Godmorgen! Socialdemokratiet er gået tilbage i 91 ud af landets 98 kommuner, og i København er overborgmesterpartiet nu ikke længere det næststørste på Rådhuset. 

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Tophistorier

  1. For anden gang blev der skrevet historie på Frederiksberg. Socialdemokraterne nød sjælden sejr.

  2. Frie Grønne med Sikandar Siddique i spidsen har sikret sig mandat på Rådhuset. Han efterlader sig et spor af kontroverser

  3. USA har stemt om Epstein-dokumenterne. Ifølge Berlingskes Jacbob Heinel afslører sagskomplekset noget ydmygende om Trump

  4. Trods en lang liste af udfordringer for Europa viser økonomien flere livstegn

  5. Preben Ahlefeldt-Laurvig blev Langelands sidste lensgreve. Hans historiske slægt formede hans liv

Dagens vigtige: Socialdemokratiets »kæberasler« blev landsdækkende

Efter stemmerne er talt op ved kommunalvalget, har Socialdemokratiet mistet borgmesterposter i flere højborge rundt omkring i landet og er ikke længere næststørst på Københavns Rådhus.
Efter stemmerne er talt op ved kommunalvalget, har Socialdemokratiet mistet borgmesterposter i flere højborge rundt omkring i landet og er ikke længere næststørst på Københavns Rådhus. Foto: Søren Bidstrup

Socialdemokratiet står som kommunalvalgets store taber.

På landsplan fik Socialdemokratiet 23,2 procentpoint af stemmerne – det dårligste resultat nogensinde. I forhold til kommunalvalget i 2021 tabte partiet 5,2 procentpoint.

Flere markante nederlag ramte partiet tværs over landet:

I Næstved slutter 106 års socialdemokratisk magtmonopol, efter partiet gik flere end otte procentpoint tilbage. 

I Gladsaxe har partiet haft magten i 112 år, men det har nu sin afslutning. Partiet oplevede generelt stor nedgang på Vestegnen.

I den gamle S-bastion Køge fortalte borgmester Marie Stærke (S), at partiet havde fået en »kæberasler« og afgiver magten til Venstre. Her mistede partiet 13 procentpoint siden sidste valg.

S gik tilbage i 89 ud af 98 kommuner, så befolkningens utilfredshed med socialdemokraterne er tydelig. I sin valgtale tog statsminister Mette Frederiksen ansvaret på sine skuldre. 

»Vi havde regnet med at gå tilbage, men det ser ud til, at tilbagegangen er større, end vi havde regnet med,« sagde statsministeren

Også i landets hovedstad blev det et historisk valgnederlag for Socialdemokratiet, hvor overborgmesterpartiet nu ikke længere er det næststørste parti på Københavns Rådhus.

Socialdemokratiet har fået 12,7 procent af stemmerne og er derfor gået 4,5 procentpoint tilbage fra valget i 2021.

Helt anderledes ser det ud for Enhedslisten, der ved dette valg har været den største stemmesluger med 22,1 procent af stemmerne, trods en mindre tilbagegang fra sidste valg.

SF er rykket ind som det næststørste parti på rådhuset med 17,9 stemmer.

Trods forhåbninger om at kunne skabe et mørkerødt flertal på rådhuset har venstrefløjen ikke formået at samle et flertal alene til venstre for Socialdemokratiet. 

Kilder tæt på konstitueringsforhandlingerne har meddelt til Berlingske, at Socialdemokratiet og Frie Grønne er sat uden for døren, mens alle andre partier er i gang med forhandlingerne. 

Et dramatisk opgør om fordelingen af magten i København er nu undervejs.

Dagens Pilestræde

Valgnatten har budt på en gedigen vælgerlussing til Socialdemokratiet.
Mette Frederiksen har erkendt nederlaget og sit ansvar som formand for et parti, der går tilbage over hele landet.

Hvad betyder kommunalvalget for Socialdemokratiet – og ikke mindst SVM-regeringen?

Dagens gæst er Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske. 

Lyt med her.

Pilestræde

Valgnatten har budt på en gedigen vælgerlussing til Socialdemokratiet.  Mette Frederiksen har erkendt nederlaget og sit ansvar som formand for et parti, der går tilbage over hele landet.  Hvad betyder kommunalvalget for Socialdemokratiet - og ikke mindst SVM-regeringen?  Gæst: Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske Vært: Camille Koeller 

Fik du læst?

God dag!