Det seneste år har jeg diskuteret menneskerettigheder som aldrig før. Ikke blot i faglige kredse, men også uden for jobbet: med venner og bekendte, familie og naboer. Samtalen er opstået over middagsbordet, på gåturen i parken eller når vi er mødtes på gaden:
Er det nu rimeligt med de forsamlingsforbud? Skal man kunne tvinges til at lade sig vaccinere eller teste? Er det fair at idømme dobbelt straf for optøjer under demonstrationer, som er rettet mod regeringens coronahåndtering? Og har regeringen i det hele taget været for restriktiv eller måske snarere det modsatte?