For plejehjemsleder May Bjerre Eiby har corona kastet et afslørende lys på de ældre: Det er coronakrisens største hykleri
»Beboerne på landets plejehjem betaler en tårnhøj husleje, og takket være myndighedernes eksperttilrådede afskærmning får de måske endda lov til at betale for nogle ekstra, smittefri måneder i deres celle. Men så får de heller ikke lov til så meget andet, » skriver May Bjerre Eiby. Asger Ladefoged
»Lad mig slå fast, at der intet corona-unikt er ved plejehjemsbeboernes frihedsberøvelse.« Sådan skriver May Bjerre Eiby, sygeplejerske og leder af Dagmarsminde, i sit essay i Berlingske-serien »Danmark åbner. Men til hvad?«. »Vi bør som plejepersonale begynde at overveje, om vi ved at føre så hård justits med de ældres selvbestemmelse stadig fortjener vores autorisation og titel. Eller om vi hellere skal kalde os fangevogtere.«
Det er ikke ligefrem et humanitært oprør på de ældres vegne, der har ulmet det seneste år. Og det har heller ikke krævet mange nik mellem voksne, fornuftige mennesker at blive enige om, at besøgsrestriktioner, påbud om værnemidler og isolationslignende tilstande på plejehjem er et beklageligt, men nødvendigt corona-onde.
Vi har godskrevet magtudøvelsen som en unik konsekvens af coronaen, en særligt omsorgsfuld frihedsberøvelse. Om det nu også er de ældres velbefindende eller snarere antallet af ledige hospitalssenge, man har værnet om, skal jeg komme ind på senere.
Del:
