11-årige Ahmad har boet på Sjælsmark i mere end et år: »Første gang, jeg kom her og så hegnet, troede jeg, at det var et fængsel«

Udrejsecenter Sjælsmark har i de seneste uger lagt hus til en heftig debat om, hvordan Danmark behandler afviste asylansøgere og særligt deres børn. Berlingske har talt med forældre på stedet, vi har haft folketingspolitikere og Hørsholms borgmester med, og så har vi brugt en lørdag med dem, det hele har handlet om: børnene.

»Da vi boede i Asylcenter Ranum, lavede min mor god mad til mig. Her har vi ikke nogen penge, og vi må ikke lave mad,« siger 11-årige Ahmad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt Thomas Lekfeldt

Kl. 9.54

En vagt fra Kriminalforsorgen åbner hegnet for den politibil, der holder foran Udrejsecenter Sjælsmark. En orange lampe blinker, og den rød-hvide bom løfter sig. Politiet forsvinder ind mellem hegnene og de gule murstensbygninger. Fire minutter senere kører de ud igen.

Fotografen og jeg venter på Rohan Yarburg. Han er 20 år gammel og har boet på Udrejsecenter Sjælsmark siden juni 2018. Han rejser snart igen, men i dagene forinden har han hjulpet os rundt på Sjælsmark, og det gør han også i dag.

Vi kan kun komme ind, hvis vi bliver registreret som gæst til en beboer og bærer vores besøgskort synligt om halsen i den grønne kæde fra Kriminalforsorgen, som driver stedet.

Udrejsecenter Sjælsmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Kl. 10.23

Vi går langs hegnet for at komme til pladsen, som adskiller de to bygninger, beboerne bor i. En sværm af måger flyver rundt i flok og skaber sig. En lille lyserød cykel ligger i asfaltkanten.

Enkelte træer popper op midt i al asfalten, og et par hinkeruder i stærke farver lyser op. Der hænger poser ud af vinduerne. De fungerer som køleskabe,  de er ikke tilladt på værelserne.

Kl. 10.40

13-årige Khabat Azizis familie har været på flugt fra Irak siden 1979, og ifølge dem selv er de statsløse, politiske flygtninge. Familien kom til Danmark i 2016, og de 11 familiemedlemmer har boet på Sjælsmark i 11 måneder.

Khabat Azizi har firkantede, smalle briller og et lille overskæg. Vi sætter os i et aflangt rum med forskellige tæpper på gulvet. Der står en køjeseng og en seng i den ene ende, ellers er her ikke nogen møbler, så vi sidder på gulvet. Et par kufferter står oven på hinanden, og der ligger en pose bleer. Hans nevø, Hiwa Azizi, er 2,5 år.

13-årige Khabat Azizi (til højre) og broderen Goran kom til Danmark i 2016. Sammen med ni andre familiemedlemmer har de boet på Sjælsmark i 11 måneder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Khabat Azizi fortæller, at han før har gået i folkeskole i den østjyske by Jelling.

»Det var rigtig godt. Nu går jeg i Røde Kors-skole. Jeg synes, det er så mærkeligt, at jeg ikke kan få lov at fortsætte i folkeskole. Jeg siger ikke, at Røde Kors-skolen er dårlig, men man lærer ikke noget. Hjernen kan ikke åbne sig,« siger han.

»Det er hårdt at være på Sjælsmark. Det er ligesom et fængsel, når jeg ikke kan gå ud, være sammen med mine gamle venner eller gå i folkeskole. Jeg opfører mig ikke længere som den gamle Khabat. Det føles så dårligt. Jeg bliver nervøs over det mindste,« siger han.

»Man er ligesom trykket ned i et hul,« siger han og viser et hul med sine hænder.

»Hvordan skal jeg få håb og komme op af det hul?« spørger han.

»Hvis jeg havde stress i Jelling, var det i fem sekunder. Her det 24 timer i døgnet.«

Khabat Azizi, 13 år, bor på Udrejsecenter Sjælsmark

»Jeg kan ikke sove om aftenen, fordi jeg ligger og tænker på mine gamle venner – på Ali, Marcus og Marie. Så bliver jeg ked af det. Her har jeg ingen venner.«


»Jeg kan ikke sove om aftenen, fordi jeg ligger og tænker på mine gamle venner – på Ali, Marcus og Marie. Så bliver jeg ked af det. Her har jeg ingen venner.«

Khabats Azizis bror serverer the til os i hvide plastickrus, brunkager og valnødder.

»Jeg glemmer også det danske sprog her. Jeg kunne tale mere flydende dengang end nu.«

»Mine dage ligner hinanden. Jeg går ud af centret og får luft til hjernen for ikke at få det dårligt. Når jeg kommer tilbage, sidder jeg bare på sengen og tænker eller spiller med kort.«

Et billede af Khabat Azizi med sin mor. Familien fortæller, at billedet er taget i en flygtningelejr, som de boede i, inden de tog til Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Jeg er født i en flygtningelejr, i ti år har jeg boet i flygtningelejre. Jeg kan ikke engang huske, hvordan jeg har haft det, bare at det har været hårdt. Så jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan få opholdstilladelse her.«

»Skal jeg bare være her og kigge ind i den her mur?«

Kl. 11.23

På parkeringspladsen foran hegnet, der omkranser centret, står to kvinder fra Sjælsmarks Venner, en forening af frivillige, der hjælper beboerne.

Døren til bilens bagagerum er åbent, og en trailer er propfyldt med tomater, kebab på frost, ost og fladbrød. De fordeler det hele i 40 mindre poser.

Der bliver købt ind for 4.000 koner hver uge. Pengene er donationer fra frivillige.

Susan fra Sjælsmarks Venner pakker poser med madvarer sammen med en af beboerne på parkeringspladsen foran udrejsecentret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Mens vi står her, kører politiet ind på Sjælsmark igen. Ti minutter senere kører de ud igen.

Rohan får et knus og en kage af en af kvinderne. Der står »Næstekærlighed« på den.

Kl. 12.07

En af de familier, der får en pose, er familien Talal fra Kuwait.

Zahra på seks år tumler rundt i det lille værelse. Hun har Downs syndrom og ikke noget sprog, men da hun finder slik i posen, smiler hun stort og viser det begejstret frem til os.

Familien har været i Danmark i fire år og tre uger på Sjælsmark. Faderen hedder Aid og er 48 år. Han plejede at arbejde som grøntsagshandler.

Zahra på seks år får et knus af sin bror. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Vi kom til Danmark for at give Zahra og hendes søskende en bedre fremtid. Her er bedre muligheder for behandling og for uddannelse. Men Sjælsmark er ikke et godt sted for børn. Hun har masser af energi, hun ikke kan komme af med her. Jeg kan heller ikke gå i supermarkedet og lave mad til mine børn,« siger han.

Beboerne må ikke lave mad på værelserne, have køleskab eller mikrobølgeovn. Cafeteriet er åbent tre gange om dagen, men mange beboere siger, at de ikke spiser der.

Kl. 13.13

Bygningerne, som familierne bor i, består af en lang, buet gang, hvor der går gange til højre og venstre ud fra.

Gulvene er brune, væggene gule mursten. Her er koldt.

Vi går forbi Karina på ti år, der leger med gult og grønt slim med sin otteårige lillebror Elia på en af gangene. De har boet på Sjælsmark i 11 måneder.

Karina på ti år leger med slim på gangen sammen med sin otteårige lillebror Elia. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Det er ikke så godt at bo på Sjælsmark, fordi vi ikke må lave mad, og fordi de ikke sender os i folkeskole, så vi lærer ikke noget.«

»Jeg håber, jeg får opholdstilladelse og lov til at gå i folkeskole, så jeg kan lære mere dansk. Jeg vil gerne arbejde i politiet, når jeg bliver stor,« siger Karina.

Kl. 13.40

Khabat Azizi sidder og laver korttricks i det samme rum, vi sad i tidligere. Der hænger et udprintet foto af den lille 2,5-årige nevø og et lyserødt ur, ellers er væggene bare.

Jeg spørger, hvem han har lært det af.

»Af mig selv, hvem ellers. Det tager ikke så lang tid at lære,« siger han, mens vi alle sammen hopper på hans tricks.

Kl. 14.04

Marianne Haugaard er stifter af Sjælsmarks Venner. Sammen med de to kvinder fra parkeringspladsen sidder hun hos en beboer og drikker kaffe. På en opslagstavle hænger en invitation til Sofies fødselsdag i 3.C. Børnene, der bor her, er på weekend hos familiemedlemmer på Nykøbing Falster, hvor de boede, før de kom til Sjælsmark.

Marianne Haugaard fortæller, at alt, der er på værelserne, og som ikke er brikse, køjesenge, dyner og puder, kommer udefra – fra Sjælsmarks Venner eller Røde Kors.

Marianne Haugaard, stifter af Sjælsmarks Venner

»Vi har tæsket legetøj herind. Danskerne er hjertevarme folk langt hen ad vejen. Det her rum var propfyldt med ting, men må ikke klappe reoler op og lave ordentlige værelser til deres børn, så mange af mine vågne timer går med at skrive »Nej tak.««


»Vi har tæsket legetøj herind. Danskerne er hjertevarme folk langt hen ad vejen. Det her rum var propfyldt med ting, men beboerne må ikke klappe reoler op og lave ordentlige værelser til deres børn, så mange af mine vågne timer går med at skrive »Nej tak«,« siger hun.

Kl. 14.55

Vi går med en af de frivillige op til indgangen, hvor en far og en søn er kommet forbi for at give en gammel Xbox og nogle spil til beboerne.

Kl. 15.45

Brødrene Ahmad på 11 år og Hussein på ti år sidder og spiller Minecraft på deres Playstation. Det har de gjort hele dagen.

Deres lillesøster Rokaya på tre år tumler rundt i værelset, som de bor i med deres forældre. De har været på Sjælsmark i et år og en måned. De kommer fra Kuwait og har været i Danmark siden 2015.

Også her er linoleumsgulvet dækket af en masse forskellige tæpper, og i vinduet ligger en bunke frugt.

For tiden bor der 118 børn på Sjælsmark. Til venstre er det Hussein på ti år til højre Rokaya på tre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Da vi boede i Asylcenter Ranum, lavede min mor god mad til mig. Her har vi ikke nogen penge, og vi må ikke lave mad,« siger Ahmad.

»Første gang jeg kom her og så hegnet, troede jeg, at det var et fængsel. Politiet kommer hele tiden, men vi har ikke lavet noget. Vi er ikke banditter,« siger Ahmad.

Udrejsecentret ligger i et område, hvor der er militærøvelser.

»Jeg er bange for, at soldaterne kommer herind og skyder,« siger Hussein.

»Jeg kan ikke sove, fordi de nogle gange skyder om natten: »Dof, dof.« Det er ligesom krig,« siger Ahmad.

Rokaya på tre år leger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

De to drenge går i Røde Kors-skolen.

»Der spiller vi bare. De giver ikke lektier. Vi vil gerne gå i skole for at lære, vi vil ikke gå i skole for at lege,« siger Ahmad, der gerne vil være fodboldspiller – ligesom Messi. Hussein vil være tandlæge.

Hussein, 10 år, bor på Udrejsecenter Sjælsmark

»Så kan jeg få penge, gifte mig med en dame, få børn og lave mad til dem.«


»Så kan jeg få penge, gifte mig med en dame, få børn og lave mad til dem,« siger han.

Kl. 16.30

Martin på 12 år bor sammen med sin bror Milan på 13 år, sin lillebror på seks år og sine forældre, Diman og Mustafa Jaf.

Milan spiller computerspillet Fortnite, da vi kommer, Martin spiller også, mens lillebroren på seks år ligger og sover. Han har feber. De tre drenge deler værelse.

6-årige Miron har feber og ligger og sover i soveværelset, som han deler med sine to brødre. De sidder og spiller og ser film i mørket. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Programmet »Kurdmaxmusic« kører på fjernsynet. De er et af de få steder, vi besøger, som har et. Familien er fra Irak. Vi får te, pistacienødder og bastognekiks.

»Sjælsmark bestemmer, hvordan vi skal leve, hvornår vi skal spise og hvilken mad. Hvis mor måtte lave mad, ville jeg have ris og kylling,« siger Martin.

»Politiet kommer hele tiden, så jeg føler, at jeg er kriminel. Jeg drømmer nogle gange, at de kommer og tager min far.«

»Alle dage er de samme. Jeg sidder bare og kigger på min mobil. Jeg kan ikke gå ud, for jeg har ingen lommepenge. Til halloween holdt min klasse en fest, men det kostede 75 kroner, så jeg kunne ikke komme med,« siger Martin.

Beboerne får 120 kr. hver anden uge. Forældrene må ikke tage et job eller være i praktik.

Martin går til fodbold og dans, men det er klubberne, der betaler for ham.

»Jeg vil gerne have opholdstilladelse, bo ude med min familie og lære mere om verden.«

Han går ud på gangen for at gå på toilettet. Kun enkelte værelser har toilet, og de er to værelser om at dele bad.

Milan på 13 år spiller Fortnite. Familien kom til Sjælsmark fra Kalundborg. Milan deler værelse med sine to brødre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Storebror Milan kommer ud fra værelset. Han har højt, krøllet hår. Han spiller altid computerspil om lørdagen, fordi der ikke er andet at lave. Han sad og chattede med nogle venner, der er flyttet fra Sjælsmark, da vi kom.

Før boede familien i Kalundborg.

»Der havde jeg mange venner, men da vi kom her, var der ikke andre børn. I et halvt år var jeg rigtig ked af det, fordi der ikke var nogen at være sammen med. Så kom der andre børn, men de er flyttet igen. Jeg har kun én ven på Sjælsmark. Det er ikke sjovt, når de hele tiden flytter.«

Kl. 17.06

Fayeze Hahremani er 15 år gammel. Hun har helt kort hår i den ene side og langt i den anden. Hendes femårige lillesøster, Dorsa, nynner, mens hun tegner, og deres forældre serverer neskaffe. De kom til Danmark for tre år siden. De boede i Holstebro i Vestjylland, men det sidste år har de boet i Sjælsmark.

Dorsa på fem år tegner og skriver tal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Det er svært for mig at være her, fordi jeg ikke kan få en uddannelse og en fremtid, mens jeg er her.«

»Jeg vil gerne være tandlæge og politiker. Som tandlæge kan borgerne fortælle mig, hvad problemerne i landet er, og så kan jeg tage det med, når jeg skal lave politik,« siger Fayeze.

Fayeze har lavet Facebook-profilen »Sjælsmarks Børn«.

»Vi har lavet et borgerforslag om at få børnene ud af Sjælsmark. Det har fået 10.000 underskrifter. Jeg så også »Debatten« den anden aften, hvor de snakkede om os. Vi børn skal føle, at vi bor i en familie, men hvordan skal vi gøre det her? Hvordan skal min lillesøster blive, når hun bliver voksen, når hun vokser op her?«

Kl. 17.50

Vi bliver ført direkte ind til Fayezes nabo. Imellem deres værelser er et gennemgangsrum med to brusere og håndvaske, som de deler.

Mayhar på ni år bor her med sin toårige lillebror, Mahbod. De er fra Iran og er her med deres forældre. Han sidder og leger med en halskæde med et kors, mens vi taler.

Mahbod på to år med sin far. Familien er kommet til Danmark fra Iran. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Før gik jeg i skole, men nu går jeg i Røde Kors-skolen. De lader os tegne og spille hele dagen. Men jeg vil gerne lære dansk, for når nogen vil snakke med mig, kan jeg ikke snakke med dem,« siger Mayhar.

Han skal skynde sig op i cafeteriet, fordi adgangen dertil lukker kl. 18.

Kl. 18.35

13-årige Khabat Azizi har spillet kort, siden vi besøgte ham sidst.

»Jeg får ikke så meget stress, når jeg spiller kort. Jeg gør det for at have noget mellem hænderne,« siger han.

Sammen med hans brødre, Hawar og Goran Azizi, kigger vi på fotos fra en flygtningelejr, de har boet i. Der er et foto af en lille Khabat og et med amerikanske soldater.

»Jeg kan stadig huske, at de gav mig slik,« siger Khabat.

Kl. 20.53

Sara Azizi er 15 år og har langt, mørkt hår. Hun kom til Danmark i 2015 med sin familie.

Familien har boet her siden september 2017, hvor Berlingske besøgte dem første gang. De er fire søskende og hendes forældre, men faderen er flyttet over på et andet værelse, fordi forældrene ikke rigtig taler sammen længere.

15-årige Sara Azizi, der har lavet tegningen, kom til Danmark i 2015 med sin familie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Det første, de spørger om, er, om der kom noget ud af den halvandet år gamle artikel.

Som jeg må forklare næsten alle, jeg taler med, siger jeg, at jeg ikke kan hjælpe dem.

På deres dør hænger en tegning af en pige, som Sara har tegnet.

»Det er en nervøs pige, der er stresset,« siger hun.

En tegning tegnet af 15-årige Sara Azizi hænger på døren til familiens værelser i udrejsecentret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hendes mor sidder på gulvet. Hun finder en kuvert fra Rigshospitalet og rækker mig den. Det er et notat, hvor der står, at hun i september 2018 forsøgte at tage livet af sig selv med panodiler og er »kronisk let øget selvmordstruet«. Hun begynder at græde.

»Min mor har grædt i et år. Hver gang hun er syg, er det mig, der skal tale med ambulancen. Hun er altid syg. Det er svært, men jeg prøver at holde mig stærk,« siger Sara og kigger ned, mens hun let klapper sin hænder sammen og sukker.

»Jeg har det ikke så godt. Jeg har ikke lyst til at snakke med nogen om det. Jeg plejer at lægge det hele inden i mig selv.«

»Min fremtid kan jeg ikke tænke på. Så længe jeg ikke har opholdstilladelse, har jeg ingen fremtid.«

Kl. 21.56

Vi afleverer vores besøgskort og kører fra Sjælsmark.

Udrejsecenter Sjælsmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.