Sygeplejerskernes ni uger lange strejke og en behandlingsgaranti på 30 dage er opskriften på en forventet vinder på den længste arbejdsmarkedskonflikt i nyere tid.
De seneste mange uger har været gode for landets privathospitaler, for når behandlingsgarantien fra det offentlige er overskredet, så har dem med en dårlig hofte eller en hudlidelse pludselig frit sygehusvalg – også i det private.
Ifølge nye tal fra de danske regioner, som TV 2 har fået indsigt i, har det offentlige under sygeplejestrejken videresendt i alt 31.422 patienter til privathospitaler. Det er 20 procent flere end normalt for perioden.
Tallet dækker både over patienter, som er blevet tilbudt omvisitering som en direkte følge af strejken, og patienter, som er blevet tilbudt omvisitering af andre årsager. Men det endelige tal kommer til at være endnu højere, vurderer blandt andre Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på SDU.
Han peger på, at to ud af landets fem regioner har været strejkeramt i de afdelinger, der netop har til opgave at henvise patienter fra det offentlige til det private. I Region Syd har seks ud af syv ansatte på det regionale visitationskontor været udtaget til strejke, mens der i Region Midt har været tale om 12 ud af 14 ansatte.
Dermed har der kun siddet henholdsvis en og to ansatte tilbage til at omvisitere patienter i de to regioner.
Som følge af behandlingsgarantien har alle patienter ret til at blive udredt inden for 30 dage. Efter udredning har patienten også ret til at blive behandlet inden for 30 dage. Hvis det regionale sundhedsvæsen ikke kan leve op til det, har patienten ret til at vælge et privathospital – det såkaldte udvidede frie sygehusvalg.
Stadig kapacitet i det private
Hos privathospitalernes brancheorganisation, Sundhed Danmark, har man under strejken lavet en aftale med Region Syd og Region Midt om, at patienter, som alene skulle sendes til udredning, selv havde mulighed for at henvende sig til et privathospital. Hvis en patient derimod havde fået aflyst en behandlingstid eller var blevet udredt i det offentlige og skulle til behandling, skulle patienten stadig forbi regionens visitationskontor.
Det fortæller branchedirektøren for Sundhed Danmark, Mette Nord. Ligesom professor Kjeld Møller Pedersen er hun enig i, at der således bliver tale om en større strøm af patienter fra det offentlige til privathospitalerne, end regionerne hidtil har meldt ud.
»Region Syd har oplyst, at udredningspatienterne, som selv har henvendt sig til et privathospital, ikke er medregnet i tallet fra regionen. Så der er et mørketal. Det endelige tal kommer til at være højere, da der er patienter, som selv har henvendt sig til privathospitalerne,« siger Mette Kold fra Sundhed Danmark.
Hun er ikke nervøs for, om privathospitalerne har kapacitet til at modtage over 20 procent flere patienter fra det offentlige end normalt:
»Det gode ved det private marked er jo, at vi kan være mere fleksible og øge og sænke kapaciteten efter, hvor meget vi skal supplere det offentlige. Det har vi gjort under corona, og det gør vi igen her under sygeplejestrejken.«
Under coronakrisen udstedte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) en bekendtgørelse, som gav regionerne ret til at se bort fra visse patientrettigheder. Det betød, at patienten på papiret reelt ikke havde retten til det udvidede frie sygehusvalg.
I den periode lavede Sundhed Danmark og regionerne en »stiltiende aftale« om, at regionerne stadig kunne sende patienter ud til det private, og at privathospitalerne ville undlade at øge kapaciteten. Den aftale har man ikke haft under sygeplejestrejken.
Alligevel forventer Mette Kold ikke, at privathospitalerne er på jagt efter offentlige sygeplejersker, som i kølvandet på strejken mildest talt ikke er tilfredse med deres arbejdsbetingelser:
»Indtil videre kan branchen godt følge med, og jeg oplever ikke et generelt ønske fra branchen om at øge kapaciteten. Men jeg kan selvfølgelig ikke sige, om der er nogle sygeplejersker, som ønsker at arbejde i det private på et senere tidspunkt.«
Strejkepukkel kan halveres
I sidste uge meldte sundhedsministeren som bekendt ud, at puklen var steget så markant, at over 35.000 operationer ifølge Sundhedsstyrelsen var udskudt som en direkte følge af sygeplejestrejken. Det vil tage flere år at indhente, sagde ministeren, hvilket var årsagen til, at regeringen så sig nødsaget til at gribe ind i konflikten.
Problemet var, at Sundhedsstyrelsen ikke havde medregnet, hvor meget privathospitalerne kan hjælpe til. Professor Kjeld Møller Pedersen mener derfor, at det skøn over tid, som det vil tage at »høvle puklen ned«, er noget kortere.
»Sundhedsstyrelsen var inde på halvandet til to år. Men i min optik betyder det, at man kan være igennem den her pukkel i løbet af et års tid,« siger Kjeld Møller Pedersen.
