En af de længste arbejdsmarkedskonflikter i nyere tid udspiller sig lige nu mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner.
Med strejken, der begyndte 19. juni, har sygeplejerskerne mere end tangeret deres gamle rekord fra 2008. Dengang varede konflikten i otte uger.
Det får nu politisk kommentator Hans Engell til at kalde situationen for kritisk for den danske model.
»Det er et meget stort nederlag og et fallit for den danske model, at man ikke kan nå frem til resultater ved et forhandlingsbord, og at man tilmed oplever, at formanden for den ene part to gange bliver stemt ned af sine egne medlemmer,« siger Hans Engell.
Forud for tirsdagens regeringskonference i Fredericia meddelte statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen ikke har i sinde at gribe ind.
»Når der er en lovlig konflikt i gang, skal vi politikere trække os et skridt tilbage,« sagde statsministeren til Ritzau.
En nedslående besked for sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd, hvis formand Grete Christensen for få dage siden sendte et brev til netop statsministeren, hvori hun bad om Mette Frederiksens hjælp i konflikten.
Regionernes chefforhandler, Anders Kühnau (S), har tidligere meddelt, at han også ser mulighederne for en forhandlingsløsning for udtømte.
Ifølge Hans Engell må Danske Regioner se i øjnene, at Grete Christensen ikke kan levere »nogen som helst garanti« for, at et forhandlingsresultat kan bæres hjem blandt hendes egne medlemmer.
»Det er en af de første konflikter, jeg kan huske, hvor man fra en stor fagforenings side i den grad trygler om at få et politisk indgreb,« lyder det fra den politiske kommentator.
Konflikten startede for alvor, da et flertal af medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd stemte nej til den overenskomst, som parterne havde forhandlet på plads. Her var hovedstridspunktet grundlønnen, som ifølge sygeplejerskerne var for lav. Efterfølgende blev en ny aftalte forhandlet, hvori der blev indskrevet en såkaldt lønkommision. Det fik dog kun flere af sygeplejerskerne til at stemme nej.
Det har indtil videre resulteret i tusindvis af strejkende sygeplejersker med titusindvis af udskudte patientbehandlinger til følge.
Sygeplejersker: Stadig penge i kassen
Konflikten synes at være kørt fast, og der er nu to scenarier for en løsning: Den forhandlede løsning eller et lovindgreb. Det siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, Aalborg Universitet.
»Ved den forhandlede løsning er arbejdsgiverne, som er regionerne, af forskellige grunde ikke kommet med nogle indrømmelser. Det, der gør, at det alligevel kan blive en forhandlet løsning, er, at sygeplejerskerne på et tidspunkt løber tør for midler i deres strejkekasse og er tvunget til at gå tilbage til forhandlingsbordet,« siger Laust Høgedahl.
Hvor længe sygeplejerskerne kan fortsætte strejken, er ifølge forskeren svært at vurdere, da de af strategiske årsager holder kortene tæt ind til kroppen. Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, understreger dog over for Berlingske, at kassen ikke er tom.
»Indtil videre går det stille og roligt. Vi varslede jo i går for et nyt strejkeudtag om fire uger. Det havde vi jo ikke gjort, hvis vi tænkte, at vi ikke havde flere penge,« lyder det fra Grete Christensen.
Laust Høgedahl peger på, at udfaldet med strejken i 2008 netop var, at sygeplejerskerne var ved at løbe tør for strejkemidler.
Det andet scenarie, som konflikten kan ende med, er et lovindgreb fra Folketinget. Ifølge Laust Høgedahl er det kutyme, at regeringen tager initiativ til at stoppe konflikten, hvis man vurderer, at parterne ikke kan forhandle sig til en løsning, og hvis konflikten desuden går hårdt ud over dansk økonomi eller har uoprettelige konsekvenser for almindelige mennesker, som i dette tilfælde er patienterne.
Her er der nogle detaljer, man skal være opmærksom på.
»Djævlen ligger jo i detaljen. Det, man normalt gør med et lovindgreb i en arbejdskonflikt, er, at man laver en hastebehandling i Folketinget. Men det betyder, at tre fjerdedele af Folketingets medlemmer skal stemme for forslaget. Og der er det spørgsmålet, om Mette Frederiksen kan finde det,« siger Laust Høgedahl.
Engell: Lovindgrebet kommer
Grete Christensen har som bekendt anmodet statsministeren om at gribe ind. Tirsdagens afvisning tager hun dog med ro.
»Det er vel sådan, at så længe man kun sonderer, hvad der er muligt, er det helt almindeligt, at statsministeren siger det, hun siger. Så jeg ved ikke, om man skal lægge mere i det. Det har jo været den gode danske skole, at man ikke blandede sig i lovligt varslede konflikter. Men situationen er jo strammet så meget til nu, at alle kan se, at det bliver svært at finde løsninger andre steder end hos regeringen,« siger Grete Christensen.
Med andre ord tolker sygeplejerskeformanden ikke statsministerens udtalelse som et fast nej til et politisk indgreb.
»Det er vel det svar, hun kan give, så længe hun ikke har en aftale med nogen.«
Spørger man Hans Engell, er det da også kun et spørgsmål om tid, før statsministeren tager initiativ til et lovindgreb. Men når det sker, bliver det efter hans vurdering ikke med en lønforhøjelse til sygeplejerskerne.
»Jeg tror, at sygeplejerskerne kommer til at se i øjnene, at de ikke får noget lønmæssigt ud af det. Indgrebet, der vil sende sygeplejerskerne tilbage på arbejde, bliver et, der alene har fokus på, at det er uacceptabelt for et samfund, at så mange patienter befinder sig på ventelister,« siger den politiske kommentator.
Problemet for sygeplejerskerne er ifølge Hans Engell, at de har kastet alt ind på at få grundlønnen forhøjet:
»Det siger sig selv, at det vil være en voldsom dyr løsning, og det hverken kan eller vil regionerne og staten indfri. Så jeg tror, at konflikten kommer til at trække ud lidt endnu, og når der kommer et lovindgreb, vil det formentlig alene tage udgangspunkt i det sundhedsmæssige. Altså at man ikke vil acceptere, at der er så mange, som ikke kan blive behandlet og opereret.«
