Regeringens klimavagthund: Køb ikke benzinbiler, flyrejser og røde bøffer for de indefrosne feriepenge – »En overreaktion,« siger politiker

Der er bred enighed om, at genopretningen af dansk økonomi er en anledning til samtidig at accelerere den grønne omstilling. Men ikke alle tiltag, politikerne griber til, er gode for klimaet. Klimarådets formand, Peter Møllgaard, er betænkelig ved aftalen om at udbetale tre ugers indefrosne feriepenge til efteråret.

Klimarådets formand, Peter Møllgaard, advarer mod, at danskerne bruger de indefrosne feriepenge til forbrug, der skader klimaet, og nævner røde bøffer som et eksempel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Genopretningen af dansk økonomi skal være grøn. Mere end halvdelen af de danske topchefer mener ifølge Berlingskes Toplederpanel, at grønne investeringer er et vigtigt redskab til at sætte gang i dansk økonomi. Også den tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) mener, at genopretningen skal være grøn.

Regeringen har da også gennemført en række tiltag, som skal skabe grøn vækst, som for eksempel udskiftning af olie- og gasfyr, energirenoveringer, energieffektiviseringer og opsætning af ladestationer landet over.

Men dilemmaet i at skulle sætte gang i økonomien eller nå et meget ambitiøst klimamål om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent i 2030 bliver tydeligt, når talen falder på udbetalingen af indefrosne feriepenge.

Formand for Klimarådet Peter Møllgaard er ikke entydigt begejstret for, at politikerne har valgt at udbetale tre ugers feriepenge til efteråret, selv om han har forståelse for, at der er brug for at gøre noget for at få skabt vækst i økonomien.

»Hvis de udbetalte feriepenge går til forbrug, der udleder store mængder drivhusgasser som røde bøffer, nye benzin- eller dieselbiler og flyrejser, er det ikke til gavn for klimamålet og den langsigtede grønne omstilling,« siger Peter Møllgaard.

Peter Møllgaard er ikke hvem som helst. Med den nye klimalov i hånden skal han sammen med Klimarådet til februar aflevere en rapport med en vurdering af, om regeringens samlede klimaindsats ser ud til at kunne bringe os helt frem til 70-procentmålet. Hvis ikke, kan Folketinget gribe ind og ultimativt vælte regeringen.

Her ser Klimarådet først og fremmest på det tiltag, regeringen har grebet til for at skabe grøn omstilling, men med i regnskabet tæller også eventuelle tiltag, som trækker i den forkerte, sorte retning.

Det er ikke en bekymring, Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, deler.

»Der er ikke en stor risko for, at forbruget boner »negativt« ud. Det er folks helt private valg, hvad de vil bruge deres penge til. Det skal vi som politikere ikke bestemme. Mit indtryk er, at mange danskere er optagede af, hvordan man kan leve grønt og bæredygtigt. Det kommer eksempelvis til udtryk, når folk stemmer,« siger hun.

»Det er lidt en overreaktion at mene, at det skulle være til fare for klimaet,« tilføjer hun.

Det Radikale Venstres klimaordfører, Ruben Kidde, deler Anne Paulins holdning om, at det ikke er noget, politikere skal blande sig i som sådan.

»Det er ikke et politisk ansvar at blande sig i eller moralisere om, hvad danskerne skal investere i, hvis de får flere penge mellem hænderne. Vores ansvar er at skabe rammerne for, at danskerne skal forbruge grønt,« siger han.

Omvendt mener Danske Banks forbrugerøkonom, Louise Aggerstrøm Hansen, at der kan være en risiko for, at danskerne forbruger »sort« og ikke »grønt«.

»Det er der selvfølgelig en risiko for. Når vi spørger folk, hvad de vil bruge ekstra penge til, så er rejser altid øverst på listen. Alt afhængig af hvordan du gør det, er det ikke så klimavenligt. Men under disse omstændigheder går færre penge til rejser på grund af disse restriktioner,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.