I en gigantisk flyhangar fik Mette Frederiksen en opløftende melding – men det kommer til at kræve »kæmpemæssige investeringer« at nå i mål

Mette Frederiksen besøgte torsdag Københavns Lufthavn, hvor hun talte med eksperter i grøn omstilling og repræsentanter fra luftfartsbranchen. Emnet var grøn indenrigsflyvning, som regeringen vil gøre mulig i 2025. Skal det mål indfries, vil det dog kræve kæmpemæssige investeringer, lyder det.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var torsdag på besøg i Københavns Lufthavn til en snak om grønne flybrændstoffer. Her ses hun sammen med direktør i lufthavnen Thomas Woldbye, driftsdirektør i SAS Simon Pauck Hansen samt Pia Olsen Dyhr (SF) og Mai Villadsen (EL). Søren Bidstrup

Når et fly lander i Københavns Lufthavn, parkerer det foran en gate, mens passagererne kæmper om at komme først op at stå og få fat i deres håndbagage.

Udenfor vil flyet på en kold januardag blandt andet blive serviceret af en mand klædt i orange reflekstøj. Han er benzinchauffør, men i lufthavnslingo kaldes han fuel operator.