Boligministeren løfter sløret for Blackstone-indgreb

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) er klar med et udspil til, hvordan regeringen vil ændre en omstridt paragraf i boligreguleringsloven. Udspillet er skræddersyet til at ramme Blackstone, vurderer ekspert.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har i ugevis forhandlet om en ændring af boligreguleringsloven og er nu klar til at præsentere regeringens plan for indgrebet, der blandt andet skal adressere den amerikanske ejendomsinvestor Blackstones ageren på det danske boligmarked. Thomas Lekfeldt

»Det er ikke Blackstone, der bestemmer, hvad det skal koste at bo i vores hovedstad. Det skal vi selv, og nu sætter vi foden ned.«

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) er efter flere ugers forhandlinger klar med et lovindgreb, som med egne ord skal ramme boligspekulanter, bremse huslejestigninger og trække renovationer af udlejningsejendomme i en grønnere retning – og ifølge ministeren helt uden at ramme andelsbolighaverne.