Sag om slotsmoms hyllet i røgslør

Skatteministeriet afviser at oplyse, om Kammeradvokaten har orienteret ministeriet undervejs i en momssag, som ifølge slotsejer knægter skatteborgernes retssikkerhed. En ekspert kalder det ansvarsforflygtigelse, at Skatteministeriet ikke følger med i alle ministeriets retssager, men i vidt omfang overlader det til Kammeradvokaten at føre sagerne.

ulstrup slot
Ulstrup Slot er ejet af den almennyttige Ulstrup Slot Fonden, som kæmper for at holde sammen på økonomien i det fredede flere hundrede år gamle slot. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

En strid om slotsmoms mellem Ulstrup Slot og Skattestyrelsen er indhyllet i røgslør. Det er således ikke muligt at få oplyst, om Skatteministeriet overhovedet følger med i en omstridt retssag, eller om Kammeradvokaten kører sagen selvstændigt og uden indblanding fra ministeriet.

Ulstrup Slot er ejet af den almennyttige Ulstrup Slot Fonden, som kæmper for at holde sammen på økonomien i det fredede flere hundrede år gamle slot. Fonden kræver moms på vedligehold af sin over 2.000 kvadratmeter store fredede hovedbygning refunderet, ligesom flere andre danske slotte har fået – bare ikke Ulstrup Slot.

Fondens direktør, Jens Chr. Lauridsen, har rullet de store kanoner frem og beskylder Skattestyrelsen og Kammeradvokaten for at blæse på en række principielle afgørelser om momsrefusion i Højesteret og i Landsskatteretten. Dermed knægtes retssikkerheden for landets skatteborgere, mener direktøren og hans advokat.

Fokus på retssager

Striden om slotsmomsen sætter fokus på, hvordan Skatteministeriet håndterer de hundredvis af retssager, der verserer i ministeriets regi.

Ulstrup Slot Fondens advokat, Eduardo Vistisen, kalder Kammeradvokatens fremfærd i sagen for »åbenlys ulovlig« og har forsøgt at få oplyst, om Skatteministeriet overhovedet er orienteret om, hvordan Kammeradvokaten på vegne af Skattestyrelsen kører sagen mod Ulstrup Slot. Men den information kan advokaten ikke få.

»Derfor ved vi ikke, om Skatteministeriet er klar over, at Kammeradvokaten på vegne af ministeriet blæser på Landsskatterettens afgørelser,« siger Eduardo Vistisen.

Det er nemlig kun en mindre del af Skatteministeriets mange verserende sager mod borgere og virksomheder, som ministeriet følger med i.

Det drejer sig om sager under »særlig overvågning« – dvs. principielle sager af stor politisk betydning eller sager, der drejer sig om meget store beløb under »særlig overvågning«, som det hedder.

Ifølge Berlingskes oplysninger er cirka 100 af omkring 1.000 verserende skattesager under »særlig overvågning«. Men på grund af ministeriets tavshedspligt er det ikke muligt at få oplyst i Skatteministeriet, hvorvidt sagen om Ulstrup Slot falder i den kategori.

I de mange retssager, som ikke er under »særlig overvågning«, ser Skatteministeriet kun stævning og dom, og Kammeradvokaten tilrettelægger og fører sagerne helt selvstændigt og beslutter også selv, om en sag skal for en dommer. Kammeradvokaten skal end ikke sende en indstilling eller en meddelelse til Skatteministeriet. Det fremgår af Skatteministeriets »Retssagsvejledning«.

Ansvarsforflygtigelse

Lektor Frederik Waage på Juridisk Institut ved Syddansk Universitet har skrevet doktorafhandling om blandt andet Kammeradvokaten. Han er stærkt kritisk over for, at Skatteministeriet ikke følger med i de retssager, ministeriet selv fører:

»Der er tale om ansvarsforflygtigelse. Det er helt forkert, at skatteministeriets embedsmænd med ministeren i spidsen ikke har ansvaret for retssagsbehandlingen af en lang række skattesager,« siger han.

»Argumentet er, at disse sager fra et statsligt synspunkt ikke er principielle. Men for den enkelte borger kan enhver sag være afgørende. Borgeren bør have sikkerhed for, at de beslutninger, der træffes under en retssag, træffes af ministeriet.«

Lektor Frederik Waage, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

»Det er helt forkert, at skatteministeriets embedsmænd med ministeren i spidsen ikke har ansvaret for retssagsbehandlingen.«


Skatteministeriets Retssagsvejledning regulerer, hvordan ministeriets retssager behandles og overvåges. Er en sag under »særlig overvågning«, sender Kammeradvokaten egne og modpartens processkrifter til Skatteministeriet. I undtagelsestilfælde sker det også, at Kammeradvokaten sender processkrifter til Skatteministeriet, inden modparten får dem.

Forkert sondring

Frederik Waage finder opdelingen mellem »særlig overvågning« og ikke særlig overvågning forkert:

»Vi baserer vores retspleje på, at det er staten, der godkender dispositionerne i en retssag. Systemet om særlig overvågning og ikke særlig overvågning er forkert, fordi Skatteministeriet dermed ikke tager ansvaret for den retssagsbehandling, de har ansvaret for. Beslutninger om retlige skridt mod skatteborgere og virksomheder skal træffes af en embedsmand – ikke af Kammeradvokaten. Beslutninger vedrørende retssager skal være underlagt politisk kontrol. De skal ikke udliciteres til en privat advokat,« siger han.

Berlingske beskrev forleden striden mellem Ulstrup Slot og Skattestyrelsen, hvor Landsskatteretten tre gange har fundet, at en højesteretsdom fra 2004 ændrede praksis på området, således at slotte i modsætning til tidligere har fået lov til at fratrække moms på de ofte flere tusinde kvadratmeter fredede hovedbygninger, som ikke bebos.

Siden højesteretsdommen har både Nørlund Slot, Vallø Slot og Bregentved Gods således fået lov til at fratrække moms.

Analog situation

»Ulstrup Slot er i en fuldstændig analog situation til Nørlund Slot, Vallø Slot og Bregentved Gods. Ulstrup Fonden kæmper for at opfylde fondens formål om at fastholde slottets kulturværdi og vedligeholde slottet. Refusion af moms på godt en million kr. ville være et velkomment bidrag til driften,« sagde fondens direktør forleden til Berlingske.

Men sidste år vandt Kammeradvokaten en retssag mod Ulstrup Slot, hvor byretten afgjorde, at højesteretsdommen fra 2004 ikke underkendte tidligere praksis. Så Ulstrup Slot har ikke ret til at få momsen tilbage.

Det står ejeren af Ulstrup Slot, Jens Chr. Lauridsen, uforstående overfor:

»Det her handler om skatteydernes retssikkerhed. Vi bør kunne regne med, at når der ligger en højesteretsdom og tre afgørelser i Landsskatteretten, er retstilstanden klar. Det er helt uacceptabelt, at man som skatteyder ikke kan vide sig sikker på, hvilke regler der gælder,« siger han.

Advokat Eduardo Vistisen kalder det »åbenbart ulovligt«, når Skatteministeriets advokat i sagen undsagde Landsskatterettens mangeårige faste praksis.

»Denne klare praksis omfatter alle skatteydere i Danmark og kan ikke begrænses til Bregentved Gods og Vallø Slot,« siger han.

En stat i staten

Næstformanden for Folketingets skatteudvalg, Joachim B. Olsen (LA), er heller ikke tilfreds med situationen:

»Man får lidt det indtryk, at Kammeradvokaten bliver en stat i staten, hvor ministeriet mister overblikket over, hvad det er for sager, der bliver kørt. Det virker, som om man kommer til at gå meget langt ned ad en sti, som umuliggør, at man politisk har hånd i hanke med, hvad er det for nogle sager, der rent faktisk bliver forfulgt,« siger han.

»Man får lidt det indtryk, at Kammeradvokaten bliver en stat i staten.«


»Det er i hvert fald ikke den intention, jeg tror, mange politikere har om, hvordan det foregår på det her område. Det her viser i hvert fald for mig, at vi er ikke i mål på det retssikkerhedsmæssige område inden for skat,« siger Joachim B. Olsen, som ønsker mere tilsyn med Kammeradvokaten.

Berlingske har bedt skatteminister Karsten Lauritzen (V) forholde sig til, at ministeriet ikke har hånd i hanke med alle retssager, men skatteministeren svarer blot, at Skatteministeriet og styrelserne er i løbende dialog med Kammeradvokaten om de verserende sager.

»Jeg har stort fokus på, at skattemyndighederne ikke tager unødigt lange og udmarvende kampe ved domstolene mod borgere og virksomheder,« lyder det fra Karsten Lauritzen i et e-mailsvar.