Opinion

Professorer: Folkestyret bestod faktisk, da den store krise ramte. Nu presser flere spørgsmål sig på

Covid-19-krisen er et demokratisk lærestykke. Dansk folkestyre klarede det ikke så ringe endda, men det bør gøre det endnu bedre næste gang, krisen kommer, skriver Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen i deres bidrag til essayserien »Danmark åbner. Men til hvad?«

»Regeringens opgør i foråret 2020 med Sundhedsstyrelsens normale monopol på den sundhedsfaglige rådgivning kan i et velvilligt perspektiv læses som et slag for pluralismen i den faglige rådgivning. Men i et mere kynisk perspektiv er det ikke udelukket, at regeringen blot lagde sine æg over i seruminstituttets kurv, fordi instituttet svarede, som rekvirenten ønskede,« skriver Jørgen Grønnegaard (t.v.) og Peter Bjerre Mortensen Niels Ahlmann Olesen

Man skal kende et demokrati på, om det evner at håndtere en alvorlig krise. Altså en hændelse, som kommer uforudset og truer samfundets grundlæggende funktioner. Der er to ting heri. Magter folkestyrets repræsentanter overhovedet at handle mod krisen? Og gør de det uden at krænke det samme folkestyres grundprincipper?

Når krisen er gennemlevet, presser en tredje ting sig på: Hvordan styrker man demokratiets evne til at handle i nye kriser?

Andre læser også

  • Indland
    Børnenes skolegang havde allerhøjeste prioritet i januar: Nu er den i fare i flere kommuner
  • Indland
    I ti kommuner står det stille i genåbningen: Her er skolerne stadig lukket
  • Indland
    Borgmester tvivler stærkt på, at kommunens elever kommer tilbage i skole før sommerferien