Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.
Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk.
Kære brevkasse
Kan I hjælpe mig med at forstå arveloven? Min far har fire børn, men blev skilt fra min mor og gift med en ny kvinde. Hun har en datter fra et tidligere forhold.
De har været gift en del år. Sammen ejer de et hus til cirka ti millioner kroner, der er betalt af for længst. Desuden ejer min far et hus, som konens datter bor i som lejer. Han ejer desuden et sommerhus. Han har fortalt, at han har købt det ene hus og sommerhuset med sin opsparing, og derfor tænker jeg, at det er hans særeje – dog har jeg aldrig spurgt ham om det.
Men hvad sker der, hvis min far går bort først? Og hvad hvis det er hans kone? De har som sagt ingen børn sammen. Vil konens datter have arvemæssige fordele, da hun bor til leje i det hus, min far har købt?
Med venlig hilsen
Datteren
Det har helt afgørende betydning, hvem der dør først, når der er dine, mine (og vores) børn, og der ikke er oprettet testamente. Hvis din far og hans nuværende hustru har giftet sig uden at oprette ægtepagt, vil de have delingsformue eller det, der tidligere blev kaldt fælleseje. Det ny ord, delingsformue, er valgt, fordi ordet »fælleseje« på nogle områder kunne være misvisende. Delingsformuen viser sig ikke i det daglige samliv, men først når ægteskabet hører op. Det kan ske på to måder: ved skilsmisse og ved død.
Mens delingsformueordningen kører, gælder et princip om særråden og særhæften. Hver ægtefælle ejer det, de nu ejer. Du nævner deres hus, som de formentlig ejer med halvdelen hver, men det kan jo også være, at din far ejer for eksempel 60 % og hustruen 40 % eller omvendt. I mit svar lægger jeg til grund, at de ejer huset med halvdelen hver. Det hus, din far ejer derudover, samt sommerhuset er hans. Han kan sælge det og bruge pengene.
Selvom din far har købt huset og sommerhuset for opsparede penge, bliver de ikke særeje. Jeg lægger til grund, at din far og hans nye hustru ikke har oprettet særejeægtepagt. Hvis din far eller hans nye hustru dør, hører delingsformuen op og vupti: alt, hvad de to ejer, bliver gjort op hver for sig. Herefter deles positive nettoformuer ligeligt. Har de henholdsvis 5 og 15 millioner kroner, får de hver 10 millioner kroner Har den ene derimod en negativ formue på for eksempel 2 millioner kroner, mens den anden har en formue på 15 millioner kroner, så er det kun de 15 millioner kroner, der deles med 7,5 millioner kroner til hver. Den negative formue på 2 millioner kroner deles ikke. Den beholder skyldnerægtefællen.
Hvis vi holder fast i beløbene 5 og 15 millioner kroner henholdsvis -2 millioner kroner og 15 millioner kroner, og lægger til grund, at det er din far, der har formuen på de 15 millioner kroner, så fører arveloven i mangel af testamente til, at hvis din far dør først, så skal hustruen i det første eksempel have 10 millioner kroner i boslod og arve 5 millioner kroner, altså i alt 15 millioner kroner til hustruen. Du og dine søskende skal dele de sidste 5 millioner kroner ligeligt, og I får hver 1,125 millioner kroner. Under forudsætning af, at hustruen dør med uændret formue på 15 millioner kroner, så arver hendes datter dette beløb. I eksempel 2 vil hustruen uden testamente have krav på 7,5 millioner kroner i boslod og 3,75 millioner kroner i arv. I fire søskende skal dele de sidste 3,75 millioner kroner ligeligt. Dør hustruen med uændret formue, bortset fra at gælden på de 2 millioner kroner er indfriet, vil datteren arve 9,25 millioner kroner. Begge eksempler viser, at den store vinder i arvelotteriet er hustruens datter. Hun har fået vekslet morens oprindelige formue på 5 millioner kroner til 15 millioner kroner i eksempel 1, og i eksempel 2 er den oprindelige negative formue med udsigt til nul kroner i arv endt op i en arv på 9,25 millioner kroner
Med uændrede formuer ser det anderledes ud, hvis hustruen dør først. Her skal din far i det første eksempel have 10 millioner kroner i boslod og 5 millioner kroner i arv. Datter får en arv på 5 millioner kroner svarende til det, som hendes mor havde i formue. Når jeres far dør med uændret formue, arver I de 15 millioner kroner til deling. Det giver 3,75 millioner kroner til hver. I eksempel 2 får jeres far 7,5 millioner kroner i boslod og 2,75 millioner kroner i arv. Datteren arver 2,75 millioner kroner. Vær opmærksom på, at kreditorernes tilgodehavender på 2 millioner kroner har reduceret hustruens boslod på 7,5 millioner kroner til 5,5 millioner kroner i arvebeholdning. Når jeres far dør, vil I under forudsætning om uændret formue kunne dele 10,25 millioner kroner ligeligt. Også i eksempel 2 har ægteskabet og delingsformuen været til hustruens datters fordel.
Moralen er, at ægtefæller med dine, mine (og vores) børn kraftigt skal overveje, hvorledes arvefordelingen skal se ud, og for næsten alle vil det være en fordel, at der laves et testamente. Hvis et testamente ikke rækker, kan det kombineres med ægtepagt og arveafkald. Med ægtepagt, testamente og arveafkald kan der altid opnås den løsning, som måtte passe et givent ægtepar.
Da din fars hustrus datter ikke efter loven har arveret efter din far, vil datteren heller ikke have nogen arverettigheder vedrørende det hus, hvor hun bor til leje. I forhold til din fars dødsbo vil datteren dog have ret til at fortsætte lejemålet, og datterens lejemål kan ikke opsiges af dødsboet.
Med venlig hilsen
Erik Øvlisen, advokat (H)
www.forumadvokater.dk
Log ind eller opret en profil
Så er du nemt videre og kan deltage - det kræver ikke abonnement.
Se mere
