Professor: »Jeg tror, vi alle sammen kender spændingen ved at købe en lottokupon. På samme måde kan man også prøve at købe en kryptovaluta«

Den nye sæson af podcasten »Dine Penge« starter ud med et kig på kryptovaluatens oprindelse, reelle formål og fremtidsudsigter.

Ripple, Bitcoin, Etherum og Litecoin er alle eksempler på kryptovaluta. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dado Ruvic

For knap halvandet år siden var kryptovaluta her, der og allevegne. Der var danske milliardærer, sponsorater af ishockeyklubber og selv taxachauffører snakkede om Bitcoin, Ripple og andre valutaer. Der var enorme værdistigninger, kuriøse navne og suspekte formål. Ingredienserne til en virkelig god historie. Men hvor stammer kryptovaluta overhovedet fra? Det kigger det første afsnit i den nye sæson af podcasten »Dine Penge« nærmere på.

Ifølge Jan Damsgaard, institutleder og professor på CBS' institut for digitalisering, havde der længe været et ønske om at have en valuta på nettet, som ikke var under kontrol af nogen central enhed - en regering, centralbank eller nationalbank.

»Problemet med internettet er, at hvis jeg sender dig et billede, så bliver det ikke slettet på min computer og dukker op ovre hos dig. Du får en klon. Og man kan ikke se forskel på, om det er det originale eller kopien, man får. Og det er udfordringen ved digitale tjenester: Hvordan sikrer man, at der ikke sker et »double spending problem«, hvor man laver en klon af sine penge og kan bruge dem flere gange? Det har taget internettet noget tid at finde en god løsning på det problem,« forklarer han i podcasten, der har Berlingskes pengeredaktør, Stefan Singh Kailay, som vært.

Find alle episoder af podcasten »Dine Penge« i 24syv-appen via App Store, Google Play – og læs mere på berlingske.dk/podcast

»Den gode løsning« kom til verden i 2009, da Satoshi Nakamoto – som er navnet eller pseudonymet på en ukendte person eller gruppe - skabte verdens første kryptovaluta bitcoin.

»Normalt har finansielle virksomheder et centralt bogholderi, hvor alle transaktioner er optegnet. Bitcoins har et distribueret bogholderi, hvor alle ved, hvor alle penge er og har været, og derfor er det et mere robust system end det centrale, for der kan man bare bryde ind ét sted og ændre i tingene,« fortæller Jan Damsgaard.

Fremtiden for kryptovaluta

Sidenhen er det gået stærkt og mange flere kryptovalutaer – og luftkasteller - er kommet til verden. Blandt andet har sangeren Akon forsøgt sig med lanceringen af sin egen digitale valuta, Akoin, med planen om at bruge valutaen i en »kryptoby« i Senegal. Efter sigende skulle Senegals præsident have overdraget 809 hektar land til opførelsen af Akon Crypto City. Og det er ikke kun Akons planer, der er som taget ud af en fantasyfilm – også markedsværdien er et eventyr på godt og ondt at følge med i:

Ved indgangen til 2017 lød den samlede markedsværdi af kryptovalutaerne på 18 mia. dollar. Ved toppen - den 7. januar 2018 - lød den på hele 836 mia. dollar. Men en måned senere gik dog luften ud af ballonen, da værdien mere end halverede, og i dag er markedsværdien mindre end 150 mia. dollar. De vilde udsving skyldes ifølge Jan Damsgaard, at teknologien er meget ung og ikke er landet endnu. I fremtiden spår han, at der vil opstå alternativer til kryptovalutaen med et langt mindre energiforbrug og, at blockchain – som de fleste kryptovalutaer bygger på – vil bryde ud af finanssektoren og finde anvendelse andre steder som landbruget og lægemiddelindustrien.

Og så vil han desuden ikke anbefale, at du investerer din hårdtjente opsparing i kryptovaluta.

»Jeg tror, vi alle sammen kender spændingen ved at købe en lottokupon. På samme måde kan man også prøve at købe en kryptovaluta.«

 

Find alle episoder af podcasten »Dine Penge« i 24syv-appen via App Store, Google Play – og læs mere på berlingske.dk/podcast