Sexannoncer, antydninger om korruption og en grusom diktator er ingredienserne i en heftig uge i dansk erhvervsliv. Er Ekstra Bladet overhovedet den samme avis, når den rulles ind i pænheden og dropper sexannoncerne? I hvert fald er der kun få, der er i tvivl om, at tiden er inde til at lukke massagebutikken på Rådhuspladsen. Overdommerne anlægger den lidt kyniske betragtning, at man nok kan finde en ny chefredaktør for Ekstra Bladet, mens det er langt sværere at opfinde nye annonceindtægter. På den måde afføder beslutningen også lidt respekt.
Ugens store nedtur er dog Rosa Lund, folketingsmedlem for Enhedslisten, som lagde sig ud med næsten alt og alle, da hun antydede korruption, fordi Thomas Senderovitz droppede direktørjobbet i Lægemiddelstyrelsen til fordel for et job i Novo Nordisk. Alle kan lære af Rosa Lund, hvordan man forvandler en mærkesag til en tabersag.
Overdommerne har kun ét råd til Nordeas danske topchef i sagen om Nordeas appetit på statsobligationer udstedt af diktaturstater: Udenrigsministeren i Danmark hedder Jeppe og ikke Eric.
Her er ugens vindere og tabere.
UGENS OPTURE
1. Niels B. Christiansen: Verden går klodsamok
Mens hotelejere, restauratører og flyselskaber vånder sig under krisen, er der heldigvis også virksomheder, som profiterer. LEGO med Niels B. Christiansen i spidsen leverede i den forløbne uge et rekordregnskab med næsten ti milliarder kroner på bundlinjen og banker konkurrenterne gule og grønne på stribevis af markeder.
Familierne, som har været afskåret fra fritidsaktiviteter, rejser og selskabelighed, har hygget sig med klodserne og lært at købe LEGO online i stor stil. Det første kan Niels B. ikke tage æren for, men det er ham, der har rustet LEGO til handel på nettet.
Niels B. var den rette mand at stille i spidsen for LEGO, da omsætning og indtjening i legetøjskoncernen for få år siden var ved at sande til. Fyringsrunder strammede op på organisationen, og ved udgangen af 2020 har LEGO lige knap 20.500 ansatte og igen på niveau med toppen i 2016. Med en plan om fortsat at gøre forretningen større år for år ser Niels B. Christiansen tallet stige yderligere.
2. Paul Chaplin: Nu har han hånden på kogepladen
Paul Chaplin, som står i spidsen for life science-virksomheden Bavarian Nordic, strutter af selvtillid efter statsminister Mette Frederiksens (S) omdiskuterede vaccinerejse til Israel. Det er altid spændende med Bavarian Nordic – hvem kan ikke huske, da Asger Aamund for halvandet år siden talte ud om nedturen for livsværket. Bavarian is back.
Først kunne Chaplin fortælle om Bavarians første forsøg med en ny dansk vaccine mod covid-19 på mennesker, og et par dage efter kom meddelelsen om, at virksomheden har rejst over en milliard til udvikling af vaccinen – omend til rabatpris.
Statsministerens udtalte ønske om dansk vaccineproduktion i et offentligt-privat samarbejde har måske fået Paul Chaplin til at indse, at han selv må lægge hånden på kogepladen, hvis han vil være en troværdig samarbejdspartner for regeringen.
Hidtil har han ellers sagt, at Bavarian ikke ønsker at »gamble« med investorernes penge på et risikabelt vaccineprojekt, men man har jo et standpunkt, til man tager et nyt, ikke sandt?
3. Eva Berneke: Hold dig langt væk fra HR, hvis ud vil være topchef
Der bliver som regel lyttet, når KMDs topchef, Eva Berneke, siger ord, og nu bør alle kvinder med en karriere i maven slå ørerne ud. Glem alt om bløde områder som HR, hvis du drømmer om store leder- eller bestyrelsesposter, formaner Berneke.
Eva Berneke peger på, at de få kvinder, der kommer ind i de danske bestyrelser, enten er udlændinge eller Tordenskjolds soldater. Bestyrelserne er begyndt at tage ligestilling seriøst, men de er sat på en svær opgave, når kvinderne ikke findes nede i fødekæden.
»Alt for mange kvinder går HR-vejen eller søger ind i marketing og kommunikation. De kommer sjældent ind i direktioner og bestyrelser,« siger Eva Berneke til Børsen. Måske værd at lytte til.
UGENS NEDTURE
1. Frank Vang-Jensen: Hvideruslands bedste ven
Av. Berlingske og en stribe andre internationale medier kunne forleden dag afsløre, at Nordea på tværs af sine investeringsforeninger ejer for 186 millioner kroner statsobligationer udstedt af det hviderussiske diktatur. Så var fanden løs i Laksegade.
Hviderusland er objektivt set ikke noget rart land med systematiske brud på menneskerettighederne, valgsnyd og den samme slemme diktator, Alexander Lukasjenko, gennem 26 år. Derfor kunne man jo godt eje lidt hviderussiske statsobligationer, hvis nu Danmark og Nordeas hjemland Finland så igennem fingre med Lukasjenko. Men det kan man ikke sige. Den danske regering anerkender ham simpelthen ikke som legitim præsident efter valget sidste år, og finnerne er heller ikke begejstrede.
Så måske skal Nordeas chef for (u)ansvarlige investeringer, Eric Pedersen, på en gang pottetræning i diplomati: »Vores holdning er, at vi i stedet bør søge at trække Hviderusland tættere på Europa,« siger han. Aha, nå-nå, ser man det, bum-bum. Sidst vi tjekkede hed Danmarks udenrigsminister Jeppe, ikke Eric.
Banken kom dog på andre tanker torsdag og meddelte pludselig, at man er begyndt at sælge ud af sin beholdning.
2. Lars Munch: Farvel til Madsen og massagen
Egentlig må man forsigtigt spørge, hvad der var den største nyhed onsdag på Ekstra Bladet? Var det Poul Madsens øjeblikkelige afgang eller det lige så øjeblikkelige stop for sexannoncer? Overdommerne vover det ene øje og slår fast, at Poul Madsen kan erstattes, mens beslutningen om at droppe sexannoncerne er strategisk med en kontant afregning på Ekstra Bladets bundlinje af ukendt størrelse.
Hovedpinen er nu ikke længere Poul Madsens, men i sidste instans ligger den hos enten bestyrelsesformand Lars Munch eller den administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, der hidtil har forsvaret sexannoncerne mod eksempelvis Danske Bank – der ikke ville agere bank for den slags aktiviteter – og et radikalt byrådsmedlem på Frederiksberg, som ville have kommunen til at droppe Nordea som bankforbindelse, fordi banken overtog sexannoncekontoarbejdet fra Danske Bank.
Måske Lars Munch og Stig Ørskov er lettede i deres stille sind – omend resten af Danmark lige skal vænne sig til et pænt og friseret Ekstra Bladet. Har sådan noget en fremtid?
3. Rosa Lund: Mærkesag forvandlet til tabersag
Sommetider skal man nok bare gå efter bolden frem for manden. Enhedslistens Rosa Lund er på gyngende grund, når hun i anledning af, at Thomas Senderovitz skifter til et formentlig vellønnet job som chef for Data Science i Novo Nordisk fra et job som direktør for Lægemiddelstyrelsen, antyder korruption: »Det er meget nemt at mistænke Senderovitz for at være blevet belønnet for ikke at presse på for en off vaccineproduktion,« lød det på Twitter. Ja, det lader vi stå et øjeblik. Vi kan godt læse mellem linjerne.
Vi ved, at Enhedslisten intet problem ser, når tidligere Enhedslisten-profiler som Johanne Schmidt-Nielsen eller Maria Reumert Gjerding hopper til magtfulde lobbyjob i Red Barnet og Danmarks Naturfredningsforening. Partiet skuler til typer som Thomas Senderovitz, Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen, tidligere forsvarschef Bjørn Bisserup eller departementschefen i Klimaministeriet Lars Frelle-Petersen. For dem er verden rød eller blå.
I Danmark er der ikke brug at opføre flere jernmure mellem det offentlige og det private. Men den seriøse debat, der kunne være om karens- og konkurrenceregler, aflivede Rosa Lund selv på Twitter. Enhedslistens mærkesag blev en tabersag, da hun gjorde det til et karaktermord.
