Høje daglige smittetal og nye restriktioner. Coronakrisen er bestemt ikke forbi, og det er med til at gøre danskerne lidt mere nervøse for fremtiden. Danskernes tro på deres egen økonomi har taget et mindre dyk her i september.
Det fremgår af ny rapport fra Danske Bank, hvor danskerne bliver spurgt om, hvor trygge de er i forhold til deres privatøkonomi. Et element, der kan være afgørende danske økonomi i coronakrisen. For hvis folk bliver meget nervøse, kan det være, at de begynder at spare mere op, og så falder privatforbruget.
I rapporten fra Danske Bank bliver det understreget, at vores økonomiske tryghed er vendt overraskende hurtigt tilbage her i krisen. Men her på det seneste er pilen igen begyndt at pege den forkerte vej. Danske Banks tryghedsindeks er faldet fra 6,8 i august til 6,7 i september. I marts var tryghedsindekset nede på 6,5. Samtidig er folks tro på, at de har en bedre privatøkonomi om fem år, blevet mindre.
»De allernyeste tal peger desværre på, at utrygheden er steget en smule de seneste uger, navnlig fordi mange er blevet mindre trygge i forhold til fremtidsudsigterne. Min bekymring er, hvis det skyldes, at coronakrisen ikke længere i samme grad som tidligere opleves som midlertidig, for så kan det gøre danskerne mere tilbageholdende, og det kan i sidste ende få selvforstærkende effekter for økonomien,« siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.
»Derfor er udbetalingen af feriepengene også kærkommen, da det giver en større buffer i manges budget,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Meget velpolstrede
Hun fremhæver, at selv om coronakrisen med nedlukningen af den hjemlige økonomi i foråret skabte det største dyk, vi hidtil har set i den danske økonomi, så har de danske familier klaret sig ganske pænt gennem krisen. Privatforbruget faldt voldsomt på grund af nedlukningen, men det er kommet lidt op igen, og efter stort fald i boligpriserne i begyndelsen af krisen har boligmarkedet efterfølgende klaret sig godt.
Det er i modsætning til finanskrisen, hvor boligmarkedet og privatforbruget blev hårdt ramt gennem længere tid.
Louise Aggerstrøm Hansen fremhæver, at de danske familier generelt var meget velpolstrede, da krisen startede. Det har været en stor fordel, men det er ikke ensbetydende med, at krisen bare er gået forbi.
»Når danskerne forholdsvis hurtigt blev mere trygge igen, vidner det om, at deres privatøkonomi generelt har været robust. Tallene peger på, at mange har haft ganske let ved at få den daglige økonomi til at hænge sammen under coronakrisen, og mange har haft tillid til, at de ikke selv ville blive hårdt ramt økonomisk – især hvis de gik fri i første omgang,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Blandt de arbejdsløse, er frygten for, at krisen har gjort det sværere at finde job, steget markant.Louise Aggerstrøm Hansen, Privatøkonom i Danske Bank
»Når det er sagt, så er der også en stor gruppe, der er blevet ramt direkte på pengepungen, og eksempelvis blandt de arbejdsløse er frygten for, at krisen har gjort det sværere at finde job, steget markant. Så selv om mange oplever at gå fri, er der ingen tvivl om, at coronakrisen har haft store konsekvenser for mange danskeres økonomi,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.
I rapporten fra Danske Bank kan man se, at det kun er syv procent, som frygter at miste deres job her i coronakrisen. I marts var tallet kun på otte procent. Frygten for ledighed har således ikke været stor her i krisen, og det er også med til at hjælpe privatforbruget.
