Godmorgen! Rigspolitiet havde til opgave at få overblik over kriminelle klaner i Danmark. De blev advaret af de regionale politikredse om, at deres opgørelse var misvisende og upræcis. Alligevel offentliggjorde de opgørelsen. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Det tog et år for Lars Løkke – men så lykkedes det ham også at åbenbare en afgørende forskel på ham og Mette Frederiksen
Kendt finansguru forlader sit storstilede projekt efter flop: »Det er smadderærgerligt«
Betjent kaldte kendt forfatter »præmieperker«. I retten krakelerede hans facade
Fire dage i Beijing: Sådan vil Putin og Xi udfordre USA og »sikre verdensfreden«
Han har lige hyret dem – nu dropper Corydon konsulentfirma på grund af Gaza: »Anspændt situation«
Dagens vigtige: Rigspoliti fik markante advarsler. Alligevel gik de videre med misvisende opgørelse

Vi har været vant til gadebander og rockerklubber. Men siden oktober 2024 har Berlingske kunnet fortælle om anden type kriminalitet i Danmark: Familier, der begår kriminalitet sammen i såkaldt »klankriminalitet«.
Det gælder for fire storfamilier i Aarhus, der i alt er blevet sigtet eller mistænkt næsten 5.000 gange.
Dengang blev antallet af sigtelser kaldt for »ret ekstremt« af Lars Højsgaard Andersen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
I maj 2025 kom Rigspolitiet med en opgørelse over de kriminelle klaner.
Men den var både misvisende og et forsøg på at nedtone problemet, lyder det fra interne dokumenter fra en række af landets politikredse.
Nu kan Berlingske fortælle, at flere politikredse direkte advarede Rigspolitiet om, at opgørelsen var upræcis og gav et forkert billede af omfanget af klankriminalitet.
Advarslen kom fra de regionale politimyndigheder, der har et dybt indblik i, hvor stort problemet med klanerne er.
Alligevel valgte Rigspolitiet i maj at offentliggøre overblikket over de kriminelle familier.
Opgørelsen »viser et skævt resultat, som kredsene ikke kan bruge til at bekæmpe de mest hårdkogte kriminelle familier,« siger Adam Diderichsen, politiforsker ved Forsvarsakademiet.
I Berlingskes dækning er det også kommet frem, at imamer saboterer politiet og forhindrer opklaring af alvorlige forbrydelser.
Og at sønner til en klanleder, der af og til red rundt på hest i det vestlige Aarhus, har tyranniseret borgere i området.
På blandt andet den baggrund varslede justitsminister Peter Hummelgaard (S) i marts, at regeringen vil sidestille kriminelle familier med bander og dermed muliggøre hårdere straffe.
Fik du læst?
Genialt | Højt begavede har ofte en svær barndom
Gastronomi | Michelin-slottet fik seks stjerner i Berlingske. Nu smækker køkkenchefen med døren: »Det er uærligt«
Gift ved første blik | Ikke engang Psyko-Trine og ham nordmanden, ingen ved hvad laver, ser ud, som om de tror på det
God dag!
