Her er de danske priser på Teslas nye model

Mange har ventet længe på Teslas nye og mindre Model 3, som skulle egne sig til lidt slankere pengepunge end den store Tesla S. Nu er den danske importør klar med priser.

Den seneste Tesla-model har tiltrukket rekordmange bestillinger. I alt har selskabet modtaget 276.000 ordrer på lavprisudgaven af Model 3, hvilket vil stille store krav til firmaets produktionskapacitet, skriver Financial Times. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tesla

Tesla kalder selv sin Model 3 for en »folkemodel.« Men de netop offentliggjorte priser mindre ikke meget om den oprindelige »folkevogn« fra VW, der erobrede verden i efterkrigsårene blandt andet på grund af sin meget lave pris.

Men nu lyder startskuddet til, at kunder til de eksklusive elbiler kan konvertere deres reservationer på Model 3 til en egentlig ordre – i første omgang på en af topudgaverne af Model 3. Der er tale om model Long Range med dobbelt motor, firehjulstræk og højere ydelse end standardmodellen. Bilerne bliver leveret fra februar, oplyser Teslas kommunikationschef i Norden, Maria Lantz. Og det kaster den ud i direkte konkurrence med en række andre globale bilfabrikkers bud på elbiler, der kommer i købet af 2019.

Prisen for modellen Long Range med dobbelt motor og firehjulstræk på danske plader begynder ved 464.724 kroner, og Model 3 Performance koster fra 576.044 kroner. Til gengæld er der andre faktorer, der samlet set kan gøre det billigere at købe elbil end at købe traditionelle biler med forbrændingsmotor.

Model 3 Model 3 Long Range har en rækkevidde efter den nye WLTP-standard på op til 544 km. Bilen opnåede for nylig ved en test af U.S National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA) betegnelsen med den mindste sandsynlighed for personskade. Blandt andet kommer bilen med aktive sikkerhedsfunktioner som standard inklusiv automatisk nødbremsning og for- og sidekollisionsadvarsel.

Model 3 vil som Teslas øvrige modeller følges af gratis softwareopdateringer, og de er udstyret med såkaldt Premium Connectivity som standard i et år, hvilket omfatter kort med satellitvisning og trafikvisualisering i realtid, Spotify og opdateringer via Wi-Fi og mobilnetværk.

Tesla-ejere har adgang til det globale »Superchargernetværk«, som er reserveret eksklusivt til Tesla-ejere. Det tæller flere end 3.600 ladestationer med 430 i Europa. Men Model 3 får i Europa også indbygget CCS ladeport, hvilket gør bilen kompatibel med tredjeparts ladenetværk.

Model 3 Performance accelererer fra 0-100 km/t på 3,5 sekunder og har en tophastighed på 250 km/t.