Jens Chr. Hansen: Dansk erhvervsliv har fået en ny herremand

Allan Polack
Allan Polack er i dag topchef for PFA, men var tilbage i 2008 chef for Nordea Asset Management og ansvarlig for omkring 1.200 mia. kr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Han er erhvervslivets nye herremand. Eller en af dem i hvert fald. PFAs topchef siden 2015, Allan Polack.

Polack er ikke til at komme uden om. Ikke bare har han en pengetank på 576 mia. kr., han tør også blande sig i samfundsdebatten. Han tør have en holdning til etik og moral, til Christiansborg, tør gå nye veje og tør også godt støde topcheferne i erhvervslivet på manchetterne. Han er ikke aktivist, men bekender sig helt og holdent til det aktive ejerskab.

Forpligtet til at have en mening om, hvordan man kan og bør indrette samfundet, så de omkring 1,3 millioner danskere i PFAs kundekartotek får mest muligt ud af det. En forpligtelse, som Polack ser ud til at stortrives med.

Senest har Polack kritiseret Socialdemokratiets udspil om tilbagetrækning. Men tidligere har han også advaret om at presse pensionsalderen for højt op.

Allan Polack har fået ekstra synlighed på et tidspunkt, hvor det største pensionshus, ATP, ligger brak. Som bekendt mistede ATP sin topchef, Christian Hyldahl, i efteråret 2018, og dermed mistede ATP også noget at sin autoritet på den danske scene. Det har givet plads til Polack.

Senest har PFA-chefen overrasket med at købe kraftigt op i Danske Bank. PFA sidder således nu på 4,3 procent af ejerskabet, og i en bank, hvor de store aktionærer ikke vil eller tør tage taktstokken, er det gefundenes fressen for Allan Polack.

»Navnet på den nye topchef i Danske Bank må formodes at skulle forbi Allan Polacks bord.«


Investeringen sker selvfølgelig med et godt afkast for øje, men Polack lægger samtidig ikke skjul på, at han gerne vil være med til at få storbanken på etisk ret kurs igen. Netop ved det aktive ejerskab. Det betyder bl.a., at navnet på den nye topchef i Danske Bank må formodes at skulle en tur forbi Allan Polacks bord.

PFA har i de allerseneste år været i front på flere andre områder. PFA var med i 2014, da det økonomisk anskudte DONG (i dag Ørsted) skulle have ny kapital. Var initiativtager til at købe TDC af børsen og leder af den investorgruppe, der købte sig ind i Nykredit, hvorved børsnoteringen kunne aflyses.

PFA har lagt 100 mio. dollar i A.P. Møller Holdings afrikafond. PFA har investeret milliarder og atter milliarder i vindmøller og dermed været med til at kanonisere den alternative energiform op til nye højder. Derudover ejer PFA et hav af ejendomme, er storaktionær i Carlsbergbyen og dermed med til at bestemme, hvordan fremtidens København skal se ud.

Det er i øvrigt interessant at iagttage, hvordan pensionskapitalen har skiftet fra at være passiv investor til aktiv investor over de senere årtier. I 1980erne og 1990erne var det (næsten alene) Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der lagde for som den ledende og meget offensive pensionsinvestor i dansk erhvervsliv.

Nok var pengene røde, men respekten for LD bredt i erhvervslivet var stor, og derfor kredsede alle dengang om LD. I de seneste to årtier har ATP haft den rolle som førerhund.

Det var ATP, der i realiteten smed FLSmidth-familierne ud. Det var ATP, der krævede indsat en ny bestyrelse i Vestas, og det var ATPs flerårige pres for forandringer i A.P. Møller - Mærsk, der førte til den historiske opsplitning. Selv om ATP blot har under to procent af ejerskabet i Danske Bank, blev pensionskassen spurgt til råds, da den nye bankbestyrelse skulle sammensættes.

Pensionskasserne har i dag enorm magt i dansk erhvervsliv. Pengetankene bare vokser og vokser. Det skal med, at pensionshusene også slår skæverter, blandt andet i Genan, Hesalight med flere.

Det er godt, at Allan Polack giver pensionskapitalen en offentlig og synlig stemme, også i samfundsdebatten. Det kunne de andre pensionskasser lære noget af.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator