Godmorgen! Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødes i dag med Koalitionen af villige i Paris. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
Tophistorier
Pernille Rosenkrantz-Theils bog om København udkommer i dag – og den er spækket med konkrete forslag og en ny valgbombe.
Samsam vandt suverænt i Højesteret. I kølvandet på efterretningstjenesternes nederlag mener eksperter, at sagen skal gennemlyses.
Blodet flyder bogstaveligt talt i Bordeaux, hvor en historisk krise har medført flere selvmord bland vinbønderne. Men for forbrugerne er det en fest.
Brian Mikkelsen rammer ned i et emne, der bestemt ikke er enighed om i den borgerlige samling: »Erhvervslivet har skabt det store råderum«.
Cykelløbet Vuelta a Españas tekniske direktør mener, at det ville være bedst, Israels cykelhold trækker sig fra løbet: »Der er kun én løsning,« lyder det.
Dagens vigtige: Zelenskyj deltager i topmøde om Ukraines fremtidige sikkerhed

Efter gårsdagens topmøde på Marienborg mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, gik flyveturen for den ukrainske præsident direkte mod Paris, Frankrig, til det næste topmøde.
Volodymyr Zelenskyj landede i Paris i går aftes, hvor den franske præsident, Emmanuel Macron, modtog ham forud for topmødet med »Koalitionen af villige« og Zelenskyj, som løber af stablen senere i dag.
Frankrig er værtsland samt en af initiativtagerne bag koalitionen.
I samarbejde med den britiske premierminister, Keir Starmer, er de to nationer initiativtagere til et nyt europæisk forsøg på at standse Ruslands angreb mod Ukraine.
Et forsøg, der skal diskuteres i dag.
Gruppen på omtrent 30 lande har skrevet under på at hjælpe med at forsvare en fredsaftale i Ukraine, når den engang er indgået – herunder Danmark.
Under topmødet vil lederne blandt andet diskutere en løsning, der skal skubbe Rusland i retningen mod at acceptere en våbenhvile. I bedste tilfælde en løsning, der kan få Rusland til at gå med på en aftale, der kan gøre en ende på den godt tre og et halvt år lange krig.
Det endelige og ultimative mål for koalitionen er at nå frem til en aftale, der sikrer, at Rusland ikke angriber Ukraine igen i fremtiden.
Det er ikke forventet, at alle 30 statsledere vil deltage i dagens topmøde. For langt de fleste vil det formentlig foregå gennem en telefon- eller videoforbindelse.
Efter topmødet vil de europæiske ledere sammen med Zelenskyj afholde et opkald til Donald Trump.
Allerede i går lød det fra Macron, at koalitionen står klar til at give Ukraine sikkerhedsgarantier, så snart en fredsaftale er underskrevet. For Macron at se er spørgsmålet nu at fastslå Ruslands oprigtighed i fredsforhandlingerne:
»Vi er klar til at sikre rammerne for varig fred i Ukraine,« lød det i en åbningstale i går fra Macron:
»Nu afhænger det af Rusland.«
Følg med i udviklingen i livebloggen om krigen i Ukraine her.
Dagens Pilestræde: Aminata versus medie-Danmark: »Jeg føler mig misforstået«
Aminata Corr Thrane var engang en af de mest hårdkogte feministiske aktivister. I dag er hun en af de argeste kritikere af tidens tendenser til at kræve øget ligestilling og repræsentation for grupper, der opfatter sig selv som undertrykte.
Hun er forfatter til bogen »Magtkamp – en hyklers bekendelser«, som de seneste uger har været på turné i det medielandskab, hun mener er en del af problemet, fordi det er gennemsyret af den tankegang, hun kritiserer.
Men hvem og hvad er det, hun kæmper imod? Og hvad kæmper hun for?
Gæst: Aminata Corr Thrane, forfatter og debatredaktør her på Berlingske.
Vært: Jacob Rosenkrands
EMBED MED PILESTRÆDE HER
Fik du læst?
Sundhed | Nyt studie udfordrer central hypotese om ultraforarbejdet mad – professor opfordrer til at kigge efter én ting i supermarkedet.
Rusland | »Sovjetiseringen« er begyndt – og Kreml gør mere skade på sin økonomi, end Vesten nogensinde kunne.
Sundhed | En voksende gruppe danskere skal ikke spise efter kostrådene ifølge ernæringschef – de er muligvis ikke optimale for en stor del af os.
God dag!