Økonomien strammer til hos mange boligejere: Her er deres forventninger til renteudviklingen

De stigende renter begynder for alvor at gøre ondt på en betydelig del af landets boligejere. Det fremgår af en ny undersøgelse, hvor boligejerne også er blevet spurgt, om de forventer, at rentepilen peger op eller ned, når vi spoler tiden et år frem. Og de er ikke helt enige med økonomerne i deres spådomme om renteudviklingen.

Mange boligejere begynder nu at kunne mærke, at renteudgifterne æder en betydelig større del af rådighedsbeløbet som følge af rentestigningerne. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix Mathias Løvgreen Bojesen

Hver tredje boligejer kan mærke de seneste års rentesmæk på pengepungen. Faktisk i en sådan grad, at mange ifølge en ny undersøgelse er bekymrede for, om de overhovedet kan få privatøkonomien til at hænge sammen i de kommende år.

Spørgsmålet er, om vi definitivt har lagt de lave renter bag os, eller om der snart er udsigt til, at inflationsspøgelset er bekæmpet, og rentepilen atter begynder at pege ned?