Muligt Blackstone-indgreb udskudt til efter nytår

Det bliver efter alt at dømme ikke muligt at indgå en aftale om et indgreb mod Blackstone på denne side af nytår, idet debat om finansloven kom i vejen for forhandlinger onsdag.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har gennem længere tid forsøgt at samle et politisk flertal bag regeringens ønske om at ændre boligreguleringsloven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Der bliver ingen vished om et muligt indgreb over for udenlandske boliginvestorer som kapitalfonden Blackstone før efter nytår.

Det står klart efter, at forhandlinger om at nå til en aftale onsdag blev udskudt og sendt ind i det nye år.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og resten af regeringen har gennem flere måneder ellers villet slå bremsen i over for udenlandske investorer som Blackstone, der opkøber og renoverer danske udlejningsejendomme med henblik på hurtig profit. Derfor har man barslet med en ændring af boligreguleringsloven.

Meningen var, at der skulle forhandles om en aftale onsdag aften klokken 18.00, men på grund af debatten om finansloven i Folketingssalen er det hele nu udskudt til efter nytår.

Det oplyser de Radikales boligordfører, Jens Rohde, til Berlingske.

Det hænger sammen med, at det på grund af mødet om finansloven simpelthen ikke var muligt at samle hele kredsen af ordførere, der skulle forhandle om en aftale onsdag.

Forud for onsdagens møde udestod især én stor knast. Den går på, at et indgreb på markedet for udlejningsejendomme uvægerligt får konsekvenser for særligt de store dele af det københavnske andelsboligmarked, der bruger de såkaldte valuarvurderinger. Vurderingerne har i mange tilfælde været med til at skubbe værdien af boligerne kraftigt i vejret. Frygten har været, at der med et indgreb ville blive barberet store summer af disse værdistigninger.

Og boligministeren står over for det politiske billede, at en lang række partier, heriblandt Venstre, de Konservative, DF og de Radikale, ikke vil stemme for en ændring, der betyder værditab for andelshaverne. På den anden side ser særligt Enhedslisten og i mindre grad SF gerne, at regeringen går endnu videre i sit udspil.

Berlingske kunne i begyndelsen af december løfte sløret for regeringens udspil, der indeholder tre tiltag kombineret med en redningskrans:

1) Der skal gå ti år, før en udlejer kan hæve huslejen efter at have foretaget såkaldte 5.2-renoveringer.

2) Der stilles krav til, at ejendomme, som renoveres via paragraf 5, stk. 2, skal leve op til energimærke C i stedet for det nuværende D.

3) Der justeres for, hvor højt udlejer kan skrue lejen op, så lejen i fremtiden ikke må overstige det lejedes værdi. I dag fremgår det, at huslejen ikke væsentligt må overstige det lejedes værdi, og ifølge almindelig anerkendt praksis vurderes »væsentligt« at være en margin på ti procent.

Karensperioden alene vil ifølge ministeriet give et værdifald på »mindst ti procent« på udlejningsejendomme. Derfor ville Kaare Dybvad Bek smide en redningskrans ud til andelshaverne, da andelskronen følger værdien på udlejningsejendomme. Andelsejerne vil, hvis udspillet stemmes igennem, have mulighed for at fastfryse deres nuværende valuarvurdering.

Regeringen har dog hidtil ikke fremlagt sine beregninger for offentligheden på de samlede konsekvenser af lovudspillet, ligesom flere parter, heriblandt bankerne, har vurderet, at fastfrysningen af valuarvurderingerne kun vil have en teoretisk effekt og ikke virke i praksis.

Ifølge kilder tæt på forhandlingerne kom regeringen efterfølgende med et revideret udspil, hvor blandt andet karensperioden blev reduceret fra ti til syv år.

Det er uvist, hvornår forhandlingerne genoptages.