Statsministeren sendte i sidste uge EU, støttepartierne og oppositionen op i det røde felt på grund af sit møde med Israels premierminister og Østrigs kansler. Måske hun har en genial plan? Og måske er en pressemeddelelse fra Bavarian Nordic første skridt?
Kritikken haglede ned over statsminister Mette Frederiksen (S), da hun midt i Folketingets genåbningsforhandlinger rejste til Israel for at mødes med landets omstridte premierminister, Benjamin Netanyahu, og Østrigs højrefløjskansler, Sebastian Kurz.
Statsministeren blev blandt andet beskyldt for at pønse på at snuppe israelsk indkøbte vacciner ud af armene på palæstinenserne, på at bringe EU-samarbejdet i fare og på at bryde Grundloven, fordi hun rejste til Israel uden at have orienteret Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.
Siden Mette Frederiksen igen satte foden på dansk jord, er de kritiske røster fortsat med at buldre, fordi statsministeren blot vendte hjem med »et mentalt håndtryk« i form at en tilsyneladende løs aftale om finansiering af et forskningssamarbejde og mulig produktion af vaccine på dansk jord.
Eksperter har siden fastslået, at det ville være spild af gode danske kroner at begynde at producere vaccine i Danmark for statslige penge. Trods begyndervanskeligheder med at få vaccine frem i tilstrækkelige mængder vil vi om kort tid opleve, at vi vader i vacciner, lyder det.
Men kan det tænkes, at Mette Frederiksen i virkeligheden konciperer en plan, der er så opsigtsvækkende samfundsnyttig, at kritikken forstummer og afløses af bifald?
Økonomis Ugebrev kæder i en analyse det statsministerielle besøg sammen med de energiske bestræbelser, der udfoldes på Københavns Universitet, i det børsnoterede vaccineselskab Bavarian Nordic og hos selskabets samarbejdspartnere, biotekselskaberne AdaptVac og det ligeledes børsnoterede Expres2ion.
Bavarian Nordic meddelte mandag morgen, at selskabet er klar til at teste sin vaccinekandidat på mennesker med deltagelse af 42 raske voksne. Lever testen op til forventningerne, kan Bavarian Nordic hurtigt bevæge sig til den såkaldte fase 3, hvor vaccinen testes på større grupper. En danskudviklet vaccine kan således være inden for rækkevidde – måske allerede i år.
Indtil videre bygger hypotesen om Mette Frederiksens plan på indicier. Udover mødet mellem de tre regeringschefer har Teva-direktør Kåre Schultz for nylig oplyst, at Teva kan være parat til at producere vaccine i løbet af seks til 12 måneder. Samtidig har den israelske ambassadør i Danmark udtalt, at Kåre Schultz vil spille en stor rolle i et muligt offentligt-privat-samarbejde om en dansk-østrigsk-israelsk vaccineproduktion, hvor den private sektors hurtighed og innovationskraft kombineres med offentlige investeringer.
Måske har Mette Frederiksen i virkeligheden konciperet en plan, der er så opsigtsvækkende samfundsnyttig, at kritikken forstummer og afløses af bifald?
Dertil kommer, at premierminister Benjamin Netanyahu har annonceret, at Israel vil etablere sin egen produktion for at sikre tilstrækkelige forsyninger til landets borgere, som måske allerede skal revaccineres om seks måneder. Efter rejsen til Israel meddelte Mette Frederiksen, at hun ønskede sig produktion af vaccine på dansk grund.
Ifølge Økonomisk Ugebrev har de danske sundhedsmyndigheder og centraladministrationen holdt flere nylige møder med AdaptVac-konsortiet om mulighederne i den nye danske coronavaccine, herunder eventuel medfinansiering samt brug af blandt andet Bavarians Nordics vaccinefabrik i Kvistgaard i Nordsjælland.
Vil en danskudviklet vaccine i givet fald ikke blot drukne i mængden af vacciner og vaccinekandidater fra medicinalbranchens giganter, som lige nu tæller 60 til 70 stk.? Nej, lyder svaret fra Danmarks førende vaccinekok, Ali Salanti, som er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet og medstifter af AdaptVac.
Ali Salanti har siden efteråret på vegne af AdaptVac og Bavarian Nordic været på pengejagt til vaccineprojektet. Men hvem vil pøse penge i udvikling af endnu-endnu-endnu en vaccinekandidat? Måske den israelske, danske og østrigske stat?
Bavarian Nordics altoverskyggende problem er finansieringen. Selskabet har brug for op mod tre milliarder kroner, før vaccinen er færdigudviklet og klar. De penge kunne Østrig og Israel måske hjælpe med at finde, hvorefter Bavarian Nordic – hvis alt går godt – kunne sætte gang i produktionen af vaccinen og derefter udlicensiere den til Teva på attraktive vilkår.
Men hvorfor skulle landene lige præcis være interesseret i den danske vaccinekandidat? Fordi Ali Salanti mener, at hans vaccine giver et højere niveau af antistoffer og dermed er konstrueret på en måde, der gør den mere effektiv end konkurrenternes vacciner, når coronamutationer spreder sig.
»Vi har arbejdet med vacciner og sygdomme i rigtig, rigtig mange år. Der har ikke været nogen sygdomme, hvor der har været et quickfix, hvor den første vaccine fjernede hele markedet. Tag eksempelvis en sygdom som influenza, hvor der til stadighed bliver investeret enorme midler i at udvikle bedre vacciner. Jeg tror, at vi kommer til at se det samme her,« sagde Ali Salanti for nylig til Berlingske.
Nu venter vi spændt.
