Da Neo i 1999 tog den blå pille og opdagede sandheden om »The Matrix«, fik tanken om, at menneske og maskine en dag kan flyde så sømløst sammen, at vi bliver ét, fornyet liv, efter at især forfattere fra tid til anden havde berørt temaet op gennem århundredet.
Det lyder stadig som science fiction at få en chip implanteret i hjernen og blive koblet op digitalt, men efterhånden som vi har taget teknologiske kvantespring, er drømmen nu kommet tættere på virkeligheden end nogensinde.
I februar var det et stort tema i San Francisco. Optagelserne til den fjerde film i »The Matrix«-serien blev indledt i Financial District. Neo i skikkelse af skuespilleren Keanu Reeves var tilbage. Og mens han spiste på House of Nanking og kørte motorcykel med Trinity på Montgomery Street, tweetede en anden futurisk indstillet, men virkelig, rollemodel om en formidabel opdatering i hans neurale interface.
Elon Musk, stifter af Tesla, SpaceX og – mest interessant i denne sammenhæng – Neuralink, skrev, at sidstnævnte startup ville implantere en chip med bittesmå elektroder i et menneske, inden dette år er omme. En chip, som tilslutter hjernen til den digitale verden og gør dig i stand til at kommunikere med andre og søge på internettet ved tankens kraft. Et brain-computer-interface, BCI, kaldes det.
100.000 mennesker verden over har implantater i hjernen
Implantater i hjernen er ikke noget nyt. Dem har man gennem årtier indsat i blandt andet epilepsipatienter og folk med lammelser, eller som har mistet evnen til at tale. Implantaterne kan eksempelvis måle signaler i hjernen, der indikerer et kommende epileptisk anfald, eller når et insulinchok er under opbygning.
Teknologien har også mange fordele i en verden med en stigende aldrende befolkning, og hvor man derfor vil opleve stadigt flere med neurologiske lidelser som demens eller Parkinson. BCIs er da også på listen over 100 potentielle, kommende innovative gennembrud, som Europa-Kommissionen har udgivet.
I dag har omkring 100.000 mennesker verden over implantater i hjernen. Men de er ikke som Neuralinks. De påvirker blot hjernen ved at sende elektriske signaler til de motoriske nerver, som går fra hjernen ud gennem rygmarven.
Neuralinks mission på lang sigt er at skabe en symbiose mellem menneske og maskine for at sikre vores overlevelse i en verden af kunstig intelligens. Den verden, Elon Musk og andre techfrontfigurer har advaret mod i årevis: Singulariteten – det øjeblik, hvor kunstig intelligens overgår den menneskelige.
Men i modsætning til nu taler Neuralink om at indoperere chips i raske menneskers hjerner.
»Science fiction og virkelighed nærmer sig hinanden mere og mere. Vi ved, hvordan vi kan indoperere en chip i en hjerne, og at chippen kan påvirke hjernens neuroner. Det var ikke let at gøre. Det hele begyndte med en idé og en fascination, som til sidst var så altopslugende for nogle hjerneforskere, at en af dem endelig lykkedes med at indoperere en chip i en abes hjerne. Det var det sværeste skridt. At gå fra nul til det første. Derfra begynder forskningen at flyde mere over i ingeniørkunst: Hvordan gør vi chippen mindre, hurtigere, billigere. I dag er de største barrierer ikke længere videnskabelige, de er sociale,« siger Moran Cerf, tidligere hacker, nu hjerneforsker og professor ved Northwestern University.
Anonymous advarer om fusk med minder
Neuralinks arbejde har fået grupper som Anonymous, der kæmper for ytringsfrihed og mod censur og misbrug af den digitale teknologi, til at udsende advarsler om hacking af hjerner, ændring af minder og systematiseret kontrol af befolkningers sind. I januar dukkede en video op, som dissekerer Elon Musks timelange pressekonference om Neuralink.
»Alt, der er koblet til internettet, kan hackes,« siger Moran Cerf. Men det er ikke hans største frygt.
Når han ser frem i tiden, er han nervøs for opdelingen af den menneskelige race. Dem, der har pengene til det, kan hacke sig til lynende intelligens, hurtigere reaktionsevner, større kognitiv kapacitet – en race af overlegne cybermennesker.
»Vi har ingen idé om, hvad der kan ske, hvis vi opgraderer dele af samfundet til supermennesker. Den teknologiske udvikling er eksponentiel, så når første skridt er taget, bliver det næste ikke bare et museskridt, det bliver et spring. Historisk set har vi ikke altid brugt ny teknologi i den gode sags tjeneste. Så tiden er måske inde til at spørge os selv, om vi bør gøre det, bare fordi vi kan,« siger Moran Cerf.
Hjerneaktivitet er svær at forstå, fordi det er så diffust. Vi kan opfange signaler, som hvor oxygenholdigt blodet er i et bestemt område, eller hvor mange elektriske signaler, neuronerne affyrer, men hvor tanker og minder ligger, er ikke ét sted, én bestemt neuron. De er en sum af uendeligt mange neuroners aktivitet, og aktiviteten er ikke den samme over tid.
Så der er lang vej endnu til, at Neuralinks neurale interface kan sammenkoble hjerne og kunstig intelligens, mener Balder Onarheim, CEO for og stifter af danske PlatoScience.
»Hele tanken om, at man sammensmelter hjerne med maskine, er meget hypet. Der er mangel på nogle helt grundlæggende distinktioner. Den vigtigste for mig er konceptet om at læse hjernen. Hvis man skal lave en sammenkobling mellem hjerne og kunstig intelligens, skal man kunne konversere begge veje og skabe et lukket feedback-loop, hvor begge forstår hinanden,« siger han.
Sammen med medstifter Morten Friis-Olivarius har Balder Onarheim udviklet headsettet PlatoWork. Det hjælper via elektriske signaler bæreren med eksempelvis at koncentrere sig eller lære hurtigere ved at stimulere de dele af hjernen, der er involveret i højere kognitive funktioner.
Vi har taget kvantespring i at forstå hjernen bedre, vi er blevet bedre til at forstå korrelationer mellem hjernestimuli og hjerneaktivitet, men meget er stadig antagelser.
»Om vi begynder at se lukkede BCI, som fra »The Matrix«-serien, afhænger af, at vi forstår, hvordan hjernen kommunikerer internt. Om det tager 10 eller 10.000 år, er der ingen, der kan sige, fordi vi ikke har taget det første skridt endnu,« siger Balder Onarheim.
Teknologien skal understøtte vores menneskelighed
Med et headset som PlatoWork kan vi få mere viden om hjernestimuli, og hvordan hjernen ændrer sig over tid. Områder, der er småt med mængdedata på, siger Balder Onarheim. Det er en fordel for den individuelle bruger, som bliver mere omstillingsparat og fokuseret, men også for forskningen. Personer med depression, stress, ADHD, Alzheimers eller demens kan opnå gode resultater, fordi man kan nedsætte hjernens degenerering ved at påvirke områder med elektriske signaler.
»Vi i fronten på dette område bør være realistiske om, hvad der er muligt. Det vigtigste, teknologi kan hjælpe os med, er at støtte os i at være mennesker, i at finde mål og mening og lære at være til stede. Jeg er ikke tilhænger af teknologi for teknologiens skyld. Teknologi skal være til for at forbedre os som mennesker,« siger Ariel Garten, CEO for og stifter af Interaxon i canadiske Toronto.
Interaxon har skabt headsettet Muse, der har en indbygget EEG, som passivt følger din hjerneaktivitet, mens du mediterer, og giver feedback i form af et aktivt lydbillede. Der er publiceret 200 researchartikler, hvor Muse er blevet brugt klinisk til eksempelvis at forbedre livskvalitet og mindske stress hos kvinder, der afventer operation for brystkræft, studier i OCD, angst og søvnproblemer.
Både Muse og PlatoWork er non-invasive. Men jo tættere på hjernen man kan komme, jo mere præcision opnår man. Det er der, Neuralink vil ind.
»Der, hvor frygten opstår, er, at vi bliver i stand til at læse hjernens eget sprog. Det, som den bruger til at kommunikere internt. Når du husker tilbage på et navn, så står det navn et sted i din hjerne, som du søger frem og oversætter til det sprog, vi taler sammen. Men ingen har den vildeste anelse om, hvilket sprog hjernen taler internt,« siger Balder Onarheim.
