Cirka hver syvende boligejer har tirsdag fået et ordentligt gok med rentehammeren. Det er alle med de såkaldte korte rente-lån, der får ny rente hvert halve år, som netop har fået fastsat renten for den næste periode.
Og de kan godt forberede sig på, at der skal afsættes en del flere penge i budgettet til boliglånet i anden halvdel af 2023. I forhold til rentebunden i 2019 er ydelsen næsten seksdoblet med den seneste rentetilpasning.