Trump frifundet for anden gang i rigsretssag

Tidligere præsident Donald Trump er i historisk rigsretssag blevet frifundet med stemmerne 57-43.

Præsident Donald Trump er igen blevet frifundet i en rigsretsag - blot ét år efter, at han var stillet for sin første om at have forsøgt at presse en udenlandsk statsleder til at indlede en efterforskning af en politisk rival, Joe Biden, og hans søn. REUTERS/Carlos Barria/File Photo Carlos Barria

Donald J. Trump er blevet frifundet for at at have »tilskyndet til oprør« forud for, at tusindvis af hans støtter stormede USAs kongres 6. januar for at stoppe kongresmedlemmers blåstempling af Joe Biden som landets nye præsident.

Som da Trump var stillet for sin første rigsret for et år siden, faldt stemmerne stort set langs partiskel. Denne gang stemte alle 50 demokratiske senatorer og syv af de 50 republikanske senatorer for at dømme Trump. Men det var ikke nok til at kende ham skyldig i at have handlet i strid med sin ed som præsident.

For at blive dømt skulle to tredjedel - altså 67 - af de 100 senatorer have kendt ham skyldig i sagen, der helt ekstraordinært blev afviklet på bare fem dage.

Til gengæld var der drama til flere år frem.

Rigsretsagen har været et skuespil fra start til slut.

Trumps forsvarsadvokat Michael van der Veen kaldte i sine afsluttende bemærkninger hele sagen for et »manisk korstog« imod Donald Trump.

»Rigsretsagen har været et skuespil fra start til slut. Hele dette spektakel har ikke handlet om andet end en langt ude politisk forfølgelse af Trump fra oppositionspartiets side,« sagde han.

Michael van der Veen, advokat for Donald Trump, reagerede vredt lørdag, da de demokratiske anklagere forlangte at føre et vidne i rigsretssagen. Men efter en forhandling bag lukkede døre, blev der indgået aftale om, at en skriftlig erklæring fra vidnet i stedet kunne indgå i sagens akter. U.S. Senate TV/Handout via Reuters EDITORIAL USE ONLY NO COMMERCIAL SALES U.S. Senate TV

Han tilføjede, at det hele byggede på, at Demokraterne frygter, at Donald Trump skal stille op som præsidentkandidat igen.

Men der var denne gang større splittelse i de republikanske rækker.

I rigsretssagen imod Donald Trump for et år siden var det kun den tidligere republikanske præsidentkandidat, senator Mitt Romney, der stemte for at dømme Donald Trump.

De syv republikanske senatorer, der denne gang stemte for at dømme ham, er Richard Burr, Bill Cassidy, Susan Collins, Lisa Murkowski, Mitt Romney, Ben Sasse og Pat Toomey.

De syv er alle midtsøgende republikanere.

Trumps forsvarsadvokaters primære argument var, at sagen er forfatningsstridig, fordi Trump allerede er gået af som præsident, og at sagen alene af den grund måtte forkastes.

Der er ingen - ingen - tvivl om, at præsident Trump er praktisk og moralsk ansvarlig for at have fremprovokeret begivenhederne den dag

44 ud af de 50 republikanske senatorer stemte allerede tirsdag indledningsvis for dette for at stoppe sagen fra overhovedet at køre, og i det lys kom den endelige frifindelse af Trump lørdag ikke som den store overraskelse.

At sagen var forfatningsstridig var også Senatets republikanske mindretalsleder Mitch McConnells argument for at frikende Donald Trump.

Men ganske opsigtsvækkende bebrejder McConnell lørdag Trump i kontante vendinger for angrebet på Kongressen.

»Der er ingen - ingen - tvivl om, at præsident Trump er praktisk og moralsk ansvarlig for at have fremprovokeret begivenhederne den dag. Ingen tvivl. De mennesker, der stormede bygningen, troede, de agerede på ønsket af og instruktioner fra deres præsident,« siger han.

Senatets republikanske minoritetsleder Mitch McConnell stemte for frifindelse af Donald Trump - men bebrejdede ham bagefter i kontante vendinger for at have fremprovokeret oprør. U.S. Senate TV/Handout via Reuters EDITORIAL USE ONLY NO COMMERCIAL SALES HANDOUT

De demokratiske anklagere fremviste under deres bevisførelse nye hidtil ukendte dramatiske videoer og lydoptagelser fra stormløbet mod Kongressen og kombinerede dem med Trumps egne ord.

De gjorde samtidig klart, at deres anklage om tilskyndelse til oprør ikke blot handlede om, at Trump i en brandtale til sine støtter kort før angrebet sagde, at de »skulle kæmpe som ind i helvede« for »at tage vores land tilbage«.

Derimod var der tale om, at Trump »i måneder« havde opildnet sine mest voldelige tilhængere for, at han kunne bruge dem til det voldelige kupforsøg 6. januar,  hvis alle andre muligheder var udtømte, for at klamre sig til magten og stjæle den legitime valgsejr fra Joe Biden.

Anklagerne med chefanklager Jamie Raskin i spidsen dokumenterede med Trumps egne ord i taler, tweets og interviews, hvordan han siden i sommer tilbagevendende havde udbredt, at præsidentvalget 3. november var »svindel«, medmindre han selv vandt.

Jamie Raskin, Demokraternes chefanklager, forlader senatskammeret efter afslutningen på rigsretssagen mod Donald Trump lørdag. Chip Somodevilla/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == CHIP SOMODEVILLA

Anklagerne pegede i deres bevisførelse på, at Trump i første omgang havde benyttet sig af sin legitime ret til at udfordre valgresultater i flere afgørende delstater med søgsmål.

Men at han i stedet for at erkende sit nederlag efter at have tabt 61 ud af 62 søgsmål, som ikke flyttede én eneste stemme, blot fortsatte »sin store løgn« om valgsvindel ved brug af uærlige og ulovlige midler.

Anklagerne pegede på, at Donald Trump forsøgte at presse egne partifæller i delstater til ulovligt at underkende valgsejre til Joe Biden og i stedet at give dem til ham.

Og at Trump begyndte at true partifæller, da det ikke lykkedes med almindeligt pres, herunder i et opkald til Georgias republikanske statssekretær, Brad Raffensperger, som han afkrævede at »finde« nok stemmer til, at Donald Trump kunne vinde staten.

Anklagerne fremførte, at Donald Trump fra 19. december, få dage efter at valgkollegiet havde givet sejren til Joe Biden, begyndte at fokusere på sin sidste mulighed, nemlig at få stoppet Kongressens certificering af stemmer og valgresultatet 6. januar.

Trump reklamerede tilbagevendende på Twitter for, at det var her - den 6. januar - at det endelige slag ville stå.

Og da det til hans store vrede ikke lykkedes ham at presse sin vicepræsident Mike Pence til at give ham sejren under certificeringen af stemmer denne dag, sagde Donald Trump til sine støtter, at han var »skuffet« over sin vicepræsident.

Og han bad dem marchere til Kongressen for at give »svage« republikanske kongresmedlemmer en lektie ved at »kæmpe som ind i helvede«. Han tilføjede, at der gælder »anderledes regler«, når ens valgsejr stjæles fra en.

Vi har bevist, at han forrådte sit land, vi har bevist, at han forrådte forfatningen, vi har bevist, at han forrådte sin embeds-ed

Anklagerne kørte også hårdt på, at Trump intet gjorde for at stoppe oprøret, mens det foregik, men derimod på Twitter sendte et nyt angreb afsted imod sin egen vicepræsident, alt mens de voldelige oprørere jagtede Mike Pence inde på Kongressens gange med trusler om at »hænge ham«.

Jamie Raskin, demokraternes chefanklager, argumenterede i sine afsluttende bemærkninger lørdag for, at Donald Trump var »oprørslederen« bag volden 6. januar, og at han »støttede pøbelen«.

»Vi har bevist, at han forrådte sit land, vi har bevist, at han forrådte forfatningen, vi har bevist, at han forrådte sin embeds-ed,« sagde Jamie Raskin.

»Senatorer, denne retssag handler i sidste ende ikke om Donald Trump. Vores land og verden ved, hvem Donald Trump er. Denne retssag handler om, hvem vi er.«

Trumps advokater slog også på, at Trumps ord om »at kæmpe som ind i helvede« før stormløbet på Kongressen blot var ordinær retorik, der ikke skulle forstås som et signal til at angribe kongresbygningen, men blot som et opråb om at kæmpe for valgsikkerhed mere generelt.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.