Det tyder på, at boligmarkedet har stabiliseret sig, og at de faldende boligpriser snart er et overstået kapitel. Sådan lyder prognosen fra de økonomiske vismænd, som øjner solide prisstigninger i horisonten. De ser allerede flere tegn på, at prispilen vil vende i løbet af 2024.
I den såkaldte vismandsrapport fremhæves det blandt andet, at det tyder på, at »købere og sælgere i højere grad kan finde hinanden«, ligesom handlerne såvel som antallet af fremvisninger er steget de seneste måneder.