Optimistisk Danfoss-boss: »Jeg mener bestemt, at der er håb for, at vi kan løse klimakrisen«

Selvom FNs seneste klimarapport er bekymrende læsning, holder Danfoss' topchef, Kim Fausing, fast i, at der findes klimaløsninger.

Danfoss står stærkt placeret til at udnytte forretningspotenatialet i den grønne omstilling, mener Danfoss' topchef, Kim Fausing. Han har netop overtaget en amerikansk hydraulikvirksomhed, der med et slag gør Danfoss en tredjedel større. Samtidig placerer opkøbet Danfoss helt centralt, når det handler om at levere energieffektive komponenter til de store byggemaskiner, der skal bruges, når store lande som USA, Indien og Kina kaster sig over store infrastrukturprojekter. Asger Ladefoged

I sidste uge offentliggjorde FNs klimapanel (IPCC) sin sjette klimarapport, som ikke umiddelbart er positiv læsning. Hvis ikke regeringerne verden over får fart på, bliver det umuligt at dæmme op for klimaforandringerne, lød en af konklusionerne.

Danfoss' topchef, Kim Fausing, der også er formand for regeringens klimapartnerskab for produktionsvirksomheder, har imidlertid valgt at bevare optimismen og tage de positive briller på.