Hvor blev gabestokken af?

Når revisorerne træder forkert på ganske alvorlig vis, får de helt uforståeligt en særbehandling, som ikke er forbeholdt andre faggrupper med samme betroede erhverv.

Revisorer, der træder forkert, sætter ikke nødvendigvis deres offentlige ry på spil. Men hvorfor bør revisorerne gå fri, når andre ikke gør det? Fold sammen
Læs mere
Foto: Anett Bruhn/Ritzau Scanpix

Revisorer beskæftiger sig med et betroet erhverv på lige fod med advokater, og ja, faktisk også læger. Alligevel er revisorerne undtaget fra den offentlige gabestok, som andre lignende faggrupper risikerer at ryge i, når de for alvor træder forkert.

Når læger begår alvorlige fejl og får kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, er den kritik offentlig i to år. Og når der afsiges kendelser mod advokater i Advokatnævnet, bliver de offentliggjort med navns nævnelse på Advokatsamfundets hjemmeside.

Men når der er tale om en revisor, som har overtrådt revisorloven, bliver navnet anonymiseret af Revisornævnet. Hvorfor egentlig? Selv brancheorganisationen Danske Revisorer (FSR) bakker op om at få offentliggjort navnet på de revisorer, der står bag grove lovovertrædelser. De har ad flere omgange foreslået, at navnet på revisorerne skal offentliggøres, når der er tale om bøder på over 100.000 kroner fra Revisornævnet.

Og selvfølgelig taler branchen selv for det. For det giver en højere grad af gennemsigtighed i en branche, der også lever af tillid. Den tillid er senest blevet slidt på af to revisorer og deres fælles firma, som i 2017 blev afsløret i at have tætte forbindelser til flere storfiskere, og som nu ifølge Børsen har fået en rekordhøj straf med bøder på hundredvis af kroner og betingede frakendelser af deres revisorgodkendelser i flere år.

Det var fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) selvfølgelig ærgerlig over. Hun var mildest talt også ærgerlig, da hun prøvede at følge op på sagen og fandt ud, at afgørelsen var faldet i anonymiseret form.

»Det er en sag, hvor der har været tale om meget stærke sanktioner, og derfor undrede det mig, at offentligheden ikke har måttet få at vide, hvem det konkret handlede om,« sagde hun i slutningen af sidste uge til Børsen.

Ja, selvfølgelig skal offentligheden have mulighed for at vide, hvem man kan overlade kontrollen af sine pengesager til. Nej, der er ikke det samme på spil, som når man møder lægeverdenen, men økonomiske konsekvenser kan også være til at tage at føle på.

Fiskeriministeren delte i øvrigt sin undren med erhversvminister Rasmus Jarlov (K), og han har bedt Erhvervsstyrelsen om at kigge på mulighederne for en lovændring. Og det ville være helt på sin plads.

For det skal selvfølgelig ikke være en offentlig udskamning, der intet andet formål har end det. Nej, gabestokken vil man så nødigt ende i. Man kan betale en bøde uden nødvendigvis at kny. Men pladsen i gabestokken vil de færreste have, og derfor har den en afskrækkende effekt, som kun er sund.

Der er faggrupper, som vi i et samfund som det danske skal kunne stole på, så verden kan gå sin gang. Revisorerne er én af dem. Når skandalen rammer, skal det have konsekvenser, og i særligt grelle tilfælde, også offentlige konsekvenser. Det er også nødvendigt for alle de revisorer, der har brug for den tillid, som en større åbenhed om fejltrin ville give dem. Eller som erhvervspolitisk konsulent Tom Vile Jensen fra FSR udtrykte det over for Børsen:

»Det her handler ikke om at hænge nogen ud, men om at skabe en gennemsigtighed og troværdighed for hele branchen.«

Stefan Singh Kailay er virksomhedsredaktør på Berlingske Business