Priserne på en af verdens mest populære diamanttyper er lige nu i frit fald:

De en- og tokaratssten, der oftest bruges i de billigste vielsesringe, som er populære i USA, oplever lige nu markante prisfald. Det skriver Bloomberg.

Generelt er diamantmarkedet presset, fordi efterspørgslen falder: Forbrugere bruger i højere grad penge på rejser og oplevelser og i mindre grad luksusvarer.

Men de billigste sten er særligt udfordret af syntetiske – altså laboratoriefremstillede diamanter – som lige nu gør et voldsomt indtog på markedet.

Det siger Paul Rowley, som er topchef i verdens største virksomhed inden for diamanthandel, De Beers Group. Han erkender, at markedet har været udsat for »kannibalisme« fra de syntetiske sten.

»Det er sket. Jeg synes ikke, vi skal benægte det,« siger han.

Diamant-topchefen hævder, at han ikke frygter, at syntetiske diamanter på sigt vil overtage hele markedet. Men andre dele af branchen frygter, at diamantmarkedet står over for en udfordring, der kan forandre markedet for altid.

Indtil videre har de syntetiske diamanter dog ikke for alvor truet de dyreste højkaratsdiamanter, som især er populære i Asien.

I sommeren 2022 tog De Beers cirka 1400 amerikanske dollar per karat for de rå forarbejdede diamanter. I juli i år er prisen nu faldet med 40 procent til 850 dollar per karat.

I danske kroner svarer det til et prisfald per karat på omtrent 3800 kroner.

Prisen kan falde yderligere

Syntetiske diamanter kan på bare få uger laves i et laboratorium. Kemisk fremstillede diamanter er både billigere og bedre for miljøet.

Syntetiske diamanter er længe blevet set på som en direkte trussel på markedet for de naturlige diamanter.

De seneste ti år er laboratorieskabte diamanter vokset støt i popularitet. En af dem, der var tidligt med på vognen, var den danske smykkegigant Pandora.

I dag laver Pandora udelukkende kemisk fremstillede diamanter. Til Berlingske har virksomhedens administrerende direktør, svenske Alexander Lacik, fortalt, at »en diamant er en diamant«:

»En diamant er 100 procent kulstof, og det er lige meget, om den er gravet op af jorden, eller om den er lavet i vores laboratorium,« har Alexander Lacik sagt til Berlingske.