Tronskifte i formandsstolen i Big Business

Igennem de allerseneste år har der været et markant skifte på tronen blandt de mest magtfulde bestyrelsesformænd i Big Business i Danmark.

Både Michael Pram Rasmussen, tidligere Mærsk-formand, og nu også Ole Andersen, ex-formand for Danske Bank, er abdiceret fra den trone. Netop disse to lå i en årrække side om side med flest tunge formandsposter i børsselskaber som Mærsk, Danske Bank, Topdanmark, Coloplast, Chr. Hansen, ISS og B&O.

Formænd med stærkt fokus på at give aktionærerne »value for money« ved konstant at effektivisere driften. Mindre musikalitet har der været over for politikerne på Christiansborg og over for det diffuse begreb »samfundskontrakt«, som på det allerseneste er blevet et ledeord i enhver bestyrelse.

Det har givet plads for nye ansigter i toppen af dansk erhvervsliv. Om det så også har betydet et fornyet og ændret fokus fra formandens side, kan kun fremtiden give svar på. Den nye Danske Bank-formand, Karsten Dybvad, har således en klart defineret opgave; genskab tilliden til banken.

Magten i de øverste bestyrelsescirkler er dog spredt ud på flere formandshoveder end tidligere, herunder ikke mindst også flere formandshoveder fra udlandet. Ligesom de bedste danske bestyrelsesfolk har fået tunge poster i udlandet.

En af dem, som har taget over, er den i offentligheden mindre kendte Lars Rasmussen, topchef i medicovirksomheden Coloplast indtil for få uger siden.

Lars Rasmussen er i dag den eneste formand for to C25-selskaber, nemlig Coloplast og Lundbeck. Hertil kommer en vigtig netværkspost som bestyrelsesmedlem i William Demant. Det gør ham til en af de tungeste bestyrelsesmedlemmer i dansk erhvervsliv lige nu. Set ude fra synes Lars Rasmussens formandstanker dog i vid udstrækning at flugte med Pram Rasmussen/Ole Andersen-æraen.

Helt i top er også formand i A.P. Møller – Mærsk, Jim Hagemann Snabe. Det er dog ikke Mærsk-posten, der vejer tungest i den portefølje, men derimod vægtige udenlandske bestyrelsesposter, ikke mindst formandsposten i Europas største industrigruppe, tyske Siemens. Det er fra Snabe, fornyelsen og ideerne skal komme.

Som Financial Times skrev; Snabe træder frem som »Europes top industrialist.« En IT-mand som har fået til opgave at transformere to af Europas største »gammeldags« virksomheder til den nye teknologiske virkelighed. Læg hertil, at Hagemann Snabe også er bestyrelsesmedlem i tyske Allianz samt befinder sig i inderkredsen i det eksklusive netværk i World Economic Forum, Davos.

Andre danskere med tunge bestyrelses-cv'er er Lars Rebien Sørensen, formand i Novo Nordisk Fonden/Holdings, næstformand i Carlsberg og en bestyrelsespost i USA. På samme måde har Nils Smedegaard Andersen også fyldt godt op på sit balkort. Dels med formandsposten i Salling Group og bestyrelsesposter i Unilever og BP.

Noget derefter følger Jens Due Olsen. Formand i Nilfisk, NKT og KMD samt hertil en væsentlig post som bestyrelsesmedlem i Danske Bank. Han vurderes at være en af dem, der skal lyse op og tænke nyt på den danske bestyrelsesscene over de næste år.

I magtlaget længere nede i det hierarki følger Henrik Brandt, Søren Bjerre-Nielsen og Lars Nørby Johansen. Disse tre må antages at aftrappe bestyrelseskarrieren over de næstfølgende år.

Formandsposterne i de største virksomheder er ikke bare blevet mere tidskrævende, men også mere diffuse. Det handler ikke kun om at effektivisere, beskytte og bevare, men i højere grad om at fremtidssikre de respektive virksomheder. Det kræver mod.

En formand skal ikke blot kunne se lige ud, men også kunne se om hjørner.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator