To nye, danske antistoftest er nu færdigudviklet med en hidtil uset stor nøjagtighed, som dermed giver en stor fordel i jagten på antallet af smittede, der har udviklet antistoffer. Det skriver TV 2.

Det er en gruppe forskere fra Rigshospitalets Diagnostiske Center, Københavns Universitet samt Novo Nordisk, der har stået for udviklingen af de to test. Den ene bruges til at undersøge, hvorvidt der er dannet antistoffer mod coronavirussen i blodet, og altså om man har været smittet, og den anden viser, hvilke antistoffer der er tale om, lyder det.