Kapitalfonde bør leve op til voksenansvaret

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Kapitalfonde er elskede og hadede. Elsket at de virksomheder, medarbejdere, investorer, partnere og finanshuse, der tjener stort på kapitalfondsejerskab. Men også hadet af en stor gruppe i samfundet, som ser kapitalfonde – under ét – som blodsugende vampyrer.

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har benhårdt bekæmpet kapitalfonde over en bred kam i de seneste ti år. Først efter dramaet med fem kapitalfondes køb af TDC i 2005 og siden med et lignende hårdt opgør om Ørsted/DONG med Goldman Sachs som medejer. Disse to eksempler er dog væsensforskellige.

TDC-ejerskabet var en fiasko, DONG/Ørsted en succes. Ørsted har siden imponeret og er fortsat med at vokse og skabe værdier, også efter Goldman Sachs. Det er disse to kapitalfondssager, der har defineret kapitalfondenes omdømme i Danmark.

Sandheden om kapitalfonde er dog hverken sort eller hvid. Branchen selv har svært ved at trænge igennem med fordelene ved kapitalfondsejerskab. Blandt andet at denne ejerform kan være med til at skabe ny dynamik og ny energi i en virksomhed.

Det er dog en fejl at tro, at kapitalfonde kommer med en særlig magi. Der er masser at kritisere kapitalfondene for. Ofte mangler de partnere, der sidder med ejeransvaret for de enkelte virksomheder, driftserfaring. De kan noget med gearing, skære i omkostninger og regne en effektiv kapitalstruktur ud.

»Partnere i kapitalfonde mangler ofte driftserfaring«


Men mangler ydmyghed for den enkelte virksomheds historie og mangler forståelse for det mere jordnære købmandsskab.

Det viser et nedslag, som Berlingskes Lasse Friis foretog i sidste uge. En række kapitalfondsejede virksomheder er i problemer, og det har betydet, at de såkaldte covenants (låneaftaler med banker) ikke kan overholdes. Det kræver enten mere kapital, større velvillighed fra bankerne eller ender i sidste instans med en konkurs.

Der har været en række dårlige sager med kapitalfondsejede selskaber de senere år. Biva, OW Bunker, TopToy, Gram med flere og i horisonten lurer udfordringer for eksempelvis Flying Tiger, Sport Nordic og Løgismose Meyers. Flere vil givetvis komme til.

På det danske marked er især svenske kapitalfonde som EQT, Nordic Capital og Altor løbet ind i problemer, mens den største danskstyrede kapitalfond, Axcel, synes at have bedre styr på opkøb og de senere frasalg.

Kapitalfondsejerskabet er en forholdsvis ny ejerform i Danmark. Udtænkt i USA og bragt til Danmark af Axcel i 1990erne. Den store opblomstring herhjemme skete fra 00erne og frem til i dag.

Lidt forenklet sagt er kapitalfondsindustrien blevet voksen, og det er først som voksen, man får alvor skal stå sin prøve og tage ansvar. Noget tyder på, at voksentilværelsen er sværere end forventet for kapitalfondene.

Præcis som med andre ejerformer er der også konkurser og sammenbrud blandt kapitalfondsejede selskaber. Det er nu engang en del af en fri markedsøkonomi. Den afgørende prøve for ejerskabet kommer til at bestå, når tingene IKKE lykkes.

Ligesom ved andre ejerformer er det afgørende, at man »rydder op« efter sig. Altså at kapitalfonden og den finansierende bank lukker og slukker på en ordentlig måde. Og kapitalfonde skal ikke slå mange skæverter, før fanden er løs i Laksegade. Denne særlige ejerskabsform har ikke mange venner på Christiansborg.

Det dårlige omdømme er kapitalfondene selv skyld i. De har det med at krybe i skjul, når det går skævt og skubbe kommunikationen med generelle udmeldinger over til brancheforeningen DVCA. Det er en fejl.

Den enkelte kapitalfond bør selvfølgelig stå ved sit ansvar, også udadtil. Det ville være med til at pynte på omdømmet.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Kapitalfonde kryber i skjul, når det går skævt. Det er en fejl.«