På trods af stigende renter og galoperende inflation bliver der stadig bygget i København, og meget af det, der bliver bygget, er stadig ganske fin arkitektur. I år har indtil videre været et jubelår for arkitekturen i København.

Ikke alene er byen udnævnt til intet mindre end UNESCO World Capital of Architecture, den var også vært for den internationale arkitektforening UIAs verdenskongres, som løb af stablen i begyndelsen af juli, og som direkte medførte opførelsen af en række midlertidige pavilloner rundt omkring i byen. Vi har dog ikke valgt at tage disse pavilloner med i betragtning, når vi har kigget på byens bedste arkitektur. I stedet har vi med læsernes hjælp nomineret disse fem prægtige værker.

Afstemningen er slut. Tak for din stemme. Vinderne i Byens Bedste afsløres på Berlingske.dk 8. september.

Læs om alle de nominerede herunder.

Ferringbygning, Kastrup

Den nye Ferring bygning i Kastrup Havn tegnet af Norman Foster.
Den nye Ferring bygning i Kastrup Havn tegnet af Norman Foster. Mathias Svold

Den ser skræmmende ud i mørkt vejr, det må man sige. Den er trekantet, spids og kompakt, men på den anden side kan den faktisk godt stå her lige ved siden af lufthavnen og med udsigt til Øresund. Når man kommer ind i bygningen, folder den sig ud som en hel verden. Med lys, udsigt, surrealistisk slyngede trapper, gangbroer og balkoner. Bygningens hovedstruktur består af tre kontorblokke med et atrium i mindten. På raffineret vis er atriets tomrum formgivet som en omvendt pyramide – smallest i bunden og størst oppe under taget 50 meter længere oppe.

Bygningen, der er en opvisning i hitecharkitektur og materialebevidst skandinavisk modernisme, er tegnet af britiske Foster Associates sammen med danske Mikkelsen Arkitekter, og den er på alle måder et besøg værd.

Læs hele anmeldelsen her.

Amager Strandvej 405, 2770 Kastrup

​Rådhuset Høje Taastrup

Det nye rådhus i Høje Taastrup.
Det nye rådhus i Høje Taastrup. Niels Ahlmann Olesen

For tredive år siden var Høje Taastrup stadig mest en meget stor parkeringsplads omkring den øde DSB-station, men i de senere år har byen gjort meget for at gøre Høje Taastrup til en moderne og attraktiv bydel. Høje Taastrup C hedder den nye stil, som den meget dynamiske borgmester, Michael Ziegler, har stået i spidsen for, og som både har udmøntet sig i en helhedsplan, en lang, lang skaterrampe og en masse byggeri, herunder det spritnye rådhus.

Rådhuset, der er tegnet af PLH arkitekter sammen med Atelier Lorentzen Langkilde, er et kompakt moderne hus af atriumtypen. Med et stort indre rum og en trappe, der spiralerer sig op i højderne. Det har dog en beskeden, ikke dominerende skala, og arkitekterne fortæller da også, at det fra starten var tanken, at det skulle være et »folkets hus«. Det ser det ud til at være blevet, og især den storslåede, offentligt tilgængelige udsigtsterrasse på niende sal er med til at give bygningen ægte »wow-effekt«.

Læs hele anmeldelsen her.

Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup

​Kampsportens Hus

Det nyopførte hus, Kampsportens Hus, på ved Nørrebro Station bliver anmeldt.
Det nyopførte hus, Kampsportens Hus, på ved Nørrebro Station bliver anmeldt. Asger Ladefoged

I byens travleste og mest kaotiske kryds mellem Frederikssundsvej, Nørrebrogade, Nordre Fasanvej og Lygten har arkitekterne fra Entasis tegnet et vildt, kantet, japansk inspireret hus til nærområdets mange kampsportsforeninger. Huset er som en tuschtegning af Mondrian. En fin og frem for alt æstetisk symbiose af Østens åndfulde minimalisme og knaldhård europæisk modernitet.

Udefra markerer det sig på en meget distinkt måde her i vejkrydset, hvor alt kan lade sig gøre, fordi forvirringen i forvejen er total, mens det på indersiden er præget af gode rum, behagelige materialer og en overskuelig organisering. Huset har oven i købet nogle fine, inkluderende udearealer, der blandet tilbyder kvarterets beboere et sted at søge ly når det regner. Alt i alt et stramt, æstetisk stykke arkitektur her på det ydre Nørrebro, hvor konteksten normalt er mere skramlet – og derfor så forfriskende lige her på denne plads.

Læs hele anmeldelsen her.

Frederikssundsvej 6, 2400 København NV

​Børnehuset Grønnegården, Gladsaxe

Børnehuset Grønnegården er klimaneutralt og ligger i Gladsaxe Kommune.
Børnehuset Grønnegården er klimaneutralt og ligger i Gladsaxe Kommune. Mathias Svold

I Gladsaxe har BBP Arkitekter tegnet to meget fine, meget bæredygtige børneinstitutioner. To værker som da også var stærkt medvirkende til, at tegnestuen i år modtog den fornemme »Nykredits Fonds Arkitekturpris«. Af de to er min favorit klart den institution, der hedder Grønnegården, så det er den, vi har valgt at nominere til Byens Bedste.

Bygningen er bemærkelsesværdig på grund af sin bæredygtige konstruktionsmåde med genbrugssten, træuldsisolering og en bærende konstruktion i CLT, »cross laminated timber«, som er alle arkitekters yndlingsmateriale i disse år, fordi det binder CO₂ i stedet for at udlede det.

Der er imidlertid grund til at rose projektet for meget mere end dets klimavenlighed. Det er nemlig et både smukt, legende, og velorganiseret byggeri, der hele tiden er i øjenhøjde med sine primære brugere, børnene, uden at forfalde til primitive »barnagtigheder«, som det så ofte er tilfældet, når de voksne skal prøve at gå i barndom.

Det hjælper også, at den følsomme farvemester Malene Bach har udarbejdet en poetisk, meddigtende farvesætning, som hæver hele institutionen til noget ganske særligt.

Læs hele anmeldelsen her.

Transformervej 3, 2860 Søborg

Bryggeriet »Åben« i den Grønne Kødby

Bryggeriet ÅBEN har transformeret en hal i Kødbyen til et bryggeri, som også er en bar. Fredag er der officiel åbning. Philip Hulgaard er medindehaver af ÅBEN Bryggeri.
Bryggeriet ÅBEN har transformeret en hal i Kødbyen til et bryggeri, som også er en bar. Fredag er der officiel åbning. Philip Hulgaard er medindehaver af ÅBEN Bryggeri. Thomas Lekfeldt

I den yderste del af ‘Den Hvide Kødby’ har arkitekten Søren Pihlmann stået for at omdanne den gamle slagtehal til et moderne bryggeri. Det har han gjort med sin egen ganske specielle udgave af minimalismen. En lyttende tilgang til arkitekturen, der som sit erklærede mål har »at gøre så lidt som muligt«, som Pihlmann udtrykker det. Resultatet af al den »gøren ingenting« er sjovt nok ganske spektakulært og meget nørdet arkitektonisk.

De ubearbejdede stålrør og plader får nyt liv af den sammenhæng, de bliver anbragt i, og de få og små greb, der trods alt introduceres, som for eksempel »slagterigardinerne« mellem baren og bryggeriet, er doseret med millimeterpræcis opmærksomhed. Det røde gulv er markant og moderne og samtidig en historisk reference til de tidligere så bloddryppende aktiviteter her på stedet, og sådan er det hele vejen. Mikrobryggeriet og den tilhørende bar er dermed blevet et stærkt arkitektonis udsagn – uden egentlig at gøre noget – og det er godt gjort.

Læs hele anmeldelsen her.

Slagtehusgade 15, 1715 København