City 2s lysende røde skilt, der kan ses på kilometers afstand, har sammen med Claus Bonderups postmoderne stationsbuer altid været de eneste billeder, der dukkede op i min bevidsthed, når talen faldt på Høje Taastrup.

En vestegnskommune af den mest vestegnsagtige slags med vindblæste, øde og gigantiske parkeringspladser, lukkede butikker og en generel stemning af modernistisk ødemark.