Når Coloplasts topchef gennem de seneste ti år, Lars Rasmussen, fratræder sin post 4. december i år, for at blive afløst af virksomhedens næstkommanderende gennem fire år, 47-årige Kristian Villumsen, betyder det ikke et farvel til Coloplast for altid.
Lars Rasmussen (59 år) er nemlig indstillet til at blive valgt til ny bestyrelsesformand for Coloplast på medicovirksomhedens generalforsamling senere på året. Her afløser han Michael Pram Rasmussen (63 år), der indtil for nylig var Danmarks ubestridte bestyrelseskonge, men nu er begyndt at drosle ned på sine tunge poster.
Det er usædvanligt, at afgående direktører i store virksomheder, børsnoterede eller ej, fortsætter som bestyrelsesformænd – og dermed også øverste chef for den nye topchef – efter deres egen afgang. Seneste eksempel var, da Legos daværende topchef, Jørgen Vig Knudstorp, stoppede som adm. direktør for i stedet af blive arbejdende bestyrelsesformand i Lego.
Strider mod anbefalinger om god selskabsledelse
Manøvren er faktisk i direkte strid med de seneste anbefalinger om god selskabsledelse, som blev færdige i slutningen af 2017. Her står der: »Det anbefales, at medlemmer af et selskabs direktion ikke er medlem af bestyrelsen, samt at en fratrædende administrerende direktør ikke træder direkte ind som formand eller næstformand i bestyrelsen for samme selskab.«
Det sker for at sikre uafhængighed mellem bestyrelse og direktion og for at sikre, at den nye topchef kan handle uafhængigt af den gamle topchef, lyder det i kommentarerne til anbefalingen, som er udarbejdet af et udvalg med den tidligere Falck-topchef Lars Nørby Johansen i spidsen. Lars Nørby Johansen var i øvrigt selv først adm. direktør i Falck i 16 år og rykkede derefter direkte op og var bestyrelsesformand for Falck i ydeligere ti år.
Grundige overvejelser bag kontroversielt skifte
Det har da heller ikke været uden grundige overvejelser, at Lars Rasmussen har sagt ja til at rykke op som bestyrelsesformand i Coloplast.
Lars Rasmussen stopper som topchef efter eget ønske for netop at hellige sig en bestyrelseskarriere. Han er allerede bestyrelsesformand for medicinalvirksomheden Lundbeck og sidder i bestyrelsen for høreapparatproducenten William Demant.
Da han meddelte sin bestyrelse, at han ønskede at stoppe for i stedet at satse på bestyrelsesposter, kom forslaget om, at han skulle være ny bestyrelsesformand for Coloplast.
»Det er usædvanligt, at en topchef stopper for at blive bestyrelsesformand. Da jeg talte med formandskabet om at stoppe, viste det sig, at bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen gik med de samme tanker, og spørgsmålet om, hvorvidt jeg var interesseret i at tage over, kom op,« fortæller Lars Rasmussen.
»En forudsætning for mig har været, at en enig bestyrelse skulle bakke op om mig som bestyrelsesformand, og at bestyrelsen tog en diskussion om, hvorvidt de mente, at jeg som afgående direktør ville kunne lade en ny direktør sætte sit aftryk på virksomheden. Samtidig var det vigtigt for mig, at Kristian Villumsen (kommende topchef i Coloplast, red.) også var med på beslutningen og følte, at han ville få den nædvendige handlefrihed,« siger Lars Rasmussen.
Både bestyrelsen og Kristian Villumsen har derfor på forhånd sagt god for skiftet fra topchef til bestyrelsesformand.
Professor: Hvis kontinuitet er vigtigt, er det ok
Ifølge Steen Thomsen, professor i Corporate Governance på CBS, er anbefalingen af, at en direktør ikke træder direkte ind på en toppost i bestyrelsen omdiskuteret. Anbefalingen har f.eks. stået i mange år i de britiske anbefalringer til god selskabsledelse, mens den først kom ind i de nye danske anbefalinger for et år siden.
»Det kan være uheldigt, hvis en direktør rykker direkte op og bliver bestyrelsesformand, men det kommer an på virksomheden og situationen. I en virksomhed, som har en god strategi, hvor kontinuitet er vigtigt, og hvor der måske er en langsigtet ejer i form af en fond eller en familie, kan det være den helt rigtige tilgang til det,« siger Steen Thomsen.
»Hvis der derimod er tale om en virksomhed, hvor der er brug for radikale forandringer, er det ikke sikkert, at det er en god idé,« tilføjer Steen Thomsen.
Coloplast er børsnoteret, men kontrolleret af familien Louis-Poulsen, der via egne aktier og en familiefond kontrollerer 69 pct. af stemmerne i selskabet. Coloplast arbejder efter en klar strategi om at vokse mere end konkurrenterne i markedet, og i det årsregnskab for 2017/18, som selskabet præsenterede torsdag sammen med nyheden om, at Lars Rasmussen stopper, tyder alt på, at der er nogenlunde styr på udviklingen, selvom især indtjeningen skuffede hos medicoselskabet.
Omsætningen voksede otte pct. målt i lokal valuta og seks pct. målt i danske kroner til 16,5 mia. kr., mens driftsindtjeningen blev på 5,1 pct., hvilket er en beskeden fremgang på én pct. Overskudsgraden lå stabilt på 31 pct. i forhold til 30 pct. året før, og virksomheden forventer at fortsætte den samme udvikling i 2018/19.
Det handler også om personligheder
Lars Rasmussen er selv ret sikker på, at han nok skal få skiftet til at fungere.
»Det, jeg går op i, er, at selskabet skaber værdi. Det, jeg har lært i mine år som topchef, er, at det, der skal til for at skabe værdi om fem år, ikke er det samme som det, der skaber værdi nu. Det har altid præget den måde, jeg leder på. Alt er til diskussion, og ændringer bliver løbende besluttet ud fra, om de skaber værdig for virksomheden i fremtiden,« siger Lars Rasmussen.
Samtidig har han arbejdet tæt sammen med Kristian Villumsen, der har været Executive Vice President og haft det operationelle ansvar for en meget stor del af forretningen i Coloplast siden 2014, og det er et samarbejde, der ifølge Lars Rasmussen har fungeret godt.
»Når man laver sådan et skifte fra topchef til bestyrelsesformand, handler det nok også meget om personligheder. Man skal passe sammen for, at det kan fungere godt, og er man det mindste i tvivl om, det vil fungere, skal man lade være,« siger Lars Rasmussen.
