Sådan rammer de nye skatter dit boligkøb

Med udsigt til, at nye og højere ejendomsvurderinger og nye satser for boligskatterne træder i kraft i 2021, blinker et stort spørgsmål på det københavnske boligmarked: Skal man købe nu med den lave skat eller efter de nye skatter og det prisfald, det formentlig medfører.

Især lejlighederne i København forventes at blive påvirket af nye vurderinger og ny boligskat, der rulles ud over de kommende par år. Christian Lindgren

Mens de nye ejendomsvurderinger rykker nærmere, samler spændingen sig især om de københavnske lejligheder.

Skatteministeriet har allerede forudsagt, at deres grundvurderinger og dermed deres grundskyld, skat på grunden, kommer til at stige. Men ejere af boliger frem til overgangen til de nye skatter kan beholde deres skattebetaling og dermed få rabat i forhold til de nye skatter.