Godmorgen! Endnu en gang har Donald Trump gentaget sit ønske om at overtage Grønland. Men først dagens andre vigtige overskrifter.

Få overblikket hver morgen

Hver morgen samler vi dagens tophistorier – og giver perspektiv på den vigtigste i nyhedsbrevet »Dagens overblik«.

Tophistorier 

  1. Estland har en plads på forreste række, hvis Rusland vælger at angribe en af sine baltiske naboer. Alligevel er den estiske spionchef ganske rolig.

  2. Salget af elbiler falder globalt undtagen i Danmark, og det er der en særlig årsag til.

  3. Lige nu er alt på spil for Trump efter angrebet på Venezuela. Men det er ikke første gang, at den amerikanske præsident har alle odds mod sig.

  4. Regeringen vil stoppe for tilstrømningen af læger fra tredjelande som Pakistan, Afghanistan, Kina og Bangladesh.

  5. Den danske økonomi er dybt afhængig af en håndfuld store virksomheder – og det får Dansk Industri til at komme med en advarsel.

Dagens vigtige: Trump har igen blikket rettet mod Grønland 

I et telefonisk interview med The Atlantic siger Donald Trump, at Venezuela givetvis ikke er det sidste land, USA kommer til at gribe ind i. 
I et telefonisk interview med The Atlantic siger Donald Trump, at Venezuela givetvis ikke er det sidste land, USA kommer til at gribe ind i.  Foto: Nicole Combeau/EPA/Ritzau Scanpix

Donald Trump har sagt det mange gange før, men gentog det igen søndag aften i et interview med The Atlantic:

USA har »absolut« brug for Grønland. 

Statsminister Mette Frederiksen reagerede prompte. Hun var »nødt til at sige det meget direkte«, at USA skal stoppe truslerne.

I kølvandet på USAs angreb på Venezuela og tilfangetagelsen af præsident Nicolás Maduro står Trumps trusler mod Grønland i et nyt og mere konkret skær.

»Trump-regeringen kan meget vel have øjnene rettet mod USAs nærområde lige nu. Også mod Grønland,« mener Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse. 

Ikke længe efter den amerikanske militæroperation i Venezuela delte Katie Miller, hustru til Trumps vicestabschef, Stephen Miller, et billede af Grønland draperet i det amerikanske flag med teksten »SNART« på det sociale medie X. 

Opslaget mødte skarpe modsvar fra både danske og grønlandske politikere og fik ligeledes international opmærksomhed. 

Jennifer Kavanagh, seniorforsker og anerkendt militærekspert, sagde i et interview med The Guardian, at hun tidligere har affejet Trumps sabelraslen mod Grønland.

»Nu er jeg ikke så sikker. Det ville ikke være så svært for USA at placere et par hundrede eller et par tusinde tropper inde i Grønland, og det er ikke klart for mig, hvem der kunne gøre noget ved det.«

Natten til mandag talte Trump så igen om Grønland, da en journalist ombord på Air Force One spurgte ham til situationen. 

Præsidenten afviste at ville tale om Grønland nu og her.

»Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage.«

»Lige nu er der fyldt med kinesiske og russiske skibe overalt i Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed. Danmark kommer ikke til at være i stand til at løfte opgaven,« sagde han.

Dagens Pilestræde

Finnerne giver som de første deres atomaffald et permanent hjem dybt i grundfjeldet. Berlingskes nordiske korrespondent kalder det en regulær sensation efter besøg på det finske anlæg.

Med atomkraften i fremmarch er der brug for løsninger på verdens atomhovedpine – det radioaktive affald. Mens andre nationer blot taler, har finnerne handlet, og deres løsning er til salg. 

Dagens gæst er Berlingskes nordiske korrespondent, Peter Suppli Benson.

Lyt med her.

Pilestræde

Som de første giver finnerne deres atomaffald et permanent hjem dybt nede i det finske grundfjeld. Dermed kommer de med en mulig løsning på verdens atomhovedpine - atomaffaldet der hober sig op.  Det er en regulær sensation, lyder det fra Berlingskes nordiske korrespondent, der har besøgt anlægget, i en tid hvor atomkraften vinder frem. Finnerne eksporterer gerne deres løsning, men tager ikke vores affald. Gæst: Peter Suppli Benson, Berlingskes nordiske korrespondent Vært: Anne Sofie Allarp. 

Fik du læst?

God dag!