Vi har et dilemma.
Rettere sagt har vi 111 dilemmaer.
Det er det antal udenlandske statsborgere, der har fået en udvisningsdom ved en dansk domstol efter at have begået kriminalitet i Danmark, men som ikke vil rejse ud af landet, og som ikke kan udvises, fordi danske myndigheder vurderer, at de er i fare, hvis de bliver sendt tilbage til hjemlandet.
Tallet oplyser Hjemrejsestyrelsen på baggrund af en manuel opgørelse for Berlingske.
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti kalder alle antallet et problem.
»De mennesker er uønskede i Danmark. Det er derfor ikke tilfredsstillende, at vi ikke kan sende dem hjem. Hverken for de medborgere, der blev ofre for deres kriminalitet, eller for samfundet som helhed,« lyder det fra udlændingeminister Mattias Tesfaye (S).
En af de dømte, som Danmark har haft svært ved at hjemsende, er Mohamed Geele. Han angreb 1. januar 2010 Muhammed-tegneren Kurt Westergaard i hans hjem i Aarhus, og sagen endte i Højesteret, hvor den somaliske statsborger blev idømt ti års fængsel for terror og efterfølgende udvisning.
Han har i dag afsonet sin fængselsstraf og er løsladt, men er ikke udvist. Han nåede kun til Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland, fordi Flygtningenævnet i 2016 vurderede, at han vil være i fare, hvis danske myndigheder sender ham tilbage til det borgerkrigshærgede østafrikanske land.
De Konservatives retsordfører, Naser Khader, bemærker, at hvis han var udlændingeminister, ville han personligt rejse til Somalia og forhandle en udleveringsaftale på plads, om han så skulle bruge Danmarks udviklingsbistand som pression for at finde en sikker provins.
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, bliver på dansk jord og mener, at der i forhold til de 111 personer skal »udfoldes maksimale bestræbelser for at få de udvisningsdømte ud af Danmark«. Og kan det ikke lade sig gøre, »skal de naturligvis placeres i udrejsecentre«.
»Her bliver belægningen åbenbart nu af uacceptabelt omfang. Det kan vi ikke byde personale og omkringboende,« understreger Preben Bang Henriksen:
»Vi afventer i sagens natur regeringens udspil. Foreløbig har man valgt at fjerne pengene til et tredje udrejsecenter. Det forstår vi slet ikke. Vi ser gerne en aflastning af de nuværende centre. Oprindelig foreslog vi Lindholm, men er den løsning ikke aktuel længere, må regeringen spille ud med andre. Eksempelvis er flere fængsler nedlagt, og andre i dvale.«
Dertil svarer udlændingeminister Mattias Tesfaye pr. e-mail:
»Vi er meget opmærksomme på problemet. Derfor vil regeringen i denne folketingssamling tage initiativ til at ændre centerstrukturen for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, herunder indkvarteringen af personer på tålt ophold.«
Det lykkedes at sende Said Mansour hjem
Hjemrejsestyrelsen har ikke historiske tal for, hvor mange personer der trods udvisningsdom stadig er i Danmark på grund af fare ved hjemsendelse. Men de 111 er en delmængde i kategorien »tålt ophold«, der kan bruges til at beskrive udviklingen, og det kræver forklaring:
Ikke alle, som er i Danmark på tålt ophold, har en dom her i landet. Andre forhold – for eksempel dom i hjemlandet – kan betyde, at eksempelvis personer uden opholdstilladelse i Danmark vurderes at være i fare og derfor ikke kan sendes hjem.
Ifølge den seneste offentliggjorte redegørelse er personer på tålt ophold steget fra 78 den 31. december 2018 til 104 den 30. juni 2020. Det er siden steget yderligere, idet de 111 personer med udvisningsdom kun er en del af kategorien.
Og 111 er »alarmerende mange«, mener Naser Khader, som insisterer på, at det må være muligt at sende flere hjem:
»Boghandleren fra Brønshøj kunne have været en af de 111,« siger Khader med henvisning til terrordømte Said Mansour, som 4. januar 2019 blev sat på et fly til Marokko.
Forud lå en indsats, som involverede daværende udlændingeminister Inger Støjberg (V), daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende udenrigsminister Anders Samuelsen. Alle havde ifølge Støjberg »arbejdet intenst« med at få Mansour ud.
»Under retssagerne mod Said Mansour sagde hans forsvarere, at han risikerede det ene og andet i Marokko, men der blev gjort en politisk indsats, og det lykkedes. Jeg synes, vi skal lægge lige så meget arbejde i de 111,« siger Naser Khader:
»Vi har udvisningsambassadører, og måske skulle vi apropos udnævnelsen af Kristian Jensen som ambassadør – og med al respekt for vores dygtige diplomater – overveje at sætte politikere på de poster. Jeg ser også gerne udlændingeministeren tage mere initiativ.«
På spørgsmålet om, om regeringen vil gøre noget ved de 111 personer, som ikke allerede er forsøgt, svarer Mattias Tesfaye i e-mailen, at det er en høj prioritet at få flere udvisningsdømte og udlændinge uden lovligt ophold til at rejse hjem.
»Helt konkret er vi i gang med at vurdere muligheden for at anvende diplomatiske forsikringer, men jeg må desværre også understrege, at det er et redskab med meget begrænsede muligheder, og det er svært at anvende i praksis,« skriver Mattias Tesfaye:
»Men det er regeringens politik, at i de tilfælde, hvor der er en realistisk chance for at anvende diplomatiske forsikringer som et værktøj til at udsende personer på tålt ophold, vil vi arbejde på at gøre det muligt.«
Hvad er den mindst dårlige løsning?
Hvad vi i Danmark stiller op med personer, som ikke har lovligt ophold her i landet, er i den grad en varm politisk kartoffel – og en vanskelig opgave.
I for eksempel 2013 omdannede den daværende S-regering den nedlagte kaserne Sjælsmark i Hørsholm Kommune til et udrejsecenter, der skulle huse både kriminelle og ikkekriminelle afviste asylansøgere. Ifølge daværende justitsminister Morten Bødskov (S) skulle de afviste asylansøgere indse, at der »ingen fremtid« var i et asylcenter.
Mange borgere i den konservative højborg var utrygge ved de nye naboer. Og borgmester Morten Slotved (K) kaldte det en kold og kynisk magtdemonstration fra S-regeringen.
Fire år og et regeringsskifte senere flyttede børnefamilier i udrejseposition ind på Sjælsmark, mens de tidligere beboere blev rykket til Kærshovedgård i Jylland, hvor beboerne i området har kritiseret placeringen, fordi de føler sig utrygge.
I 2019 genvandt Socialdemokratiet regeringsmagten, og som et centralt punkt i det såkaldte forståelsespapir med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten blev partierne enige om, at børnefamilier senest i april 2020 skulle flytte ud til et liv, der ikke var afgrænset af hegn.
Samme år droppede S-regeringen det, der fik stor opmærksomhed, da VLAK-regeringen med støtte fra DF indgik finanslovaftalen for 2019: et nyt udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt. Fordelen var ifølge aftaleteksten, at øen ligger mere isoleret end Kærshovedgård og ville være uden færgedrift fra om aftenen til næste morgen.
Som nytiltrådt udlændingeminister greb Mattias Tesfaye ind, med henvisning til at det ville være så dyrt at sejle kriminelle udlændinge i pendul mellem Lindholm og fastlandet, at en overnatning på øen ville koste det samme som en overnatning på et luksushotel.
»Men får det flere til at rejse hjem? Næppe,« argumenterede han i september 2019.
På tålt ophold hjemme hos familien
Mange af de 111 personer, som trods udvisningsdom stadig befinder sig i Danmark, er på Kærshovedgård. Men en mindre del af personer på tålt ophold har ikke opholdspligt på et udrejsecenter og kan i stedet bo med deres eventuelle familier.
I øvrigt har Naser Khader og hans partifælle Marcus Knuth på et samråd 24. marts bedt udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) redegøre for, »hvilke initiativer ministeren har igangsat for at sikre, at den terrordømte Mohamed Geele ikke udgør en trussel mod danskerne, så længe han befinder sig på tålt ophold i Danmark og kan bevæge sig frit rundt i landet?«
Mattias Tesfaye skriver til Berlingske, at han ikke kan udtale sig om konkrete sager, men han påpeger blandt andet, at når det gælder terrordømte, som stadig befinder sig i landet, er det Politiets Efterretningstjenestes opgave at være opmærksom på, om de udgør en sikkerhedsmæssig risiko, som kræver særlige foranstaltninger.
Samtidig henviser Mattias Tesfaye til, at Justitsministeriet for nylig nedsatte en gruppe, der det næste år skal styrke indsatsen i forhold til løsladte terrordømte radikaliserede. Og at Hjemrejsestyrelsen deltager »for at have et særligt fokus på at fastholde et stramt greb om de terrordømte, der skal udsendes af Danmark efter afsoning, eller som er på tålt ophold«.
