Næste gang du bliver irriteret over at pille madrester ud af børnenes madkasser og videre til spanden med bioaffald, så tag en dyb indånding og tænk på, at du spiller en vigtig rolle i at nå det danske klimamål og i et dansk eksporteventyr i in spe.
De store mængder madaffald, en række danske husholdninger allerede i dag sorterer, bliver lavet til biogas, og nu har verdens største producent af biogas, danske Nature Energy, indgået en stor aftale om salg af biogas til Shell Energy Europe.