldsomme reaktioner fra politiske ordførere og forskere, som afsløringen har ført til. Men statsministeren bliver spurgt, om hun fortryder noget i forløbet, siden covid-19 kom til Danmark, og det gør hun:
Hun er stille i ti sekunder.
»Ja, det er der. Jeg synes ikke, at vi samfundsmæssigt har testet aggressivt nok i anden runde. Jeg havde gerne set flere test komme længere ud på et tidligere tidspunkt.«
Hvis ansvar er det?
»Det er et fælles ansvar for alle os, der har et ansvar i den her sag.«
Du kunne også have gjort mere?
»Ja, det kunne jeg. Man kan altid gøre mere.«
Den fortrydelse kommer også til at pege fremad, for står det til statsministeren, skal danskere i fremtiden vænne sig til mange flere test. To om ugen.
»Et af mine vigtigste budskaber er, at vi som danskere skal vænne os til, at test er kommet for at blive, og at vi får behov for at udvide det endnu mere. Man skal vænne sig til, at det at blive testet tit – ganske givet et par gange om ugen – er en fundamental del af strategien for at have et mere åbent samfund end i dag,« siger statsministeren, som ikke vil lægge sig fast på, præcis hvordan det skal foregå.
Men Danmark bliver ikke et åbent samfund igen, hvis der ikke skrues gevaldigt og varigt op for testkapaciteten. Det er statsministeren overbevist om.
»Jeg er alene optaget af et Danmark, der kan åbne – og forblive åbent. Og der skal vi indstille sindet på, at test bliver forudsætningen – både nu og på længere sigt,« siger Mette Frederiksen.
Hvis hver af Danmarks 5,6 millioner indbyggere skal testes to gange om ugen, vil det kræve 1,6 millioner daglige test. Den maksimale danske testkapacitet inklusiv pcr, lyntest og antistoftest er ifølge Ritzau i dag på 250.000 om dagen.
Hele interviewet kan læses her. Statsministeren taler også om lukkede grænser, spyttest, samarbejde med private aktører og risikovillig statslige investeringer i vacciner for at sikre leverancer om »et, fem, ti og femten år«. Det sidste fortæller noget om, hvilke tidshorisonter regeringen arbejder med.
Imens Mette Frederiksen vil skrue gevaldigt op for testkapaciteten, vil magtfulde kræfter i EU ensrette den måde, som medlemslandene tester på. I Politiken kan man læse, at tyske Andrea Ammon, som er direktør for European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC), vil »harmonisere« den måde, lande tester og smitteovervåger på.
»Landene har sat helt forskellige systemer op, der er helt usammenlignelige. I foråret var der lande, der kun testede de syge, der kom på hospitalet, og ingen vidste, hvor virussen i virkeligheden var mest udbredt. Det ville virkelig have hjulpet os til at forstå situationens alvor, hvis vi havde haft en mere harmoniseret testning, overvågning og indberetning«, siger hun til Politiken.
Læs interviewet med direktøren for ECDC her.
Og nu til noget helt andet.
I Jyllands-Posten kan man læse, at klimaforandringerne vil ramme geografisk skævt i Danmark. Stigende grundvand vil skabe problemer nogle steder og overhovedet ikke andre steder. Især »vil byområder som Aalborg, Viborg, Skive, Hobro, Holstebro, Silkeborg, Ikast, Herning og Randers ifølge Geus være blandt de mest udfordrede«, skriver Jyllands-Posten.
I Herning er grundvandet allerede steget med en hel meter i løbet af de seneste 30 år, og der er udsigt til endnu mere vand i kældrene. Tidshorisonten er dog lang. Geus forventer en gennemsnitlig grundvandsstigning på 20 cm frem mod 2100, men gennemsnitstallet er udtryk for, at nogle områder dårligt vil mærke noget, imens andre områder vil blive uegnet til boligbyggeri. Og det gælder ikke kun i Jylland.
De største byer på Fyn er også truet, og på Sjælland er Kalundborg, Slagelse Holbæk, Hundested, Frederiksværk, Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Farum-Lyngby, Næstved, Køge-Solrød-Greve Strand, Slagelse og Korsør også truet af stigende grundvand. Og det gælder også hele Storkøbenhavn.
»På landsplan vil grundvandet »kun« stige cirka 20 cm frem mod år 2100. Men en del steder vil det komme til at stå mindst 75 cm højere end i dag. Det vil betyde, at der er områder, hvor man ikke kan bygge, fordi grundvandet står for tæt på overfladen,« forklarer seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra Geus til Jyllands-Posten.
Den udvikling tager miljøminister Lea Wermelin (S) naturligvis alvorligt.
»Vandet truer vores huse og samfundsværdier nedefra. Derfor har vi blandt andet taget fat på det højtstående grundvand med et fast track-projekt, hvor vi skal blive klogere på, om der kan gives bedre muligheder for at lave fælles indsatser,« skriver hun til Jyllands-Posten.
Læs historien om det stigende grundvand her.
Det var ventet, men der var alligevel drama for alle pengene, da USAs tidligere præsident Donald Trump, i aftes blev frikendt i rigsretssagen, hvor han var anklaget for at tilskynde til stormløbet på Kongressen, netop som folkets repræsentanter skulle godkende valget af Joe Biden som USAs præsident.
Med hjælp fra videoklip og Donald Trumps egne tweets forsøgte Demokraterne at bevise, at Donald Trump bevidst opildnede til angrebet. Demokraterne forsøgte også at få lov til at afhøre vidner, men lykkedes ikke, og processen blev flere gange afbrudt af skænderier.
Jamie Raskin, Demokraternes chefanklager, argumenterede i sin afsluttende bemærkninger lørdag for, at Donald Trump var »oprørslederen« bag volden 6. januar, og at han »støttede pøblen«.
»Vi har bevist, at han forrådte sit land, vi har bevist, at han forrådte forfatningen, vi har bevist, at han forrådte sin embedsed,« sagde Jamie Raskin.
»Senatorer, denne retssag handler i sidste ende ikke om Donald Trump. Vores land og verden ved, hvem Donald Trump er. Denne retssag handler om, hvem vi er.«
Det var 57 ud af 100 senatorer enige i, men da det kræver to tredjedeles flertal for dom, blev Donald Trump frikendt.
Berlingskes korrespondent i USA, Michael Bjerre, har mange flere detaljer her.
Da Donald Trumps Twitter-konto er blevet lukket, udsendte han en mere gammeldags udtalelse, hvori han takkede sine advokater og kaldte rigsretssagen for en heksejagt.
»Ingen præsident har været igennem noget lignende, og det fortsætter, fordi vores modstandere ikke kan glemme de næsten 75 millioner mennesker, det højeste antal stemmer til en siddende præsident nogensinde, som stemte på os for blot få, korte måneder siden,« lyder det fra Donald Trump.
Som så også benyttede lejligheden til at erklære, at den bevægelse, han har startet – Make America Great Again – kun lige er begyndt.
