Terrordømt, udvist og dømt til døden. Nu kan Boghandleren fra Brønshøj være ude af marokkansk fængsel som 85-årig

Islamisten Said Mansour har i årevis udstillet et retspolitisk dilemma: Kan vi udvise en mand til et land med dødsstraf? Sidste år satte danske betjente ham på et fly til Marokko, der gav ham en dødsstraf, men i december omstødte dommen. Det foreløbigt sidste punktum er sat i historien om Boghandleren fra Brønshøj – han kan være på fri fod om 25 år.

Said Mansour blev familiesammenført i Danmark i 1983 og mødte en dansk kvinde ved navn Betina, som konverterede til islam. Parret fik fire børn, men blev senere skilt. I 2019 blev Mansour hjemsendt til Marokko. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeanne Kornum
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fredag den 4. januar 2019 sad Said Mansour mod sin vilje på et fly fra Danmark til Marokko.

Allerede inden jul reserverede Rigspolitiet billetter til udsendelsen af Mansour, og ledsaget af danske betjente bordede han den fredag i Københavns Lufthavn kl. 17.40. Under rejsen til Casablanca lod betjentene ingen komme i nærheden af den 58-årige mand.

Journalist Thomas Foght fra nu lukkede Radio 24/7 gjorde forsøget.

Journalisten havde købt billet til samme fly, som bragte Mansour tilbage det fødeland, han forlod som 19-årig. På flyet fik Said Mansour og journalisten ikke lov til at tale sammen af betjentene, men de tillod dem at sende sedler frem og tilbage gennem sæderækkerne.

På en af sedlerne skrev Said Mansour:

»Med min udvisning til Marokko mener jeg, at Danmark har brudt Genèvekonventionens regler om menneskerettigheder, fordi Danmark godt ved, at Marokko har dødsstraf og tortur.«

På en anden seddel skrev den dømte terrorist og islamistiske boghandler med sirlige bogstaver:

»Danmark har ikke noget at gøre med demokrati.«

Og på en tredje seddel skrev han, at Danmark vil med »100 procents sikkerhed« tabe kampen mod »islam og muslimer«, »idet islam vokser og vokser«, og Danmark kan »aldrig stoppe Allahs lys«.

Da islamisten og journalisten udvekslede noter på flyet, havde han allerede i mere end et årti personificeret et dilemma i det danske retssamfund:

Kan Danmark i praksis hjemsende udlændinge til lande med dødsstraf?

Svaret kom sidste år efter langvarige politiske forhandlinger på højeste niveau mellem Marokko og Danmark, hvor skiftende regeringer har forsøgt at hjemsende netop Said Mansour.

Der er forskellige udlægninger af den politiske samtale, der foregik forud for hjemsendelsen, og det er et åbent spørgsmål, om der er nedfældet en decideret aftale eller en garanti på papir.

Men den i dag 60-årige Mansour fik i første omgang ret i den ene af sine forudsigelser på flyet. I oktober 2020 blev han dømt til døden for sin del i planlægningen af et al-Qaeda-terrorangreb, som dræbte mere end 40 mennesker i Casablanca i 2003. Dødsdommen blev imidlertid kort før jul omstødt og ændret til en fængselsdom på 25 år.

En kvinde passerer retsbygningen i Casablanca, hvor den marokkanske retssag mod Said Mansour fandt sted sidste år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fadel Senna/Ritzau Scanpix.

Bagagen

På turen hjem til Marokko sidste år rejste Said Mansour med tung bagage.

Hele vejen til Højesteret er han dømt for at opfordre til terror, og han fik ved dommen frataget sit danske statsborgerskab i 2016. Under de mange retssager blev Said Mansour afhørt via en arabisk tolk, selvom han havde boet i Danmark i årtier – og selvom han taler dansk.

Samme år som udlændingeloven af 1983 – der ofte er fremhævet som en af Europas mest liberale – trådte i kraft, blev han familiesammenført med sin søster i Danmark. Her mødte Mansour danske Betina, som konverterede til islam. De fik fire børn sammen, men blev senere skilt.

Said Mansour blev i 2002 dømt for blufærdighedskrænkelse over for en 12-årig pige. Han er også dømt for vold og trusler, og han har flere domme for tyveri. Men Said Mansour er mest kendt for sine forbindelser til terrormistænkte og terrordømte over hele verden.

I Danmark drev han i en periode en islamistisk boghandel og udgav jihadistisk materiale, hvilket i pressen gav ham tilnavnet Boghandleren fra Brønshøj.

Materiale fra hans tidligere forlag Al Nur Islamic Information blev fundet hos flere personer med forbindelse til terrorangreb – for eksempel Mohammed Atta, som var en af hovedmændene bag terrorangrebet mod USA 11. september 2001.

Gennem 1990erne fik Said Mansour flere gange besøg hjemme i Brønshøj af sheik Omar Abdel-Rahman, som blev kaldt Den blinde Sheikh, og som blev idømt livsvarigt fængsel i USA for blandt andet planer om en række bombeangreb.

Et blodigt terrorangreb i Casablanca i 2003 trak også Said Mansour tilbage til Marokko.

Under terrorangrebet i Casablanca i 2003 rettede selvmordsbombere koordinerede angreb mod flere lokaliteter i byen. På billedet ses et jødisk forsamlingshus efter angrebet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mehdi Fedouach/AFP.

I maj 2003 sprængte mindst fem selvmordsbombere sig selv i luften i Casablanca i et koordineret angreb, der dræbte mere end 40 mennesker, og ifølge de marokkanske myndigheder tog Said Mansour del i planlægningen af terrorangrebet.

I Danmark blev han også anklaget for terror, og i 2007 blev Mansour dømt efter straffelovens paragraf 114 om terrorisme. Retsformanden lagde i dommen vægt på, at Mansour havde forsøgt at påvirke flere unge til ekstremisme. Han havde blandt andet haft nær kontakt med flere af de sigtede i terrorsagen fra Glostrup. En af dem var 17-årige Abdul Basit Abu-Lifa, som i 2007 blev idømt syv års fængsel for at opbygge en terrorcelle i Danmark.

Et andet af de fem lokaliteter, selvmordsbomberne angreb i Casablanca i 2003, var en udendørs spansk restaurant. På billedet ses restauranten dagen efter.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Anton Meres/Reuters.

Dommen over Said Mansour lød på tre år og seks måneders fængsel. Den modtog han med knyttet næve og ordene: »Allahu Akbar« – Gud er stor. Så blev han smilende ført ud af retten.

Der var intet at smile ad, da flyet 4. januar 2019 skar sig gennem mørket til Marokko. Eller da den gråhårede Said Mansour kort før midnat blev overdraget til marokkanske myndigheder.

Til gengæld smilte daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

»Han har brugt sin tid i Danmark til at forråde os, og han har forsøgt at undergrave og destabilisere Danmark, og derfor hører han ikke til her,« understregede Inger Støjberg til Ritzau og kaldte sig »utrolig tilfreds« med det punktum, som flyrejsen satte.

Garantien

Faktisk tog Inger Støjberg samme tur, da hun i foråret 2018 var i Marokko for at drøfte sagen, ligesom både daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ifølge Støjberg havde »arbejdet intenst« med at sende Said Mansour ud af Danmark.

»Der er selvfølgelig fuldstændig styr på tingene i forhold til Said Mansour, og jeg må sige, at jeg er meget tilfreds med det. Men det er selvfølgelig også set i det lys (Mansours sikkerhed, red.) naturligt, at en sag som den her tager meget lang tid,« forklarede Inger Støjberg.

Statsministeren stemte i på Twitter. Det skete lørdag den 5. januar klokken 00.06 og altså kun få minutter efter, at de danske betjente havde sluppet taget i Said Mansour i Casablanca:

»Said Mansour er netop overdraget til de marokkanske myndigheder. Et endeligt punktum for en ihærdig indsats for at gennemføre Højesterets udvisningsdom fra 2016. Jeg er meget tilfreds med et klart signal om, at kriminelle udlændinge, som fremmer terror, ikke hører til i DK,« skrev Lars Løkke (V).

Derefter gled Said Mansour ud af den offentlige debat. Ikke et pip lød fra ham i Marokko, og personer i muslimske miljøer i Danmark, som havde fulgt ham nøje gennem årene, men uden sympati, undrede sig over, hvad der blev af den engang så højrøstede Said Mansour.

Dødsdommen

I efteråret kom der lyd. I første omgang var meldingen fra marokkanske medier, at Said Mansour var blevet dømt til døden.

Marokko har gennem årene flere gange krævet Mansour udleveret til retsforfølgelse i forbindelse med et terrorangrebet i 2003 i Casablanca. Men både i 2008 og 2015 gav Danmark afslag med henvisning til blandt andet Marokkos lovgivning og den straf, han risikerede, fremgår det af en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der i februar 2019 afviste en klage fra Mansour over de danske afgørelser om fratagelse af statsborgerskab og udvisning.

Et tredje sted, selvmordsbomberne angreb i maj 2003, var Hotel Safir. Her ses hotellets facade efter bombesprængningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joelle Vassort/Reuters.

Den 1. november 2020 bekræftede Udlændinge- og Integrationsministeriet nyheden om Mansours dom i Marokko.

»De marokkanske myndigheder har bekræftet over for Danmark, at Said Mansour er blevet idømt dødsstraf i Marokko. Vi kan endvidere forstå, at dommen er appelleret,« skrev ministeriet i en e-mail til Berlingske med den tilføjelse, at dommen næppe bliver udført:

»Marokko har siden 1993 haft et moratorie – en midlertidig standsning – om ikke at eksekvere dødsdomme. Den danske regering har en forventning om, at det moratorie også vil gælde i den konkrete sag. Det er vi i dialog med de marokkanske myndigheder om.«

Betyder det, at Marokko løb fra en aftale med Danmark?

Berlingske har siden bekræftelsen af dødsdommen stillet spørgsmålet til både nuværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og Inger Støjberg, som i dag er Venstres næstformand og retsordfører. Mattias Tesfaye ønsker ikke at stille op til interview om sagen, og Inger Støjberg har kun givet én skriftlig kommentar:

»Said Mansour er dobbelt dømt efter terrorparagraffen her i Danmark. Og nu er han også dømt for et terrorangreb i Marokko, der kostede uskyldige mennesker livet. Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke har savnet ham et sekund,« skrev Inger Støjberg til Berlingske i en sms.

Retsordførerne fra regeringens støttepartier – Radikale Venstre, SF og Enhedslisten – ser sagen som uforløst, idet Marokko tilsyneladende ikke overholder forsikringer om Mansour. Retsordførerne understreger i øvrigt alle deres antipati for Said Mansour, men påpeger, at retssikkerheden i Danmark også omfatter personer som ham.

Danmark har forpligtet sig til at sikre, at personer ikke udsendes til et land, hvor de risikerer dødsstraf eller fængsel på livstid uden mulighed for at ansøge om benådning. Og ifølge retsordførerne kan vi ikke tillade os at glemme Said Mansour, selvom han sidder i fængsel et sted i Nordafrika. Eller som Christoffer Badse, jurist og afdelingsleder på Institut for Menneskerettigheder, formulerer det:

»Retsstatens adelsmærke er, at rettigheder omfatter personer, som man ikke nødvendigvis har sympati for. Det er i det tilfælde, hvor retsprincipperne virkelig skal stå deres prøve,« siger Christoffer Badse.

Diplomatiet

Den foreløbigt bedste forklaring på, hvilken forsikring Marokko gav for Mansours sikkerhed, finder man i et folketingssvar fra Mattias Tesfaye til Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, fra 23. november.

Rosa Lund bad ministeren fremlægge den aftale om Said Mansour, som Lars Løkke Rasmussen »tilsyneladende har indgået, da han i december 2018 var i Marrakesh for at tilslutte sig Global Compact om migration«.

Mattias Tesfaye indleder sit svar til Folketinget med at påpege, at Flygtningenævnet 2. marts 2018 gav said Mansour endeligt afslag på asyl i Danmark. Nævnet fandt, at »Mansour kunne udsendes til Marokko uden at risikere overgreb eller behandling i strid med Danmarks internationale forpligtelser«.

Sagen blev siden rejst ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), der som nævnt afviste den som åbenbart grundløs.

Mattias Tesfaye skriver i svaret til Folketinget, at det i grundlaget for Flygtningenævnets afgørelse blandt andet indgik, »at der som led i udleveringssagen var afgivet officielle forsikringer af de marokkanske myndigheder«.

»Forsikringerne gik på, at anklagemyndigheden ikke ville nedlægge påstand om dødsstraf for Said Mansour,« skriver ministeren og tilføjer, at Said Mansour ville få en retfærdig rettergang med alle retsgarantier, herunder beskikkelse af en forsvarer.

Said Mansour har ikke lagt skjul på sin sympati for islamistiske terrorister. Han har offentligt rost Osama bin Laden for at stå bag angrebet på World Trade Center i USA i 2001, og han har i sit hjem i Brønshøj taget imod den nu afdøde terrorist kendt som Den Blinde Sheikh, Omar Abdel-Rahman, som frem til sin død afsonede en livstidsdom i USA for blandt andet bombeplaner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeanne Kornum.

Det fremgår også af svaret, at der efter Flygtningenævnets afgørelse i marts 2018 og frem til udsendelsen af Mansour i januar 2019 var løbende dialog med marokkanske myndigheder. Og at Lars Løkke Rasmussen som led i det drøftede den konkrete udsendelsessag med den marokkanske udenrigsminister på et møde i Marrakesh 10. december 2018.

Alligevel er aftalen mellem Danmark og Marokko svært håndgribelig, for hvad lyder aftalen helt præcist, og blev den i øvrigt nogensinde skrevet ned på papir?

»Said Mansour blev ikke udsendt på baggrund af en diplomatisk garanti,« skriver minister Tesfaye i svaret til Folketinget:

»Men i forbindelse med udsendelsen blev det fra marokkansk side, herunder som led i dialogen på politisk niveau, bekræftet, at de officielle forsikringer afgivet i forbindelse
med udleveringssagen, som indgik i grundlaget for Flygtningenævnets afgørelse, fortsat var gældende.«

Marokkos ambassade i Danmark har en anden version.

Forholdt Mattias Tesfayes svar til Folketinget og direkte adspurgt, hvorfor de marokkanske myndigheder ikke overholder forsikringerne, skriver ambassaden i en e-mail til Berlingske:

»De eneste forsikringer, Det Marokkanske Kongedømme har givet i sagen om udvisningen af den marokkanske statsborger Said Mansour, er dets nationale lovgivning og også dets internationale menneskeretsforpligtelser, der sikrer alle marokkanske borgere retten til en fair rettergang.«

Ambassaden tilføjer, at Marokko siden 1993 har haft et moratorie om ikke at eksekvere dødsdomme.

Med den fængselsdom, Said Mansour har fået i stedet for dødsstraf, kan han være på fri fod igen som 85-årig. I Marokko var det anklagemyndigheden – og ikke Mansours forsvarsadvokat – der ankede dødsdommen.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye siger i en skriftlig kommentar om sagen:

»Vi har generelt et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde med de marokkanske myndigheder på udsendelsesområdet. Det er en prioritet for regeringen, at dette samarbejde kan fortsætte, så afviste asylansøgere og kriminelle udviste fortsat kan hjemsendes.«