Få andre end Thomas kan besejre myndighederne: »Et kæmpe problem, der rammer helt ind i demokratiets fundament«

Thomas Gønge, der har besejret både stat og Københavns Kommune i landsretten, er den absolutte undtagelse. For almindelige borgere er det stort set umuligt at føre og vinde sager over myndighederne. Det svækker selve demokratiets fundament, mener eksperter.

Thomas Gønge er blandt de få borgere, der har vundet over myndighederne. Tidligere departementschef i Skatteministeriet mener, at myndighederne og deres advokater farer for hårdt frem mod borgere. Søren Bidstrup

Thomas Gønge, der som en af ganske få borgere har formået at vinde over stat og kommune i landsretten, er den absolutte undtagelse. Som skatteadvokat for et af landets største advokatkontorer er han langtfra en helt almindelig borger og har selv lagt tusindvis af timer i sin sag. For de fleste andre er det dybest set umuligt at føre og vinde en sag mod myndighederne.

Det, mener blandt andre den uafhængige juridiske tænketank Justitia, truer vores demokratiske fundament.