Bagmandspolitiet efterforsker 22 sager om brud på sanktioner mod Rusland: »Det er specialiserede aktører, der står bag«

Både Bagmandspolitiet og Erhvervsstyrelsen efterforsker stribevis af danske virksomheder for potentielle brud på sanktionerne. Ifølge flere eksperter kan det dog blive vanskeligt for myndighederne at optrevle sagerne. For Rusland har fundet en række snu metoder.

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), tidligere kendt som Bagmandspolitiet, efterforsker 22 sager om potentielle overtrædelser af sanktionerne. Arkivfoto. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der tilføjes nu flere sager til bunken af myndighedernes undersøgelser, hvor danske virksomheder er i søgelyset for brud på sanktionerne mod Rusland og Belarus.

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), tidligere kendt som Bagmandspolitiet, efterforsker i øjeblikket 22 sager om potentielle overtrædelser af sanktionerne.