Banedanmark mistænker medarbejdere for bestikkelse og ulovlige forhold

Banedanmark har politianmeldt en tidligere medarbejder og en entreprenør for mulig bestikkelse og mistænker flere medarbejdere for alvorlige forhold.

Mistanken drejer sig blandt andet om betalte fester, andre arrangementer og et sponsorat til en fodboldklub. Banedanmark har desuden i 2018 politianmeldt en entreprenør for forsøg på bestikkelse med kontanter af en Banedanmark-medarbejder.

Politianmeldelserne kommer efter flere års dialog med Berlingske, hvor avisen helt tilbage i 2018 begyndte at søge aktindsigt. Det skete, fordi Berlingske efter samtaler med en lang række kilder i miljøet blandt jernbane-entreprenører samt nuværende og tidligere Banedanmark-medarbejdere fik oplysninger om mulig problematisk adfærd.

Sten Bønsing er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, og han mener »selvfølgelig« ikke, at det lyder godt.

»Det behøver man ikke være ekspert på området for at konstatere,« siger han.

Banedanmark er en statslig myndighed, som forvalter langt størstedelen af det danske jernbanenet og har ansvar for at bygge og vedligeholde de danske jernbaneskinner. Her benytter man sig derfor ofte af private underleverandører.

Jernbanestyrelsen har på baggrund af Berlingskes henvendelse om aktindsigt forsøgt at genskabe langt over 600.000 e-mail i perioden 2011-2018 inklusive slettede e-mail og har nu bedt Kammeradvokaten om at gennemføre en undersøgelse. Banedanmark oplyser desuden, at man allerede har foretaget »visse personalemæssige skridt«.

De konkrete episoder, som Berlingskes kilder påstår, at de har været vidne til, drejer sig blandt andet om mulig bestikkelse og sociale arrangementer, der angiveligt har været finansieret af entreprenørerne.

I en pressemeddelelse oplyser Banedanmark, at der for eksempel har været tale om at hjælpe en entreprenør med at udarbejde tilbud på opgaver for Banedanmark, invitationer til betalte fester, arrangementer og sponsorat til en privat fodboldklub.

»Banedanmark har valgt at politianmelde en tidligere ansat for sponsoratet på cirka 4.000 kroner samt den entreprenør, som gav sponsoratet, da det potentielt kan betragtes som bestikkelse,« udtaler Banedanmark i pressemeddelelsen.

Professor Sten Bønsing forklarer, at udgangspunktet i lovgivningen er relativt enkelt: Offentligt ansatte må ikke modtage gaver.

»Det er ligegyldigt, om det er penge i en kuvert, koncertbilletter, eller om den offentligt ansatte gives en anden fordel, der ikke nødvendigvis er økonomi i,« uddyber han.

»Helt banalt: Hvis det er en byggeopgave, et indkøb eller en tilladelse, der skal gives, skal der selvfølgelig lægges vægt på, om det er den bedste og billigste løsning, og ikke om man selv har fået en koncertbillet eller noget andet,« siger Sten Bønsing.

Banens sorte fugl

Berlingske har de senere år beskrevet flere eksempler på mulige ulovlige forhold i Banedanmark.

Eksempelvis forsøgte en jernbane-entreprenør angiveligt i november 2018 at bestikke en af Banedanmarks medarbejdere med kontanter og blev derfor politianmeldt. Ifølge redaktionens oplysninger var der ikke andre til stede ved den påståede hændelse end jernbane-entreprenøren og Banedanmark-medarbejderen. Medarbejderen afslog tilbuddet om bestikkelse og anmeldte episoden til ledelsen, lyder det.

Forholdet er så vidt vides ikke opklaret. Berlingske var dengang i kontakt med den pågældende entreprenør, som afviste anklagerne.

Berlingske har desuden ad flere omgange beskrevet sagen om Jesper Ravn mod Banedanmark. Jesper Ravn er privat jernbane-entreprenør og har de seneste ti år kæmpet en juridisk kamp mod den statslige jernbanevirksomhed og har blandt andet været tæt på at miste sit hjem.

Han har følt sig ulovligt udelukket, chikaneret og mobbet af en gruppe medarbejdere i Banedanmark, som han mener har forsøgt at køre hans virksomhed i sænk ved blandt andet at udelukke ham fra opgaver.

Dokumenter, e-mail og vidneudsagn i sagen bakker op om de hårde anklager. Berlingske har blandt andet gengivet interne Banedanmark-e-mail, hvor Jesper Ravn af Banedanmark-medarbejdere omtales som »ulidelig«, »flabet« og »idiot«. Han gik blandt andet under navnet »sorte fugl« internt i Banedanmark.

Allerede i 2009 skrev en Banedanmark-medarbejder eksempelvis til en af sine kolleger, at »det var i øvrigt godt, at vi syltede Jesper Ravn«.

Banedanmark oplyser, at man blandt andet på grund af sagen om Jesper Ravn i sin tid oprettede en whistleblower-ordning i et forsøg på at slå ned på kritisable forhold.

I pressemeddelelsen om politianmeldelserne og advokatundersøgelsen oplyser konstitueret administrerende direktør i Banedanmark, Peter Jonasson:

»Vi kender reelt ikke omfanget af disse problematiske forhold, og derfor har vi bedt Kammeradvokaten om at hjælpe os med at vende hver en sten, så vi for alvor kan komme til bunds i sagen. Forhold af denne karakter er helt uacceptable for en offentlig styrelse, og vi vil ikke tøve med at tage yderligere personale- og politimæssige skridt, hvis den eksterne undersøgelse viser, der er grund til det.«

Transportminister Benny Engelbrecht (S) oplyser i et skriftligt svar til Berlingske, at han afventer resultatet af Kammeradvokatens undersøgelse:

»Jeg ser med meget stor alvor på den her sag. Det er fuldstændig uacceptabelt, at der er medarbejdere i Banedanmark, som er under mistanke for så alvorlige forhold.«

Natascha Linn Felix er formand i Transparency International Denmark, og hun ser med stor alvor på sagen.

»I den private sektor findes der en gavekultur, og når det offentlige agerer på det marked, så bliver man fristet. Når noget bliver en kultur, som det tyder på her, så er det fordi ledelsesansvaret har svigtet over tid,« siger hun.