Der var spænding til det sidste, da Danfoss' finansafdeling i samarbejde med selskabets bankforbindelser foretog den hidtil største økonomiske transaktion over Atlanten i den sønderjyske industrikoncerns historie.
Modtager var den irsk-amerikanske børsnoterede industrigigant Eaton. Beløbet lød på intet mindre end 21 milliarder kroner. Ville de mange milliarder nå at tikke ind på Eatons konto, inden Wall Street åbnede kl. 16 dansk tid?