Tidligere LO-næstformand: »Jeg er måske overrasket over, at der ikke er blevet gjort noget før«

Den tidligere næstformand for LO Tine Aurvig-Huggenberger er ikke overrasket over de sager om Lizette Risgaard, der nu er dukket op. »Det er noget, der har været snakket om i ganske mange år, helt tilbage til da hun var næstformand,« siger hun.

Tine Aurvig-Huggenberger, der er tidligere næstformand i FO, er overrasket over, at der ikke er skredet ind over for Lizette Risgaards adfærd tidligere. Arkivfoto: Rune Øe Rune Øe

I 2019 betonede Lizette Risgaard, at hun ville gå forrest i kampen mod sexchikane og krænkende adfærd.

Men nu er hun selv anklaget for upassende berøringer og grænseoverskridende adfærd mod en række unge mænd. Det har Berlingske og Ekstra Bladet afsløret.