Godmorgen! Eksperter forudser, at Donald Trump vil gå til stålet i Davos i dag. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Tophistorier 

  1. Hvis Trump kaster en økonomisk atombombe i Europa, vil den ramme ham selv lige i hovedet

  2. Her er EUs mest slagkraftige våben i kampen mod Trump. Sådan virker bazookaen

  3. Er NATO død eller levende? »Det er ikke lige meget, om NATO dør hurtigt eller langsomt«

  4. Trumps tætteste allierede i Europa vender ham ryggen. Tirsdag kom højrefløjens stjerneskud med en advarsel

  5. Messerschmidt er gået i forsvar efter Trump-anklager – her er, hvad han tidligere har sagt

Dagens vigtige: Eksperter forventer et Trump-brag i Davos

Der var kamp blandt journalisterne for at få lov til at stille Donald Trump et spørgsmål ved præsidentens pressemøde tirsdag i Det Hvide Hus.
Der var kamp blandt journalisterne for at få lov til at stille Donald Trump et spørgsmål ved præsidentens pressemøde tirsdag i Det Hvide Hus. Foto: JIM LO SCALZO

Da Donald Trump tirsdag aften dansk tid afholdt et pressemøde i Det Hvide Hus, blev den amerikanske præsident spurgt, hvor langt han vil gå for at erhverve Grønland.

»You will find out,« svarede præsidenten.

I dag skal Donald Trump tale ved erhvervsforummet World Economic Forum i Davos, og spørger man observatører af international politik, er der ingen tvivl om, at der vil lyde politisk bulder og brag i den normalt så stille bjergby.

Ian Lesser, tidligere præsident for den transatlantiske tænketank German Marshall Fund og ekspert i amerikansk udenrigspolitik, er ikke i tvivl:

Trump kommer for at slås.

»Det ser sådan ud og bliver sandsynligvis også udfaldet. Hvis jeg skulle vædde, ville jeg spille på det,« siger Lesser til Berlingske.

For Lesser ville det bedste udfald af Trumps tale være en indledning til seriøse samtaler om Grønland.

For eksempel kunne præsidenten fokusere på, at Europa rent faktisk har oprustet i Arktis og derved »erklære en sejr«.

Men det forventer han ikke.

Den samme analyse lyder fra franskmanden, Eric Maurice, politisk analytiker for tænketank European Policy Center.

Han ser to »grundlæggende« muligheder, som Donald Trump kan vælge.

1: Fortsat eskalation: Han vil gentage sine krav om Grønland og fokusere på, at europæerne er for »svage« til at modsætte sig det. Dette vil han så kombinere med nye trusler om told eller gentagelser af tidligere trusler.

2: »Være den voksne i rummet«: Han vil stadig påpege, at han »vinder« på samme tid som, at han vil være mere åben og samarbejdsvillig i sit toneleje.

Eric Maurice sætter ikke meget lid til sidstnævnte, siger han til Berlingske.

Dagens Pilestræde

Trumps toldtrusler har affødt stor opbakning til Danmark og Grønland fra Europa. Flere EU-lande truer med at affyre EUs »handelsbazooka«. 

Men kan det europæiske sammenhold holde stand mod en potentiel toldkrig, der varsler økonomisk krise på begge sider af Atlanten?

Dagens gæster er Berlingskes internationale korrespondent, Solveig Gram Jensen, og erhvervsjournalist Tobias Lind Larsen.

Lyt med her.

Pilestræde

Med sine toldtrusler retter Trump nu skytset mod hele Den Europæiske Union. Indtil videre har opbakningen til Danmark og Grønland været stor, og i Paris og Berlin taler de om at tage EU’s »handelsbazooka« i brug. Men spørgsmålet er om det europæiske sammenhold kan holde stand mod en potentiel toldkrig, der truer med økonomisk krise for begge sider af Atlanten.   Gæster: Solveig Gram Jensen, Berlingskes internationale korrespondent og Tobias Lind Larsen, Berlingskes erhvervsjournalist  Vært: Julie Lindhardt Høimark 

Fik du læst?

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

Dansk diplomati bærer frugt i Grønlands-krisen, mens regeringen vil udvise kriminelle med kontroversielt lovforslag, og Mette Frederiksen anklages for hykleri i ulighedskamp. Det er overskrifterne i dagens Lyt til Berlingske. Vært: Pierre Collignon Oplæser: Frederik Riis-Jacobsen Producer: Frederik Riis-Jacobsen

God dag!