Hvornår går det op for regnedrengene i kapitalfondene, at de ikke forstår forbrugerne?

Kapitalfonde har kæmpet med Løgismose Meyers, Flying Tiger Copenhagen og BR uden succes. Det er åbenbart svært at proppe mad, restauranter, legetøj og plasticdimser ind i et regneark.

Claus Meyer og hans madprodukter passer ikke ind i kapitalfondenes regneark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Alipaz/EPA/Ritzau Scanpix

Meyers og Løgismose er to store brands inden for mad, som vi forbinder med superkokken Claus Meyer og Grønlykke-familien, som står for økologi og høj kvalitet af lokalt producerede fødevarer. Den britiske kapitalfond IK Investment Partners forventede at få en god forretning ud af to så kendte mærker, da kapitalfonden købte dem i 2014 formedelst 800 mio. kr. og lagde de to virksomheder sammen til én.

Det er ikke gået godt. Omsætningen står stille, indtjeningen er lav, og kaos, uenighed og udskiftning i ledelse og bestyrelse har været dagens orden. IK Investment Partners har investeret og investeret, men synergieffekterne er udeblevet. Nu opgiver kapitalfonden den oprindelige strategi og skiller de to virksomheder ad igen for at drive dem som uafhængige forretninger. Løgismoses fynsk-franske fristelser harmonerer ikke med Meyers folkelige hipstermad, lyder forklaringen. IK Investment Partners vil back to basics og involvere stifterne Claus Meyer og Jacob Grønlykke mere.

Verden set gennem et regneark

Måske kommer det til at virke, men måske har professor Anders Drejer fra Aalborg Universitet ret i, at kapitalfondene grundlæggende ser verden gennem et regneark. Det er ikke altid en fordel. To plus to giver ikke altid fire i en foranderlig verden, hvor forbrugernes præferencer skifter hurtigere, end en kapitalfond kan nå at sælge ud igen. Hvordan passer klimatosser, veganere og småbørnsforældre uden lyst til flere billige plasticdimser på børneværelset egentlig ind i tænkningen på kapitalfondenes kontorer? Kapitalfondenes managementselskaber tiltrækker dygtige og professionelle folk, som drømmer om at opskalere og tjene kassen – og i mindre grad folk, hvor værdier og eftertanke tager plads op i maven. Måske opdager kapitalfondsfolkene det slet ikke, når nye strømninger ændrer et marked, mens de sidder og holder øje med regnearket.

»Måske opdager kapitalfondsfolkene det slet ikke, når der opstår nye strømninger, som kan ændre et marked, mens de sidder og holder øje med regnearket.«


IK Investment Partners er ikke den eneste kapitalfond, der har problemer med at forstå kunderne. Svenske EQT kæmper hårdt for at få en god forretning ud af Flying Tiger Copenhagen og har for nylig ofret en højprofileret direktør. Mon de gode folk hos EQT tænker på, hvordan Flying Tiger Copenhagens udbud af dimser, heraf mange af plastic og iboende køb og smid væk-kultur, passer ind i tidens trend med genbrug, cirkulær økonomi, autenticitet, bekymring for plasticøer og produktionsforhold i fjerne lande? Måske ikke så godt! Nogle forbrugere ser Flying Tiger Copenhagen som en overflødig butik med undværlige varer.

BR konkurs

EQT kæmpede også med BR og tabte. Ledelsen forstod ikke, at en æske Lego eller en Barbie-dukke nemt kan købes på nettet, hvor det er oplagt at sammenligne priser og finde det billigste tilbud. Man fik ikke opbygget en effektiv onlinebutik, men troede på, at et besøg i den fysiske butik var en oplevelse i sig selv. Men hvor der i gamle dage susede tog rundt på modeljernbaner i butikkerne, var der frem til kædens konkurs mest æsker og plasticting.

Pandora er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at kapitalfonde ikke er gode til den direkte kontakt med forbrugerne. Men smykkevirksomheden har også kæmpet med at forstå kunderne og opfattede sent, at charms ikke altid er svaret på kvinders smykkedrøm – med nylig omsætningsnedgang til følge.